tag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post14205752132953864..comments2023-11-02T16:59:00.664+01:00Comments on Susanne og familie: Tirsdag før påske.Susannehttp://www.blogger.com/profile/03008883466033318611noreply@blogger.comBlogger4125tag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post-45972442363970167832011-04-22T20:53:53.751+02:002011-04-22T20:53:53.751+02:00Puhh det lyder hårdt at skulle håndtere den del me...Puhh det lyder hårdt at skulle håndtere den del med savnet af de levende børn oven i sorgen. Jeg er så glad for at have lært Mie at kende og vil nok altid sende hende en lille tanke omkring Påsketid.Maomishttps://www.blogger.com/profile/04927675430365250742noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post-620639820631487232011-04-20T19:54:17.041+02:002011-04-20T19:54:17.041+02:00Hvor bliver man glad for at man har været så forsk...Hvor bliver man glad for at man har været så forskånet for sådanne ting i liver.<br /><br />Hold op det må have været så hårdt. Forstår godt du tænker tilbage.<br /><br />Kram MarleneMarlenehttps://www.blogger.com/profile/14214475787737613046noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post-5041853197899765782011-04-20T13:28:23.381+02:002011-04-20T13:28:23.381+02:00Det er bevægende at læse om den tid i dit liv, der...Det er bevægende at læse om den tid i dit liv, der må have været den værste nogen sinde. Om savn og afsked og livets evige foranderlighed. Om at det er godt, at vi udtrykker vores følelser i ord, så vores sår kan heles og blive til smukke ar, der vidner om levet liv. Men det må have været så utrolig hårdt, da du stod midt i det!<br />Tanker og klem til dig!Madamehttps://www.blogger.com/profile/17520856074334186426noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post-39201160002840815322011-04-20T11:14:58.389+02:002011-04-20T11:14:58.389+02:00Uha, Susanne - jeg kender alt for godt det med at ...Uha, Susanne - jeg kender alt for godt det med at tænke tilbage og følge minut for minut, time for time. Det gør ondt, men det gør også godt at vide, at man stadig, mange år efter kan huske så detaljeret.<br /><br />Da yngste blev født var jeg indlagt en måned og selvom jeg fik besøg af de 3 store, som var 3, 6 og 9 blev de også fars og især farmors børn i den lange måned. Det var OK at de var fars børn, for vi har samme holdning til opdragelse - det var straks værre at de også var farmors, for vi er ikke helt enige. <br /><br />Knus til dig og jer i disse dage.Moster Tullehttps://www.blogger.com/profile/17898881706670819602noreply@blogger.com