En helt almindelig tirsdag?

Når man kommer hjem fra arbejde på sådan en ganske almindelig tirsdag, kommer der nogle tanker frem. De kunne beskrives nogenlunde sådan her

Kommer man måske en gang til at savne følgende:

• skoletaskerne i gangen, der spærrer for min skohylde
• at køkkenbordet ligner løgn, selv om det var rent, da jeg gik i morges
• at der er kommet ca. 3 maskinfulde vasketøj ned, selv om aftalen er, at det skal komme dagligt
• at der vidst er et par madkasser, der ikke er afleveret og som derfor mangler i morgen tidlig, når vi skal i gang igen.

En gang imellem kan man godt blive træt af at høre sin egen stemme sige det samme igen og igen og igen. Ind imellem kan man endda tage sig selv i at lyde lige som mor gjorde, da man boede hjemme. Det skal ikke være brok det hele, jeg synes faktisk, at vi har nogle dejlige unger, der ikke giver anledning til voldsom brok og bekymring. Og måske jeg en dag lige får lært dem at huske de små ting.

Ikke tid til mere skriveri nu. Jeg skal have ordnet køkkenbordet og sat gang i vaskemaskinen...

Another day at the office

I går var det 12 år siden, at Mie døde. Jeg tænkte da lidt ekstra på hende i løbet af dagen, men skal jeg være helt ærlig, så var det bare en ganske almindelig onsdag med skole, job og guitarspil. Der er nok flere ting i det. Dels er 12 år bare lang tid, og dels er dødsdagen bare en dato. Det skete tirsdag før påske - sådan er det bare............

Dette er også medvirkende til, at jeg i tidernes morgen måtte vende ryggen til Mindet.dk. Jeg fik på et tidspunkt en hilsen i vores gæstebog, hvor en jeg slet ikke kendte gav udtryk for, at hun følte med mig på denne svære dag. Jeg forstod faktisk ikke budskabet, før det gik op for mig, at hun henviste til, at det var den 5. Ikke 5. marts, som er Mies fødselsdag, men en anden 5. i en tilfældig måned.

På det tidspunkt tro jeg faktisk, at der var gået 6 - 7 år. Tænk hvis jeg så lang tid efter skulle være ked af det hver d. 5 og hver d. 7. Samtidig var man begyndt at skrive ting som "Vi minde i dag X's 28 måneders bisættelsesdag".

Min lille datter har en helt speciel plads hos mig. Og jeg mindes hende tit. For det meste med glæde over, at jeg fik lov at have hende i 5 uger. Tiden er bare gået sin gang, så nu er det ikke nødvendigvis mærkedage, der sætter tankerne igang.

Store begivenheder

I dag er Sara til diamantbryllup med sin kæreste Morten. Det er hans bedsteforældre, der er festens centrum.

Til mit diamantbryllup vil tingene se ud som følger:

Bo og jeg er begge 85
Sara er 60
Jakob er 58
Jonas er 54

Mie vil stadig være fraværende og hunden vil være sådan ca. 44.

Det er for voldsomme tanker for mig. Jeg tror, at jeg bliver i nuet og nyder der.