tag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post2608398569337875968..comments2023-11-02T16:59:00.664+01:00Comments on Susanne og familie: 20. marts 1998Susannehttp://www.blogger.com/profile/03008883466033318611noreply@blogger.comBlogger2125tag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post-61672990258733007362009-03-20T22:20:00.000+01:002009-03-20T22:20:00.000+01:00Heidi - jeg kender et ord. Jeg kalder det hospital...Heidi - jeg kender et ord. Jeg kalder det hospitals-kulder...<BR/><BR/>Jeg har oplevet begrebet 2 gange. Da jeg gik på gangene i forløbet med Mie, og da jeg lå indlagt 3 uger med en punkteret lunge, da jeg ventede Sara. Lige pludselig får man nok, og så opstår det. Hospitalskulder. Med eller uden D. Jeg ved det ikke rigtigt. men man bliver altså bims. <BR/><BR/>Det er den eneste gang, jeg nogensinde har oplevet at sove i min bil. Jeg kører rigtig mange km. (fordi jeg er bonde... fra langt ude på landet), men jeg har altid magtet at holde mig vågen, også på lange ferieture, så det var virkelig en skræmmende oplevelse. Faktisk kan jeg stadig mærke at blive helt varm, når jeg kører lige præcis på det sted, hvor jeg vågnede ved lastbilens larmen.Susannehttps://www.blogger.com/profile/03008883466033318611noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2131135137104971280.post-69142235190480025732009-03-20T09:55:00.000+01:002009-03-20T09:55:00.000+01:00Det lyder så dejligt, at du og Mie endelig var på ...Det lyder så dejligt, at du og Mie endelig var på vej hjem! Det må have været rigtig svært at være adskilt som familie.<BR/>Det er bare slet ikke til at forstå, at det skulle gå helt galt... man kan ikke lade være at håbe. Det går jo fremad det her.<BR/><BR/>At du faldt i søvn bag rattet er skræmmende at tænke på. Pyha. Men du må da også have været helt bims og træt af alt det hospital?<BR/>God weekendHeidihttps://www.blogger.com/profile/04952573846208357182noreply@blogger.com