lørdag den 27. februar 2010

27. februar - for 17 år siden.

I dag er det 17 år siden, vi sagde ja til hinanden i vores lille hyggelige kirke. Det var også dagen, hvor Sara blev døbt. Da vi kom ud af kirken, skinnede solen næsten symbolsk på os. Vi havde en rigtig dejlig dag med glade gæster omkring os.

Når jeg ser på billederne, er der gæster til vores bryllup, som vi ikke har set i mange år nu, og som jeg ikke regner med, at vi får at se igen. Der er også nogle, der ikke er der. Folk som betyder noget i vores liv nu.

Selv om der er gået mange år, synes jeg stadig, at det er fedt at være gift. Fedt at det var mig, der fik Bo og dermed livet med ham. Vi nyder hverdagen og har det godt. Faktisk er det kun blevet bedre som årene er gået. Vi har fået mere tid til os selv og hinanden efterhånden som ungerne er blevet store.

Jeg har markeret dagen i dag med at give ham et gavekort til Parterapi. Ikke sådan psykolog-agtigt. Bare en tur i biografen og se Sisse Babett og Nicolai Lie Kaas. Det glæder jeg mig til.

Mie har fødselsdag lige om lidt. Jeg kan mærke, at det fylder i mig, og at hun er nærværende igen. Mere om det senere.

God weekend derude.....

torsdag den 18. februar 2010

Hvad skal barnet hedde?

Vores kusiner skal døbes. Frederikke på snart 4 blev navngivet som lille, og min bror og hans kæreste har nu besluttet, at hun skal døbes sammen med sin lillesøster. Der har været flere navne i spil, men nu er det vedtaget. Lillesøster hedder Augusta. Et fint navn til en fin lille pige.

Jeg er glad og stolt. For jeg er blevet spurgt, om jeg vil bære Augusta og svare, når præsten spørger: Hvad er barnets navn?

tirsdag den 2. februar 2010

Tillykke med fødselsdagen...

Jakob kom til verden en torsdag formiddag efter et relativt kort fødselsforløb. Han kom mere end en uge før forventet iflg. journalerne, men af en eller anden grund havde vi gjort det sidste klar til ham dagen før. Han var en stor fin dreng. 3.800 g. og 52 cm.

I dag er det 15 år siden. Fixoni er udskiftet med Humör og Panuu og andre seje ting, som jeg ikke helt forstår. Sutten er røget (for længe siden) og guitaren har fået sin faste plads i hans liv. Hvad de 3.800 g. har udviklet sig til, ved jeg faktisk ikke, men jeg ved, at 52 cm. har strakt sig noget, så der nu er 178 cm. mellem hoved og gulv.

Han har ønsket mad udefra i dag, men med de varsler der er for dagen, er der også handlet ind til en plan b.
Tillykke til Jakob. Fedt at du blev vores søn...