torsdag den 24. april 2014

Jeg var en tur i kirke

Der var ingen præst, og der var hverken orgelspil eller menighed, men jeg fik set mig lidt omkring. Igen havde jeg fordelen ved at blive guidet rundt af en brormand med et massivt nøglebundt. Kirken ligger på Christiansø, og er en af få kirker i landet, der ikke ligger øst-vest-vendt.  Dette skyldes, at bygningen ikke var kirke oprindeligt, men fungerede som våbensmedie i ældre tid. 


Der afholdes gudstjenester i kirken, som i alle andre kirker. Så bliver der sat en ekstra sejlads ind søndag, så præsten kan komme ud på øerne. Ellers er der ingen både til øerne om søndagen i vinterhalvåret.



Når jeg sidder her og kikker, får jeg lyst til at se det hele igen. At mærke roen og at gå rundt uden at skulle kikke efter biler og cyklister, der kommer susende. Jeg glæder mig allerede til juli, hvor jeg skal se det hele igen. Denne gang med Bo og børnene.

tirsdag den 22. april 2014

Jeg var på månen

På Frederiksø ligger dette fine gamle hus. Siden  1945 har det været Ertholmenes forsamlingshus, og det er i dag kendt som Månen. Det er her "De første kærester på månen" med TV2 stammer fra. Og faktisk kommer TV2 hvert år og spiller på Månen. Alene for øens beboere og så vidt jeg ved, uden at kræve indgang. 


Indvendig ligner Månen et ganske almindeligt lille forsamlingshus med køkken, garderobe og et par toiletter. Det holdes af støtteforeningen, og vi måtte naturligvis af med skoene, da vi var inde og kikke. 


Øboerne passer rigtig godt på deres Måne. Der er aflåst, og det er ikke et af de steder, hvor turisterne får lov at indtage rummet. At vi kunne komme ind og kikke skyldes, at min bror har nøgler til stort set hele øen, da han er souschef i øens administration. Heldigvis er han også historisk interesseret og har sat sig ind i mange ting, så en bedre guide, kunne jeg vidst ikke have ønsket. 

Påsken er brugt nu. Jeg er ved at gøre klar til at møde mandagen, som blev til tirsdag. En firedagesuge er ikke det værste at starte op på. Lyset derude er det fineste i dag, og jeg tror, at det bliver en rigtig fin dag. Jeg har i hvert fald besluttet mig for, at dagen skal blive god. 

lørdag den 19. april 2014

En sule med egne idéer

Ved havnen på Christiansø har denne sule taget plads. Den har taget så grueligt fejl af naturen og har kastet sin ubetingede kærlighed på strømstanderen ved kajen. Og som alle andre forelskede, så forsvarer den sin hjertens kær. Der bliver afholdt brandøvelser på øen med jævne mellemrum, og ved disse lejligheder bliver sulens redebyggeri spulet i havnen. Den er dog vedholdende, så den finder bare noget nyt. Det er sket, at den er gået til angreb på folk, der har tænkt sig at benytte strømstanderen, så nu sørger man altid for at få den jaget væk, når der lægger skibe til. Den har en ganske pæn størrelse, så jeg skulle ikke for tæt på. Dem, der kender mig, ved jo, at mit forhold til dyr med fjer og vinger er en anelse anstrengt. 


Ederfuglen på billedet her under ligger på rede på et stengærde. Den har valgt at lægge sig ved børnenes legeplads, få meter fra, hvor de leger. På samme plads ligger en anden på rede ved roden af et træ. At børnene færdes og løber omkring den, er den tilsyneladende ligeglad med. 


At fulgene har det godt på Ertholmene, er der vidst ingen tvivl om. De kan ligge i fred på de underligste steder, for der er hverken hunde eller katte på øerne.

I dag gør vi, hvad vi har lyst til. Jeg bager boller, og Bo er igang med at mure omkring det nye vindue i gavlen. Der er ikke nogen planer før i morgen aften, og det klager vi absolut ikke over. 

torsdag den 17. april 2014

Dage med oplevelser

Dagene på Ertholmene har været helt fantastiske. Jeg har set en masse, fået havluft i store doser, og nydt dagene med min bror, svigerinde og deres 2 små piger. Jeg har været ved Verdens Ende, i Kongens Have og en tur på Månen. 




En af de nærmeste dage vil jeg sætte mig og få lidt styr på billederne, og så vil jeg vende tilbage med mere og fortælle lidt om dagene på øerne. 

I dag skal tiden bruges på og med familien. Der er gang i havearbejde, og der der lidt herhjemme, der skal ordnes. I morgen skal der nyt vindue i soveværelset, så der er nok at se til. Rigtig god skærtorsdag til jer derude.

lørdag den 12. april 2014

Nedtælling og kameradrømme

Nu er det lige ved at være. Klokken uforskammet tidligt på mandag morgen samler vi mor op og kører mod lufthavnen. Der skal pakkes i morgen, og der skal være tjek på billetter og tider og alt det der. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg sidder også med en følelse af, at det er dybt underligt at tage afsted fra min familie. Også selv om det bare er for et par dage. De har lovet mig, at det hele nok skal gå, og drengene har planlagt, at der skal hentes mad på Den Gyldne Måge, for det gider jeg nemlig ikke at være med til. Jeg regner ikke med, at jeg når at skrive mere her, inden vi tager afsted, men til gengæld lover jeg, at jeg vil komme hjem med billeder i overflod, og at det nok skal komme til at fylde lidt her. Jeg glæder mig rigtig meget til mødet med Christiansø og min bror og hans familie.

Og for at blive ved det med billeder. Vi kikker på kamera for tiden. Jeg har jo mit lille Nikon Coolpix P300, som jeg er rigtig glad for. Det tager gode billeder, og det fylder præcis så lidt i tasken, som jeg godt kan lide. Der er bare et minus ved det. Det kan ikke zoome ret meget, og det er rigtigt ærgerligt. Vi har snakket lidt om, hvad der kunne være et godt alternativ, men er ikke rigtig nået i land endnu. Jeg ønsker mig et lille bitte et, der kan tage billeder som de helt store med kanonlinser. Det bliver nok en svær opgave at finde sådan et. 

Ikke mere herfra nu. Jeg vil gå ud og deltage i havearbejdet. Bo er ved at anlægge nyt bed i forhaven, så der skal flyttes lidt fliser og rykkes lidt rundt. Jeg vender tilbage i påsken, når jeg er kommet hjem fra øen. 






tirsdag den 8. april 2014

En mærkedag og alligevel ikke helt

Jeg har i nogle dage gået og tænkt på, hvad der nu var ved den der 7. april. Jeg vidste, at der var et eller andet, men der stod ikke noget i kalenderen. Det var først i går morges, at det kom til mig. 7. april var dagen, hvor mit barn døde. I år er det 16 år siden. Dem, der kender mig ved, at jeg har det godt i dag, og at jeg (efter egen mening at dømme) har et sundt forhold til det, der skete den gang. Jeg husker og jeg mindes, men jeg lever også i det, der er omkring mig nu, og som er mit liv i dag. Det er sikkert også derfor, jeg kom til at grine lidt af mig selv i stedet for at få dårlig samvittighed over at have glemt. 

Sandheden er, at dødsdagen ikke betyder det store for mig. Det er ikke en dag, jeg kan mærke mere, i modsætning til Mies fødselsdag, som jo stadig skaber uro i mit indre. Og så tror jeg også, at det hænger sammen med, at Mie døde tirsdag inden påske. At det tilfældigvis var d. 7. april det år, var mindre relevant.

Enden på den lidt skæve historie her blev, at jeg morede mig lidt over mig selv, og ikke fik  gjort mere ud af det. Der ligger ikke friske blomster på kirkegården, men jeg sendte da en tanke afsted til et eller andet sted derude. Nu har jeg dog noteret i min kalender, hvad der skete den 7. april for alle de år siden, så jeg ikke længere skal undre mig på den måde.

fredag den 4. april 2014

Endnu et kvæk

Ny med lidt anderledes lyd. Halsen gør ikke lige så ondt mere. Til gengæld løber næsen som en istap i tøvejr. Altså. Så herreinfluenzaen er nok røget forbi i en noget lettere udgave. Nu er weekenden landet, og jeg lader mig forkæle. Nogen har lovet at bage fredagspizzaen i denne uge, så jeg skal bare nyde og se, hvor længe jeg kan holde mig vågen. 

I morgen skal jeg være frisk. København og Sara kalder. Vi skal besøge hende og hygge i stor stil. Så jeg krydser fingre for, at det der næseløberi også er overstået (eller i hvert fald gevaldigt nedtonet) til i morgen.

Forår mærker jeg ikke ret meget af lige nu, så jeg sætter mig og snupper endnu et par pinde på den der grønne dræber. Måske jeg kan have den på i påsken???

torsdag den 3. april 2014

Kvæk, siger hun

Der kommer nemlig ikke ret meget lyd ud, når jeg åbner min mund, og min hals gør ondt. Næsen løber, og jeg har ondt af mig selv. Jeg er faktisk sikker på, at jeg har fået en snert af Bos herreinfluenza. Han er dog af en anden mening. Han mener bare, at jeg er forkølet, for hvis det havde været hans influenza, så havde jeg haft det rigtig meget mere dårligt....

Nå, men som den seje kvinde, jeg jo er, vil jeg gøre mig klar og passe dagens arbejde. For man kan klare meget med et par strepsil og god kollegial omsorg. Og han har vel ret. Jeg er i virkeligheden nok bare lidt forkølet.


tirsdag den 1. april 2014

23 år i dag

I dag er det 23 år siden, at vi officielt overtog huset her. Et billigt hus, der råbte lidt på istandsættelse og ændringer, men vi var klar. Vi var begge 23 og havde mod på det hele. Vi havde sparet sammen til udbetalingen og fik hele herligheden for under 300.000,00. Der var hessian på væggene i stuen og der var reb hele vejen rundt langs lofterne. Der var ikke et eneste vindue i hverken stue eller køkken, der kunne åbnes, og køkkenet var så lavt, at en opvask kunne give hold i ryggen. Vi var ligeglade for huset var vores, og vi var fyldt med gode idéer. Og så var det jo en fryd at skifte 44 kvadratmeter ud med 135 af slagsen. Møblerne råbte efter hinanden, men med et par store grønne planter gik det fint, og resten kom stille og roligt som tiden gik.


I dag bor vi her. Adressen er den samme, men huset er absolut ikke det samme. 135 kvadratmeter er nu blevet til 175, for huset voksede i takt med familien. Hele førstesalen røg i 2000 og blev vendt, så den lå over hele husets længde. Det gav den ekstra plads, vi søgte. Efterhånden er hele hytten  renoveret til det, vi gerne vil have, og selv om ungerne nu er på vej hjemmefra og pladsen bliver mere end rigelig, har vi tænkt os at blive her længe endnu. 


Det nederste billede har også nogle år på bagen. Det er fra det år, vi gravede ud for at anlægge havemuren og bygge lidt på garagen. Samme år blev træet på gavlen renset, så det så nyt ud igen. Man kan jo blive ved, når man først har fået egen grund at gå på. 

I dag er det for øvrigt også 8 år siden, at jeg startede på min nuværende arbejdsplads. Det skal markeres med ølkage med lidt smør på. God 1. april til dig. Pas på - for nogen kunne finde på at drille i dag. 

søndag den 30. marts 2014

Lidt blandet fra weekenden.

Den sidste weekend i marts er indtil nu gået rigtig god. Vi har både drevet og fået noget fra hånden, og ikke mindst nydt, at foråret har været her til fulde. Hunden og jeg har gået omkring 5 kilometer de sidste 2 dage. Vi har nydt det. Dodo har ikke set så meget, for det er snuden i jorden og halen op, når vi går. Jeg oplevet lidt mere af turen og nydt de spirende træer og buske, og ikke mindst synet af 7 hjorte, der sprang rundt nede i moseområdet bag vores lille by. Naturligvis var jeg uden kamera.

Området omkring trappen har fået maling, og det har lysnet så gevaldigt. Og når man nu er i gang, kan man vel lige så godt fortsætte, så Bo er kørt efter mere maling, og nu skal loftet i stuen også have en omgang. Der sker noget, når min private håndværker går i gang. 


Der er også blevet plads til lidt selvforkælelse. Jeg var i centeret i Høng i fredags. Bare for at kikke, og det var hvad jeg gjorde, for jeg syntes ikke, at jeg skulle handle lige nu. Men altså. Noget blev ved med at forfølge mig i tankerne, og nice to have blev til need to have. Så efter morgenmaden lørdag, var jeg den, der fandt centeret igen. Der må have været en mening med det hele, for jeg snuppede det sidste par lyse cowboybukser i min størrelse. Der røg også lidt andet i posen, for klædeskabet er en kedelig fornøjelse at besøge for tiden. Udløbsdatoen er overskredet på flere beklædningsgenstande og andet passer bare ikke rigtigt mere. 


Sidst men ikke mindst - og jo, det er altså rigtigt. Den grønne dræber er kommet frem. Jeg mangler få pinde på det ene ærme, og de er klaret inden dagen er omme. Min tanke om at blive færdig inden månedens udgang er nok ikke realistisk mere, for jeg skal jo på arbejde i morgen, men færdig skal den nok blive, og jeg starter ikke på noget andet, før sidste ende er hæftet. Sådan må det bare være. 


Ind imellem alle de andre sysler, er alt tøjet blevet vasket og ordnet. Køleskabet har fået en omgang, og der er gjort ordentligt hist og pist. Det er ganske overvældende, hvad sol og forår kan sætte igang. 

fredag den 28. marts 2014

Fredag og weekend og en tosset annonce fra Brugsen

Fredagen er mange ting. Den er dagen, hvor jeg ønsker mine kolleger god weekend og går hjem og lader roen falde. Vi er næsten autistiske i vores fredagsprogram. Det er hjemmelavet pizza lidt for sent. Et enkelt glas, og hygge i sofaen til vi vælter. Tit ikke senere end 22.00, for ugen har været lang.

I denne uge er fredag også Viktor-besøg. Jeg glæder mig til at kunne være moster uden at hans mor er med. Det giver bare noget andet, når vi låner ham selv. Han er blevet 8 år nu, og er en rigtig hyggelig fætter. Denne gang har han noget strømforsøgsting med i tasken. Det er ham og Bo rigtig gode til at hygge sig med. Så er der det med de 2 store fætre på snart 15 og 19 år. De trækker også gevaldigt. Så i virkeligheden skal jeg nok bare være den moster, der er med til at lave hans pizza, og som for øvrigt skal være den der melder, når sengetiden er nået. Pyt - jeg glæder mig nu alligevel til hans besøg.

Når han er hentet i morgen, venter der os en weekend uden planer. Bo har tilkaldevagt, så vi holder lav profil. Vi håber, at der ikke bliver brug for ham på arbejdspladsen, for der skal males mellemgang og ordnes trappe. Vi har været i gang længe, men hans influenzatur for et par uger siden forsinkede det hele gevaldigt. Han lå syg en hel uge, og slæbte sig gennem den næste. Nu er energien tilbage, og det må godt være. Det afdækkede gulv er ellers næsten blevet en del af indretningen her, og der er ikke nogen at beboerne ovenpå, der tænker videre over, at gelænder og balystre ikke er på plads på trappen.

 

Det er ikke kun Ellens Brugs, der kan. Vores Brugs er gået på Facebook og er rigtig flittige til at komme med dagens tidbud. Denne gang er det vidst gået lidt stærkt. Gad vide, hvad X-factor kage er for en størrelse. Måske man skulle en tur i Brugsen inden dagen er omme. Jeg kan både hente en billig gryde og en X-factor kage. 

mandag den 24. marts 2014

En kopkage og en indrømmelse.

Sara lavede kopkage for et stykke tid siden, da hun var hjemme. Og jo - det er en kopkage. Ikke noget fancy cupcake noget med farvestrålende icing på toppen. Vi er faldet lidt for idéen, der både er nem og hurtig og dermed lidt farlig. For der går ikke mere end 10 minutter, fra hjernen har tænke kage, til den står på bordet. Hvis nogen har lyst til at prøve, vil jeg da gerne dele.

4 spks. mel
4 spks. sukker
2 spks. god mørk kakao
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanille.

Dette blandes i koppen, så det er godt fordelt. Herefter skal følgende i:

3 spks. mælk
3 spks. olie
1 æg

Det hele piskes godt rundt med en gaffel, og koppen sættes i microovnen i ca. 2 minutter og 30 sekunder. Vupti, så er der kopkage, som snildt rækker til 2 personer. 


Jeg skal måske lige huske at fortælle, at den gule kop, som vi bruger her, er lidt af en balje. Jeg har målt, og den rummer hele 5 dl.

Ikke mere om kage herfra. Nu står den på morgenmad og frisuresætning. Ugens opgaver kalder, og det hele starter med et besøg af Lone og en tur på massagebriksen.

Nåh ja, så var der det med indrømmelsen. Jeg vil bare lige sige, at den grønne dræber ligger, hvor jeg ser den dagligt, men jeg har ikke strikket så meget som en maske, siden jeg beklagede mig sidst. 

onsdag den 19. marts 2014

At ændre kurs

Min bror og hans familie har ændret kurs. Huset på Amager er lejet ud og alt er pakket og flyttet. Min svigerinde har orlov, og min bror har fået ny stilling. Han er blevet souschef. Helt ude på Christiansø. De har fået bolig i en af de lange gule bygninger, der er på øen, ind til deres hus er færdigrenoveret. Pigerne har skiftet deres travle hverdag med institution ud med det nære på øen. De har været der et par måneder nu, men er allerede faldet godt til. De nyder, at der ikke er så travlt i hverdagen, og at pigerne selv kan smutte til legekammerater.

Vi snakker tit i telefon som vi plejer, og jeg har set deres udsigt fra køkkenvinduet på facetime. Den slår min udsigt fra stuevinduet, må jeg indrømme. Nu er der købt billetter. Jeg forlader min familie et par dage i april for at tage ud på øen og besøge min bror og familien sammen med min mor. Jeg glæder mig allerede - rigtig meget.

Om lidt vil jeg køre på arbejde. Og faktisk glæder jeg mig. I går fik jeg lagt den værste møgopgave bag mig. Sådan en, der bare skulle overståes, og som virkelig har trukket tænder. Nu gider jeg godt igen.

Jeg håber, at din dag må blive med glæde og uden møgopgaver.. 

søndag den 16. marts 2014

Søndag er struktur og planlægning

Jeg elsker søndage. Vi sover lige så længe vi gider og nyder en langsom start på dagen. Som regel er vi i gang omkring klokken 8. Når morgenmaden er spist, bliver jeg praktisk. Så kommer frysersedlen frem. Pungen bliver tømt for resterne af sidste uges budget, og madplanen bliver lagt for hele den kommende uge. Herefter bliver der skrevet seddel, og så er det en tur i Brugsen. Jeg handler som regel ind, så jeg har hvad vi skal bruge til de næste 4 - 5 dage. Jeg må indrømme, at jeg glemmer at tjekke, hvad der kan findes lidt billigere i Fakta eller Netto. Det kan lyde en anelse arrogant, men jeg gider ikke. Jeg ved, at Brugsen har alt, hvad jeg skal bruge, og jeg bilder mig ind, at jeg køber tid ved bare at lægge min handel et sted. Er er gode tilbud, er jeg ikke bleg for at afvige fra min indkøbsliste, for jeg vil helst ikke give fuld pris for hverken kaffe eller vaskepulver.

Dagens pligter er klaret, og derfor er resten af dagen min egen. Nu er det tid til at få lidt Wordfeud-bank og til at køre et par rækker på den grønne dræber. En tur ud i luften med hunden ville sikkert også gøre godt.

God søndag derude.....

torsdag den 13. marts 2014

Ny gryde og den grønne dræber

I går nævnte Ellen i et indlæg, at hun havde været i Brugsen og hente deres lækre suppegryde. For bare et par hundrede kroner og et fyldt rabatmærkehæfte. Jeg lavede nøjagtigt samme øvelse. Jeg lod bare suppegryden stå og valgte istedet serveringspanden. Vi har i forvejen 4 gryder af samme mærke, og der skal absolut ikke lyde nogen klager over kvaliteten herfra. 


I nørkleverdenen snakker man om UFOer. Sådan en har jeg liggende. Jeg har tidligere gået glad til den og kaldt den de grønne huller. Nu er jeg træt. Jeg er træt af at tælle og holde øje. Jeg er træt af, at jeg kun arbejder på pind 3, og at det tager en krig. Jeg er træt af, at jeg stadig mangler lidt mere end et ærme. Jeg har fundet andet, som jeg vil lave, men jeg ved med mig selv, at hvis ikke den grønne dræber (det hedder den altså nu) bliver gjort færdig først, så ender den i landet for evige UFOer. Jeg havde egentlig lovet at tage den på til en kaffeaftale 5. marts, men sådan blev det ikke. Hvis jeg nu siger højt her, at den bare har at være færdig inden månedens udgang, mon så det hjælper?


tirsdag den 11. marts 2014

Brevskriveri

Jeg leger også lidt på Instagram, og her handler mange af opslagene om at skrive og få breve. Der er opstået en pennevennebølge med flotte kuverter og små medsendte kunstværker. Jeg har holdt mig ude af den leg, for jeg ved, at det vil give kilde til evig dårlig samvittighed over de breve, jeg ikke lige får besvaret inden for rimelig tid. Jeg har dog aftalt med mig selv, at jeg alligevel godt kan lave et fint brev og sende en gang imellem og håbe, at det glæder modtageren. For er det bare mig, eller er der ikke noget helt særligt ved et gammeldags håndskrevet brev?

Jeg ved, hvem er skal modtage det første, for lidt oprydning den anden dag afslørede et hængeparti. Jeg må hellere se at komme i gang.

mandag den 10. marts 2014

En stolt mor og en dejlig forårsweekend

Sidste uge endte med at blive travl. Bo var syg hele ugen og rejste sig først en gang i løbet af lørdagen. Jonas tog også et par dage med feber, men er også ovre det. Jakob og jeg luftede ud, vaskede hænder og passede ellers godt på os selv, for fredag stof på fest og glæde. Der var galla og lancier på gymnasiet. Ugen op til blev brugt på danseundervisning. Både aftener og weekend blev taget med. Sara og jeg var inde og se dem danse. Noget af det så jeg lidt sløret, for jeg er sådan en mor, der står og får vand i øjnene, når det hele bliver lidt for overvældende. Billedet her er taget efter dansen. Desværre i noget elendigt lys, men jeg håber da, og I også kan se, at de så fantastiske ud. 


At weekenden har været fantastisk, kan vidst ikke diskuteres. Det har været svært at holde sig inde, og lørdag eftermiddag kørte Sara og jeg en tur til Reersø havn for at kikke lidt på vand og gå tur langs stranden. Jeg holder meget af området, hvor jeg boede til jeg var færdig med 9. klasse. Jeg kan godt savne at have naturen lige uden for døren. At have et skønt sted at gå tur uden at skulle køre dertil først. Vandet var helt stille, og vi gik længe og nød stilheden. 


Nu står en ny uge for døren. Som det ser ud lige nu, er den med blank kalender. Jeg tror bare, at jeg vil nyde dagene som de kommer og glæde mig over, at foråret vidst er en realitet nu.

torsdag den 6. marts 2014

Tillykke med fødselsdagen

Billedet har har været brugt før, for der bliver jo af gode grunde ikke taget nogen nye. I går var det 16 år siden, at den lille skønne kom til verden og startede 5 uger med sorg, glæde, kaos, gråd, afmagt og lykke. Alt sammen på en gang.

Når der er fødselsdag i familien køber jeg gave. Så bager jeg gode ting og inviterer gæster. Sørger for, at fødselsdagsbarnet får en god dag, med alt hvad der hører til. 


Den 5. marts er det hele anderledes. Min krop begynder på fødselsdag allerede dagen før. Jeg bliver rastløs og har svært ved både at holde fokus og at sidde stille. Der pumper en energi rundt i mig, der ikke kan bruges til noget som helst. Fødselsdagsgaven bliver til en dekoration fra Lynghuset. Jeg pakkede den selv ud og lagde den, og det hele var overstået på kort tid. 

Erfaringen har lært mig, at det er en god dag at holde fri. Det er svært at få noget som helst til at stemme, når der hersker uro i tankerne, og det går meget bedre, når jeg selv kan bestemme over min dag. I går var ingen undtagelse. Jeg havde trukket stikket og bedt om en fridag. Der var indbygget kaffeaftale, og jeg fik lavet lidt småting. Fødselsdagskagen blev en af de gode snegle fra tanken. Herren i huset ligger nemlig med influenza, og han lod sig gerne formiddagsforkæle.

Nu skriver vi 6. marts på kalenderen, og jeg kan igen passe mig arbejde og sidde stille. Det vil jeg gøre. Ud af hulen her, for nu ligger der 2 med herreinfluenza.

mandag den 3. marts 2014

Hvem skal bestemme?

Jeg har lige siddet og set programmet om aktiv dødshjælp. Et rørende program, hvor man følger en mor og hendes datter på deres sidste fælles rejse. Rejsen til udlandet, hvor moderen efter eget ønske, får lov at dø fra den sygdom, der langsomt invaliderer hende.

Det er en følsom problematik og debatten i aftenshowet inden programmet gik også både for og imod. Hvem skal bestemme, om det er rimeligt, og er beslutningen taget på rette grundlag. Er det i virkeligheden et ønske, eller føler man sig bare som en belastning for de nærmeste?

Det er en følsom debat, og jeg kan godt forstå, at lejren deles i for og imod. På nuværende tidspunkt er jeg ikke i tvivl. Hvis jeg nåede til at kunne sidde og se til uden at kunne tale eller røre mig, ville jeg også ønske at kunne afslutte. Det er let at sige nu og her. For hvad, hvis det blev virkelighed. Måske man så ville klynge sig til håbet. Jeg håber aldrig, at jeg finder ud af det. 

fredag den 28. februar 2014

For 21 år siden

Altså i går, for 21 år siden. Det var dagen, hvor denne lille fine kirke lå badet i solskin og flaget var hejst. Det var dagen, hvor jeg gik ind med min far og kom ud med Bo. Nu som Frue. Vi havde den skønneste dag med familie og venner hjemme i vores hus, der dengang rummede en stue på størrelse med en god balsal. 


Vi bor stadig i det samme hus, og i går markerede vi dagen med lidt god mad og et enkelt glas. For vi er heldigvis også stadig gift. Jeg husker, at en gammel vendinde en gang sagde til mig, at nu havde de været sammen så længe, at de ville blive sammen altid. Dengang var vi bare 40 år, og de havde været gift omkring 16 år. Hendes ord overraskede mig, for når man er 40, skal man da ikke bare blive sammen, fordi det er det letteste, og fordi det plejer vi. Hun lagde slet ikke skjul på, at de levede som venner, og det gik jo meget godt.

Jeg skal ikke dømme andres valg, men ordene fik mig til at tænke. Når man er 40 har man måske mindst lige så mange gode år tilbage, og så skal man ikke nøjes. Så skal man mærke efter og finde ud af, hvad man gerne vil. Jeg kan med ro i stemmen sige, at jeg stadig er gift, fordi jeg har lyst til det, og fordi min mand stadig gør mig glad. Faktisk har jeg planer om at følges med ham mange år endnu. 

Jeg fik den smukkeste buket af ham i går. Desværre er kortet til mit kamera kaput, så jeg kan ikke billeddokumentere før senere på dagen, hvor posten forhåbentlig har været med et nyt. 

tirsdag den 25. februar 2014

Lidt om sommerferie

Ferien er allerede planlagt. I god tid, for det skal passes sammen med begge vores arbejdspladser, og da alle børnene gerne vil med, skal det også passes ind i fritidjob og andre planer. For første gang i mange år skal Bo og jeg holder ferie sammen i 3 uger. Da børnene var små, holdt vi gerne en uge forskudt, så vi var hjemme ved dem 4 uger. Og efter vores arbejdsferie sidste år, hvor det hele gik op i køkken og ombygning, har vi lyst til at holde ferie sammen. Og det 3 uger i træk.

Der er booket sommerhus, færge og hundepasning. Vi skal tilbage til Bornholm. Vi har været der 2 gange før, men er slet ikke færdige med øen. Jeg elsker den ro, man fornemmer derovre, og jeg synes, at det er skønt, at alt er inden for en afstand, som vi ikke regner for noget. Vi har fundet et sommerhus tæt på vandet med den skønneste udsigt. Her skal vi sidde og kikke ud over vandet og nyde livet. Det er slet ikke så tosset at have noget at glæde sig til.




mandag den 24. februar 2014

Søndagsglæde

Da jeg satte mig i går for at ophæve pausefiskene og melde mig ind i denne her del af samfundet igen, havde jeg gjort mig lidt tanker. Måske jeg havde været så fraværende, at det kunne være lige meget. Måske der slet ikke var nogen, der ville se, at jeg forsigtigt prøvede at stikke næsen frem igen. Måske jeg i virkeligheden skulle sige til mig selv, at mine dage som skriver var overstået, og slukke helt. Ja - sådan tænkte jeg altså.

Virkeligheden er en helt anden, og tusind tak til jer for det. Jeg er ikke glemt. Jeg fik en masse kommentarer på kort tid, og nu bobler ordene og bloggerglæden i mig igen. Det er da herligt. Jeg har selvfølgelig sparet lidt sammen. Der er flere ting at skrive om, men det må komme lidt efter lidt. 

I dag tager vi fat på normale tilstande på arbejde. Efter længere sygemelding og 2 gange vinterferie er vi 3 på job. Vi kan igen planlægge (håber jeg) og få lidt struktur på opgaverne og dermed vores dagligdag. Det trænger vi vidst alle til. Dagen starter rigtig godt. Lone kommer klokken 8 med sin massagebriks. Hun kan tage fat som en stærk mand, men når hun er færdig er skuldermusklerne som nye og man kan klare hele verden igen. Det er luksus på arbejdspladsen, som jeg i den grad sætter pris på.


søndag den 23. februar 2014

Så må det være tid igen.


Da det nye år startede, aftalte jeg med mig selv, at det var tid til liv på bloggen. I stedet fik jeg skærmen pyntet med en pausefisk fra Den blå planet. Sådan måtte det bare være.

Jeg har brugt tiden dels til at arbejde. At arbejde rigtig meget. Vi nåede i mål som vi skulle, og det hele gik op i en højere enhed. Nu er min kollega gipsfri og vi kører mod normale tilstande igen. Det er dejligt, for når et firma med 3 medarbejdere skal undvære den ene, så er man altså ramt. 

Nu er jeg klar. 14 dage med lidt slattent humør er overstået, og jeg kan nu se ud og nyde foråret. Og for bare 18 kroner har jeg også fået samme forår med ind i stuen. 

Nu vil jeg kikke mig omkring i Blogland, for jeg er nysgerrig på, hvad I har bedrevet, mens jeg har ligget i dvale. God søndag til dig derude......

onsdag den 5. februar 2014

Pausefisk

Jeg får ikke læst og jeg får ikke skrevet. Ikke fordi jeg ikke vil, men sådan er det bare. På grund af min kollegas gipsarm er der rigtig meget arbejde for tiden, og når jeg kommer hjem, er det sidste jeg gider at se på altså en skærm. Der er ingen klager herfra. Jeg har jo selv sagt ja til at hjælpe, og vi regner da stadig med, at det er en begrænset periode. 


Vi skrives ved, når jeg er nået på den anden side. Jeg lader døren stå på klem, for pludselige er det normale tilstande igen, og så er jeg den, der er tilbage.

lørdag den 1. februar 2014

Flytning og tillykke

Jeg har arbejdet i denne uge. Et par timer ekstra hver dag, så vi kan nå deadline uden problemer. Det er sejt, og jeg har været træt som et alderdomshjem, når jeg er landet i sofaen. Næste uge bliver lige sådan, men så er vi nået i land, og der kommer normale tilstande igen. 

Bo og Sara er kørt til København  med hendes personelige ting. Hun flytter sammen med en veninde fra højskolen i dag, og glæden er stor. Den sidste måned som sofagæst har været lidt sej, og nu glæder hun sig til at finde ro. Foreløbig har de 5 måneder i lejligheden, som de har fået lov at låne. Tiden skal bruges til at finde job og til at finde et andet sted at bo, når tiden er til det. Hun er klar og glæder sig rigtig meget.


I morgen er der inviteret til brunch. Jakob bliver 19 og skal selvfølgelig fejres. Han fejrede selv i går med sine venner fra HF. Klokken var 04.30 i morges, da han ringede og spurgte, om han kunne blive hentet. Siden har vi ikke set ham. Der soves på første sal til højre.


Billederne er taget i Sea West på vores weekend i august sidste år. De dufter lidt af sommer, glæde og varme. Glæden er hos os, men sommer og varme er lidt en mangelvare. 

God weekend ude i blogland. Jeg vil nyde min alenetid lidt nu og få ordnet hytten lidt, til der kommer gæster i morgen. 

tirsdag den 28. januar 2014

Sendt til tælling

Nej - det er heldigvis ikke mig. Min kollega er slået uarbejdsdygtig - nu med armen i gips. En særdeles ond seneskedehindebetændelse er årsagen, så nu må vi mangle hende de næste 2 uger. Vi er kun 3 på kontoret til daglig, så det er ikke svært at regne ud, at det kommer til at påvirke os andre. Især fordi det nu er tid til kundernes moms. Der er deadline d. 10 februar og vi skal være færdige inden da.

Derfor har tiden siden fredag stået i jobbets tegn. Lørdag blev til arbejdsdag, men jeg huskede at holde søndagen fri. Der kommer lidt ekstra timer på i hverdagen, og på den måde når vi det hele. Hjemme er de med på, at det er sådan, det er de næste par uger. Heldigvis er de søde til at hjælpe, så nu joker vi lidt med, at mor skal passes.

Det er ikke en klagesang. Jeg gør det gerne. Vi kan se lyset, fordi vi ved, at vi er færdige om et par uger. Og bagefter venter belønningen. Timerne, der er samlet sammen, vil blive brugt på frihed, og det er da slet ikke så tosset.

Jeg vil gøre mig klar til at møde dagen. Lidt tidligere end vi plejer, for vejene er ikke så kønne i det vestsjællandske lige nu. God dag til jer der ude...

torsdag den 23. januar 2014

Ringe med historie

Jeg har 4 ringe, som jeg altid har på. Jeg føler mig helt forkert, hvis jeg kommer hjemmefra uden, og tanken om indbrud kan næsten få mig til at vende poloen og køre tilbage. Alle mine ringe betyder noget særligt, og jeg har ikke lyst til at udskifte nogen af dem. 


Ringen med stenen her var min farmors. Jeg kan huske, at hun gik med den. Desværre ved jeg ikke, hvornår hun har fået den, eller hvad anledningen var. Hun blev 86 og døde da Sara var omkring 6 måneder. I mange år lå ringen i en lille hjerteæske. Den var slidt og alt for stor til mig. Tanken gik tit på at få den ordnet, men jeg fik det aldrig gjort. Under vores store ombygning, hvor hele førstesalen var pillet af, blev min hjerteæske væk. Faktisk var jeg nået så langt, at jeg troede, at den måske var forsvundet helt for mig.

Den blev fundet nogle år efter. Heldigvis havde den bare været forsvarligt pakket ned. Da far døde sidste år, efterlod han en lille sum. Hverken til ny bil eller indfrielse af prioritetsgæld, men sådan portion, der alligevel kunne bruges på lidt særligt. Jeg fandt derfor farmors gamle ring frem og tog den til guldsmeden. Her blev den lavet mindre, pudset op, og der blev sat ny sten i. Nu er det ikke bare farmors ring. Jeg tænker også på far, når jeg kikker på den, for han har givet mig den nye sten. 

Den snoede ring ved siden af har altid været min. Den fik jeg af mor, da jeg blev 18 for snart mange år siden. Den har været på min finger lige siden.

tirsdag den 21. januar 2014

Alternativ indretning

Der står en cykel i min stue. Det er i sig selv ikke usædvanligt, for der finder den ind hver vinter. Så bliver baghjulet skruet af, og den bliver fastspændt i et maskineri, der skal kobles til den gamle pc, så man kan lægge ruter, måle gennemsnit og få mere eller mindre belastning på. Man kan cykle op af bakke, og man kan være fuldstændig færdig, når turen er slut, og man befinder sig præcis, hvor man startede. 

Det nye er, at arrangementet er blevet udbygget. Mit gamle nodestativ er fundet frem og foldet ud igen. Det er ikke fordi, han cykler efter Vivaldis 4 årstider eller noget i den stil. Næh, det er noget helt andet. Sådan et nodestativ er nemlig den perfekte holder til Ipad. Så kan man cykle, mens man snupper en eller anden interessant dokumentar eller bladrer ugens reklamer igennem. 


At arrangementet ikke er kønt, kan vi hurtigt blive enige om. Men det virker, og cykeltræningen gør godt for manden i huset. Derfor må det bare være sådan, til været bliver lidt bedre, og turene bliver lagt på landevejen igen. 

torsdag den 16. januar 2014

Sådan en er jeg

Jeg havde faktisk en idé om, at januar skulle bringe flere indlæg og lidt flere kommentarer rundt omkring i Blogland. Men som så ofte før, har jeg taget fejl. Jeg er vidst nærmest i dvale på det punkt. Og sådan er det bare...

Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil. Mere fordi jeg bruger tiden på alt muligt andet. Den første uge på jobbet tror jeg bare, at jeg brugte på at overleve. Det var godt nok sejt at få det hele i gang igen efter 2 hele uger på lavt blus. At komme ind i rytmen med madpakker og alt det der. At skulle ud om morgenen og have styr på, hvad der skal på tallerkenen om aftenen, og jeg kunne blive ved.

Som altid efter en ferie prøver jeg at gøre det hele lidt lettere. Jeg er blevet sådan en, der handler til 4 og helst 5 dage. Det gør, at jeg ikke finder mig selv i Brugsen hver dag på underlige tidspunkter, og faktisk har det også gjort, at jeg har det meste af et ugebudget til overs. For sideløbende med mit projekt indkøb til mange dage kører jeg projekt tøm en fryser.

Jeg er tilbage lidt om lidt. Med indlæg, kommentarer og billeder. Det er i hvert fald min hensigt. For jeg vil jo rigtig gerne. Det er i virkeligheden sådan en, jeg er.  

mandag den 13. januar 2014

En dyr søndag

Nu er vi 4 ud af 5 i familien Hansen, der får tilværelsen at se gennem briller. Jonas og jeg var til optiker i går (jo, den er god nok - på en søndag), og der var ingen vej uden om. Han er nærsynet og har problemer med tavleundervisning. Det nytter ikke noget, bare at placere sig fremme i klassen, for en del af undervisningen foregår på smartboard, som er ophængt bagest i klassen. Vi var en tur forbi Louis Nielsen, som har åbent alle ugens dage i Bilka i Slagelse. Vi har valgt en kombineret linse/brille løsning til Jonas, så han kan finde ud af, hvad der passer ham bedst. 

Selv måtte jeg også på den. Mit afstandssyn er bedret en smule, men styrken i mit læsesyn skal sættes op. Og så er der lige noget med en bygningsfejl, der skal rettes en smule ind for. Der er ikke noget at sige til, at jeg ind imellem synes, at det er besværligt. Brillerne ryger af, når jeg skal se noget helt småt, og ind imellem må de rettes til, så jeg kommer til at læse gennem det rigtige område. Da mine solbriller efterhånden er så gamle, og styrkerne nu ligger et stykke fra hinanden, måtte jeg også have udskiftet dem. Sådan kom en helt almindelig søndag til at indeholde køb af 3 par briller og farvel til en mindre formue.