fredag den 29. august 2014

Jeg har fået tid

En gang var vi 5 her hjemme. Og det endda med nogen i små størrelser. Vaskemaskinen var en ting, der hele tiden stod og summede ude i bryggerset. Tiden gik med at ordne det, der kom ud af den. Med at købe ind og slæbe mælk hjem i endeløse baner. Med lektielæsning og kørsel til musik og sport, og sådan kunne jeg blive ved. Nu er vi 3 herhjemme i hverdagen. 3 voksne faktisk. Der handles ikke mere, end der kan være i en kurv. Jeg vasker kun en gang om ugen, og nu skal opvaskeren kun tømmes hver anden dag. Kort fortalt, så har jeg fået tid. Og jeg er lidt overrasket over, hvor meget tid det har givet, at gå fra 4 til 3. Måske det også hænger sammen med, at ældste søn har besluttet at være en del af det hele, nu hvor han ser sig selv som voksen. Sidst jeg havde vasket, kom jeg hjem og fandt det hele taget ind og lagt sammen - bare fordi.

Jo - det er nye tider. Og jeg nyder.

At det ikke har sat sine spor her er en anden sag. Jeg tror stadig, at jeg lider lidt af skriveblokering. Det er ikke fordi, jeg ikke foretager mig noget, jeg kan dele. Og det er heller ikke fordi, jeg ikke følger med rundt omkring. Tit og mange gange bliver det bare fra telefonen, og så er tasterne altså så små, at det bliver besværligt at kommentere.

Nu vil jeg gå i gang med dagens program. Arbejdet skal passe, og en god ven skal fejres lidt i aften. Dagen kan godt gå hen og blive lang, men jeg er sikker på, at den også bliver god. 

fredag den 22. august 2014

Dialogen - kapitel 3

Det var rigtig godt. Denne gang foregik det nemlig i sofaen - men først efter at have krammet og fyldt godt på tallerkenen. Jonas landede i Kalundborg i går aftes kl. 19.20. Træt, sulten og en anelse snottet. Det har været nogle gode og intense dage, og selv om det er skønt med en weekend hjemme, så glæder han sig også til at komme tilbage til skolen. Alt er vidst som det skal være. 

I dag skal han vidst bare sove længe. Og så skal hunden klappes, og kæles og nusses. Der har været savnet, og det er gået begge veje. Der er ikke tal på de gange, hvor Dodo har stået og kikket op af trappen og grædt lidt. 

I eftermiddag skal vi alle en tur til Salon Kam & Saks og have rettet hårpragten lidt til. Herefter står den på hjemmelavet pizza efter yngstes ønske. Hvad weekenden bringer, ved vi ikke. Den er aftaleløs og helt vores egen. 


Billedet her har ikke det mindste med teksten at gøre. Det er taget ved Bildsø Strand, få dage efter vi kom hjem fra Bornholm. Det lugter af sol og sommer og minder mig om, hvor meget vi nød vores 3 uger.

mandag den 18. august 2014

En dialog mere

Jeg har ikke gjort det. Altså ringet til Samsø. Jeg har haft lyst, men så har jeg fortalt mig selv, at det er imod min aftale med mig. Så må man følge lidt med i det stille. Blandt andet på Facebook, hvor jeg har kunnet se, at han har danset folkedans med et lidt anstrengt smil, men dog med et smil. Jeg måtte vente helt til torsdag, før den første SMS fandt vej til min telefon. Den nævnte SMS er nem at gengive her:

Mads kan godt den 22.

Okay - så er den oplysning hjemme. Hvad med "jeg har det godt", eller "jeg glæder mig til at se jer". Men nu var døren da ligesom sparket ind, så jeg tillod mig at svare:

Det er fint. Har du det godt derovre?

Det har han. Det skrev han i hvert fald. Siden har vi byttet et par Snapchat med korte bemærkninger, og nu kan vi tælle ned til torsdag, hvor han kommer hjem på forlænget weekend. Vi skal på arbejde fredag, men det passer nok den unge mand fint. Jeg vil tro, at der skal soves længe og at hunden skal have ekstra opmærksomhed. 

tirsdag den 12. august 2014

Den indre dialog

Følgende dialog har fundet sted i løbet af det sidste døgns tid. Der er ikke nogen, der har hørt det, for det hele er foregået i mit hoved. Der er et par indre stemmer, der får sit eget liv ind imellem. Vi kan jo kalde dem for mor 1 og mor 2. 

Mor 1: Gad vide, hvordan han har det lige nu.
Mor 2: Han har det godt. Basta. Ellers havde du hørt det.
Mor 1: Ja, men han er ikke så gammel, og det er første gang, han er helt på egne ben på den måde.
Mor 2: Muligt, men han er en fornuftig dreng på 15, så han finder ud af det
Mor 1: Okay, han er 15, men han er altså kun lige fyldt 15. Hvad hvis han nu bliver ked af det?
Mor 2: Så er der nogen omkring ham hele tiden, og han har fuld tillid til sin kontaktlærer
Mor 1: Jamen, hvad hvis hun ikke har tid, fordi der er andre, der er kede af det?
Mor 2: NU STOPPER DU............

Jeg har ikke ringet, og jeg har ikke skrevet, for han skal jo have lov at være, og han var faktisk ved godt mod, da vi sagde farvel i søndags (som vidst kun er et par dage siden) Telefonen har både ringet og bibbet SMS siden, men ikke en lyd fra Samsø. Det er fordi, det går godt. Jeg ved det, for det er jo prøvet før. 

Vi havde faktisk en rigtig god dag på Samsø i søndags. Vi kom sammen med 156 andre familier med biler pakket op med cykler, tøj og en helt masse andre vigtige ting. Jonas er kommet på værelse med en dreng, der virker til at være et godt match, og han var yderst positiv efter vores lille familiemøde med hans kontaktlærer. Denne uge er skemafri. Der skal rystes sammen og de skal lære hinanden og stedet at kende. Vi giver ham ro den første uges tid, for vi ved, at han nok skal ringe hjem, hvis han får lyst.

Jeg skal ikke afvise, at de indre stemmer dukker op igen i dag. Lidt pyldremor har man vel lov at være. 

fredag den 8. august 2014

En weekend for 2

De sidste 5-6 år har vi taget en weekend ud af kalenderen og brugt den på os selv. Bare Bo og Susanne uden børn og hund. Vi nyder det hver gang, og vi har en aftale om, at det skal vi huske. Nu er det ved at være tid igen. Vi har nogle gavekort liggende fra weekendgavekortet.dk, så vi er en smule bundet. Men når man klikker ind på deres hjemmeside, er der mange gode bud. Jeg tror, at vi ender i det fynske denne gang. Lige nu går tankerne på Hindsgavl Slot. Selvfølgelig med en overdådig mange-retters-menu lørdag aften og fornøjelsen af at stå op til morgenbuffet. 

Først skal vi som bekendt lige have Jonas over vandet og installeret på Samsø. Det kører i mit hoved hele tiden, for selv om vi har fået en pakkeliste, er der mange ting at huske alligevel. Vi er dagligt kommet i tanke om noget - og tit noget, der skal købes. I dag slapper vi af, når vi har fået fri. I morgen skal der pakkes og det sidste skal vaskes. Søndag morgen er det tidligt op. Færgen afgår lidt over 8.00, og så er det pludselig alvor. Puh - det rykker tæt på.....

onsdag den 6. august 2014

Hverdag igen

Om det er fordi jeg blev et år ældre i mandags, ved jeg ikke. Men jeg føler mig godt nok brugt. Hverdagen er nu igang på 2. uge, og egentlig er det slet ikke så tosset. Bo startede med en vagtuge. Den endte med at blive ond med flere nattekørsler. Det sætter spor. Både hos den stakkels mand, der må køre, men også hos mig, for jeg kom gevaldigt bagud på min skønhedssøvn. 

Jeg har endelig fået lagt mine feriebilleder over. Bornholm er noget af det skønneste, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ikke har været der for sidste gang. Jeg elsker naturen, roen og det storslåede. Selv når vi går tur i Gudhjem sammen med mindst en million andre turister, fornemmer jeg ro. 




Lige nu går tankerne på noget helt andet. Vi tæller ned, for på søndag skal vi ud at sejle igen. Vi sætter kurs mod Samsø, hvor Jonas skal sættes af. Der skrives pakkelister, der vaskes og gøres klar. Ind imellem dukker der noget op, som vi også lige skal huske. Han har selvfølgelig sommerfugle i maven, men han glæder sig. Det bliver underligt ikke at have ham hjemme. Ikke at vi ser så meget til ham nede i stuen, men han er her, og vi hygger os altid ved måltiderne og når han af andre årsager finder ned. 

Nu vil jeg tage fat på dagens opgaver. Jobbet venter, og senere skal der byttes en enkelt gave og foretages endnu et par indkøb til yngstes liv på værelset på Samsø.

torsdag den 31. juli 2014

Vi græd lidt i går

I går var som bekendt dagen, hvor de ca. 90.000 søgende til studiepladser skulle have deres svar. Faktisk kunne vi høre, at svaret var tilgængeligt allerede ved midnatstid. Derfor blev telefonen tjekket allerede, da vækkeuret ringede klokken meget tidligt i går. Der var ingenting. Da jeg svingede bilen ind på jobbet kom en sms. Heller ikke her. Det var barnets far, der ville høre, om jeg havde hørt. En times tid senere fik jeg igen en sms af ham, hvor han skrev, at hun først ville se senere. Altså - underlige barm.

Sidst på formiddagen ringede min telefon, og jeg havde et stortudende barn (på 21) i røret. Jeg kunne dårligt forstå, hvad hun hulkede. Men fakta er, at studiepladsen er hjemme. Både for hende og hendes 2 nærmeste fra designlinien fra foråret. De skal nu finde bolig i Kolding og vænne sig til, at det er her livet er de næste år. 

Hendes glæde var så stor, og hendes gråd så smittende, at jeg forlod kontoret et øjeblik og gik i haven og talte og græd lidt med mit store barn. 

mandag den 28. juli 2014

3 uger kom og gik

Og det har været de 3 mest fantastiske uger. Første uge blev tilbragt hjemme. Sara blev flyttet til Jylland og vi fik ordnet lidt småting. Herefter har vi været en uge på Bornholm, naturligvis krydret med en overnatning hos familien på Christiansø. Sidste uge er brugt hjemme. Ikke et ord om varmen, men altså - jeg har ikke lavet dagens gerning. Bare siddet på terrassen og ellers forsøgt at holde huset bare lidt beboeligt. Jeg kan godt lide varme, men når den bliver krydret med god fugt og tordenfluer, så kan jeg også få for meget. Jeg har taget billeder i rå mængder, men de er ikke gennemset og sat i system endnu, så fotodokumentation må vente lidt endnu.

I dag starter hverdagen igen. Bo er kørt for længe siden, og jeg er klar. Det var lidt af en udfordring at komme i tøj, der er kontoregnet og ikke bare let og luftigt. Lige så meget som jeg har nydt ferien synes jeg, at det er okay at komme tilbage i rutinerne. Og alt andet lige er det jo arbejdslivet, der gør, at ferien er så herlig.

Jeg har stort set ikke rørt elektronikken hen over ferien, så jeg er bagefter. Jeg skal læse blogge og jeg skal se, hvad I andre har oplevet de sidste 3 uger. Ind imellem vil jeg skrive lidt om min egen ferie. Om ugen på Bornholm, om mit besøg hos Kong Mor og alt det andet skønne, sommeren har bragt med sig. 


tirsdag den 8. juli 2014

Så landede vi

Efter studenterdage og et par hektiske uge på arbejdet er vi landet i ferien. Vi har holdt fødselsdag for Bo - bare os 5, og vi har klaret hundeklipper, menneskeklipper, nye dæk på poloen og en masse andre (dyre) og nødvendige ting de første dage. I dag er jeg hjemme med Jonas. Bo og Jakob er kørt til Århus med Sara og alle hendes ting. Endnu engang har hun været heldig. En veninde havde et værelse, hun kunne leje til en næsten rimelig pris. Lige midt i centrum. Det hele kan være meget midlertidigt, for hun venter jo stadig på svar fra Designskolen i Kolding. Nu er hun om ikke andet på den rigtige side af broen i forhold til at starte på skolen, og kan pendle til at starte med, til hun finder ud af, hvor det er tilværelsen skal leves.

Jeg har været yderst aktiv i dag. Hendes værelse er tømt og gjort rent. Hele familiens tøj er vasket og for en god del tilbage i skabene. Jeg trænger til en grad af orden omkring mig. Det har været en mangel i forbindelse med alle festlighederne omkring Jakobs huse, og Sara der har været hjemme med alle sine ting et par uger. Nu er jeg igen ved at kunne genkende mit hjem, og det er faktisk en rigtig rar fornemmelse. 

Foran os er næsten 3 uger i frihed nu. Der er planer, for vi skal som tidligere nævnt besøge Bornholm. Vi skal holde en fødselsdag og så skal vi ellers bare nyde, at vi er hjemme og at der ikke skal laves et nyt køkken eller noget andet voldsomt. Hvor flittig jeg kommer til at være her, må stå hen i det uvisse. Jeg har tænkt mig at tage dagene som de kommer og lade være med at love noget, som jeg måske kommer til at glemme at holde.

Ikke mere herfra nu. Jeg har et par ærmer på pindende, og lige nu er det perfekt vejr til at nørkle lidt på terrassen. 

mandag den 30. juni 2014

En række gode dage er lagt bag os

Det kan godt være, at det ikke passer helt, at julen varer lige til påske. Til gengæld kan vi nu skrive under på, at studenterhalløj sagtens kan strække sig over en lille uges tid. Huen kom på i onsdags. Jakob afsluttede rækken af mundtlige eksamener med en flot karakter. Det har været en hård omgang for ham, og han har da også oplevet at gå helt i sort en enkelt gang. Alt i alt er han dog kommet ud med et resultat, som han godt kan være bekendt. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at han er glad for, at det hele nu er overstået. 


Det blev taget en masse billeder på gymnasiet, da vi mødte frem med hue, champagne og små lækre kager. Desværre havde mit kamera valgt at strække på den værst tænkelige dag, så det hele er taget med min telefon. Det blev dog til lidt gode skud, som jeg godt kan være bekendt at vise frem her. Om ikke andet, så kan jeg prale lidt af min fantastiske flok, der nød at dele øjeblikket.


Fredag var der dimission for eleverne, og jeg var naturligvis mødt op for at overvære. 399 hueklædte unge mennesker trådte frem for rektor, blev trykket i hånden og fik deres eksamensbevis. De blev kaldt op klassevis, så vi forældre kunne skiftes til at flokkes foran dem med kamera.


Lørdag havde vi gæster hjemme. Familien kom forbi, og Jakob havde gode venner på besøg. Og i går kom de så forbi på larmende lastbil. De landede her efter planen kl. 17.55, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke var det store liv tilbage i dem. Enkelte var stået af under vejs, for livet med hue er vidst ganske hårdt den første uges tid. Den unge mand er ikke hjemme i dag, for køreturen er planlagt over 2 dage. Naturligvis med afsluttende fest i aften. Der er vidst ikke nogen tvivl om, at han har fået nogle gode dage mindes når han engang vågner op til det virkelige liv igen.

tirsdag den 24. juni 2014

Nedtælling

Nu er det lige ved at være. Jakob skal på skolen i dag og trække opgave. 24 timer senere skal han møde op igen og klare sin sidste mundtlige eksamen. Herefter skal vi sætte hue på, fælde en tåre og hygge og holde fri resten af dagen. Han har bestilt sushi, og det passer mig ganske fint. 

Andre er også på nedtælling. Jonas skal sige farvel til sin folkeskoleklasse på fredag. Det er også mit farvel til skolen. Skolen hvor jeg selv gik i 10 år og senere arbejdede på kontoret i 7 år, og sendte 3 børn gennem læring og gode venskaber. Og så er der Sara. Hun pakker, for den lånte lejlighed i København skal forlades inden månedens udgang. Der er nye planer i Jylland. Der står bolig og venter, for hun har lejet et værelse hos en veninde i Århus. Om denne bolig er for kort tid, må vise sig, for hun venter jo stadig svar fra Designskolen i Kolding. 

Jeg tæller også ned. Lige om lidt er det sommerferie. For første gang i mange år skal Bo og jeg holde ferie i 3 uger sammen. Ikke noget med forskydninger af hensyn til kolleger og børn. Og i år er der ikke et køkkengulv, der skal graves ud, og vægge der skal brydes ned. Forventningens glæde er klart til stede, og jeg har planer om at nyde det hele. Helt ud i sidste minut. 

fredag den 20. juni 2014

Blogskriver - hvem, mig?

Det løber godt nok stærkt, det liv der leves ved siden af Blogland. Heldigvis byder det liv fortrinsvis på gode oplevelser og point på glædeskontoen, så der skal ikke klages. Jeg har flere gange haft sat mig for at skrive nogle kloge ord, men enten har jeg ikke været så klog, eller også har det bare ikke været tiden til det. Måske jeg bare er angrebet lidt af skriveblokering.

Vi har ligget vandret på arbejdet (ikke på bordene, men sådan i overført betydning), men der har også været tid til at holde lidt fri. Onsdag bød på pigetur i København. Sådan en tur uden en far og et par brødre. Rent tøse-hygge, som vi kalder det. Kameraet var med, og det blev brugt flittigt, da vi tog på kanalrundfart.



Vores hovedstad er fantastisk set fra båden. Jeg så steder, jeg aldrig har set, og pludselig var der gået en time, og vi var i land igen. Det tog os ikke lang tid at finde en lille café, for man bliver jo sulten af havluft. Jeg var hjemme alt for sent, men pyt, dagen var det hele værd.

lørdag den 7. juni 2014

Glæde og glæde i udsigt

Den smukke på postkortet her er glad. Sådan rigtig glad. Hendes opgave blev godkendt på designskolen, hvilket gjorde, at hun blev indbudt til optagelsessamtale. En tidlig morgen klokken endnu ikke 6.00 satte hun sig i toget og tog turen til Kolding for at være til samtale i ca. 15 minutter. Hun gjorde det godt, for hun bestod også samtalen. Nu er det bare at vente. Til den magiske dag sidst på sommeren, hvor alle får besked om studieplads eller ej. Jeg behøver vidst ikke at sige, at der var stor glæde, da hun fik svar fra skolen.


En anden venter også, og glæder sig. de skriftlige eksamener er overstået, og en enkelt mundtlig er også i hus. Huen ligger på spisebordet og venter på, at det skal blive den 25. juni. Jakob er både presset og spændt. Jeg synes jo godt, at han kunne bruge lidt mere energi på at læse og forberede sig, men jeg kan kun tale til det bedste i ham. Jeg kan også mærke, at det gør ham spændt. Han er tryghedsmenneske, og tanken om, at det nu er slut, og at der er noget nyt på den anden side, påvirker ham meget. Han vil stadig gerne arbejde et års tid og forhåbentlig bygge på opsparingen, men heller ikke her synes jeg, at han er særlig aktiv. Hvis man vil have job, må der søges. Lige nu giver jeg ham ro, så han forhåbentlig kan få huen til at side rigtig godt, når vi når dertil. 

God pinse til alle jer derude. Jeg vil sætte mig ud nu. Solen skinner og der er tid til at nørkle lidt. I aften skal vi en tur i sommerhus med gode venner. Børnene gider ikke, så vi er tilbage til de gode gamle parmiddage. Og det er da slet ikke så tosset. 

lørdag den 31. maj 2014

Fætre og kusiner samlet

7 skriverier på en måned er altså lidt sløvt, hvis jeg skal mene noget. Men alligevel er det bare blevet sådan. Det er jo ikke fordi, maj ikke har haft noget at byde på. Vi har udvidet terrassen, og vi har nydt de varme aftener. Der har været en konfirmation, og vi har været i godt selskab op til flere gange. 

I torsdags fejrede vi Jonas lidt på forskud. Det var nemlig den dag, alle kunne. Også familien ude fra Christiansø. Det er sjældent, at hele flokken er samlet, så mors ønske om et billede af alle børnebørnene fik os til at prøve at samle flokken i baghaven. Det er altså ikke let. En vis frøken vil meget gerne lave kunstner, og den mindre frøken gad faktisk slet ikke at være med. 


Hvordan det gik til, at de store fik vendt bunden i vejret på de små, ved jeg egentlig ikke, men det kom der nogle ganske gode og anderledes billeder ud af. Desværre er det bedste på min telefon, så her må I nøjes med udgaven, hvor Saras hoved næsten er forsvundet bag Frederikkes fod. 


Som det tydeligt fremgår af billedet, var mine unger store, før der kom flere børnebørn. Der er 7 år mellem vores yngste og fætter Viktor, som er den første af de små (som vi jo ikke kan blive ved med at kalde dem). Det er for øvrigt, når der tages sådanne billeder, når hele flokken er samlet, at jeg mærker, at der mangler en. De burde jo have været 7 på billedet. 

Jonas har fødselsdag i dag. Min store dejlige unge er nu 15 år. Han har længe været højere end sin søster, og det er snar kun frisuren der afgør, hvem af drengene, der er højest. Han har selv fået lov at vælge dagens menu, og man ved, at ungerne er store, når man bliver sendt til slagteren efter en god bøf i stedet for at køre til "Den gyldne måge" efter et måltid af tvivlsom karakter. 

onsdag den 28. maj 2014

Nu er det alvor

Jakob havde første skriftlige eksamen i går. I dag fortsætter han med endnu en skriftlig. Sara har en mundtlig i dag og har høje krav til sig selv. Jeg står på sidelinien og håber det bedste for dem begge.

Når dagens arbejde er overstået, venter der 4 dages weekend. Der er planer, for Jonas har fødselsdag og har bestilt hjemmelavede burgere. Familien kommer forbi og fejrer ham, så kryds lige fingre for udevejr i morgen. 

Mine planlægninger løber lidt ud for tiden. Jeg aner ikke, hvad der ligger i fryseren, og madplaner er en by i Rusland. Til trods for, at jeg ved, at det hele bare virker bedre, når den del fungerer. Jeg tror, at jeg vil bruge noget af de 4 fridage til at gå på opdagelse i fryseren og få styr på tingene

God dag til jer derude. Jeg vil gøre mig færdig og finde kontoret. Og så vil jeg satse på, at fridagene giver mig rum til at få læst lidt med herinde og få skrevet noget af det, jeg har lyst til. 

torsdag den 22. maj 2014

For 15 år siden

For 15 år siden var Sara og Jakob ikke ret store. Det var jeg til gengæld. Vi kikkede billeder i går og faldt over dette. Det er taget en uges tid før, Jonas kom til verden. Billedet her er en dårlig overførsel. Papirbillede fotograferet med Iphone og herefter lagt i Blogland. Men jeg synes da, at det fint illustrerer, hvordan 4,5 kg. baby kan fylde en del i mors mave.


Der venter en lang dag. Jeg kører om en times tid og regner ikke med at lande her hjemme igen før klokken er omkring 18.00. Det er ikke nogen klage, for dagen er besat med gode ting.

tirsdag den 20. maj 2014

Et lille pip herfra.

Efter en periode med mandefald på arbejdet, er jeg ved at være på banen igen. Jeg har gang på gang lovet mig selv at være lidt mere aktiv på bloggen, men sådan bliver det bare ikke altid. Jeg læser med rundt omkring, men mine egne indlæg bliver i hovedet, for det er jo ikke fordi, de ikke er der. 

Når jeg ikke arbejder, så nyder jeg. Vi har haft alle ungerne omkring os et par weekender, og tiden er bare løbet. Vi hygger os og får snakket en masse. Det er vidst ikke første gang, jeg har nævnt det, men jeg nyder virkelig, at mine børn er store. 

Den næste tid bliver spændende for dem alle. Sara har sin samtale på Designskolen i Kolding. Jakob havde sidste skoledag i går, og går en tid i møde med endeløse opdateringer på noter og eksamener. Det skulle gerne kulminere i en studenterhue med blåt bånd sidst i juni. Jonas går også og tæller. Der er ikke mange skoledage tilbage. Denne gang bliver det farvel til barndommens folkeskole, for efterskolen venter til august. Og så tæller han for øvrigt ned til årets sidste forårsdag. Det er nemlig også hans fødselsdag. Han bliver 15 i år og grubler lige nu over, hvor vi skal tage hen og spise på dagen.

Jeg prøver bare på at følge med i det hele. Så hvis jeg ikke lige er tilbage i løbet af et par dage her, så er det fordi, hverdagen har fanget mig. 

Mit billede er fra Christiansø og har egentlig ikke noget med dagens skriveri at gøre. Jeg sad bare og kikkede lidt på det hele i går. Jeg glæder mig allerede til at gense det hele, når sommerferien bliver virkelighed.

onsdag den 14. maj 2014

Ændrede vaner

Jeg ved ikke hvor mange gange, vi her i huset har lovet os selv, at nu skal det altså være. Det der med sundhed og kampen mod det bløde. Det er historien, der gentager sig selv. Vi har flere gange erfaret, at det ikke kommer af sig selv, og at en vane absolut ikke opbygger sig selv på et par uger. Der skal mere til. Måske en god portion vilje, vil nogen måske mene. 

Måske har det bare handlet om at finde den rigtige form, for lige nu tror vi på, at vi har set lyset. Som så mange andre, er vi hoppet på 5:2 bølgen. For mit vedkommende har det betydet, at det bløde har trukket sig en anelse (det sidste hedder vidst opstramning, og det er en ganske anden sag). Jeg hører ikke til blandt de største, og har af den grund ikke så meget at tabe af. For Bos vedkommende har det betydet, at "kufferten" har trukket sig gevaldigt, og faktisk snart er væk. Det glæder ham og klæder ham. 

Så kunne vi jo vælge at stoppe her, men det har vi faktisk ikke lyst til. Vi kan lide at leve på den måde. At spise normalt og 5 dage om ugen, og at nedsætte kalorieindtaget gevaldigt de sidste 2. Vi har lært, at man ikke behøver at lide eller sulte,  bare fordi kalorieindtaget skal være lavt. Vi har lavet retter, hvor tallerkenerne næsten har været for små til de tilladte mængder. Det handler om at bruge de rigtige ting, og få en fornemmelse af, at man får god mad, der smager. 

Hvis man læser rundt omkring i kloge bøger og på websites, så vil man erfare, at det ikke kun er godt for vægten, men også for den generelle sundhed. Faktisk skulle det være forebyggende på flere fronter. Vi er ikke fanatiske, men Bo lever med en lidt tung historie. Gennemsnitsalderen for mænd i hans familie er skræmmende lav. Hans far døde pludseligt i en alder af 56 år, og hans bror blev bare 42. 

I dag er det en af de 2 dage. Menuen er sat til kylling i wok med rodfrugter. Det er en ret, vi har prøvet før, og som vi blev glade for. En sidegevinst har været, at vi har fået flere varianter på vores madplan, og at vi får en masse af det grove grønne ind i vores madvaner. Drengene tager absolut ikke skade af de nye tiltag. De får også mere grønt og groft end før, og deres retter bliver suppleret med brød, pasta eller andet godt, så jeg ikke piller det ikke eksisterende fedt af mine høje, slanke unger. 

fredag den 9. maj 2014

Indbydelse til optagelsesprøve

Sara bruger for tiden sine timer på det grafiske grundforløb på Teknisk Skole på Frederiksberg. Hele påskeferien og nogle ekstra dage blev brugt herhjemme på en stor opgave, der gerne skulle bane vej til designskolen og endnu et grafisk forløb. Hun lavede en rigtig god opgave ud fra et enkelt ord. Familie. Opgaven blev afleveret i Kolding, og så var det bare at vente. 

I går sendte hun en mail hjem. Hendes opgave er godkendt, og hun er nu indbudt til optagelsesprøve senere på måneden. Om den er bestået, vil hun få at vide først i juni. Nu er det bare sådan, at det ikke er nogen garanti for studieplads. Først skal alle de beståede opgaver vurderes, og så bliver de bedste valgt ud. Og er man blandt de heldige, så vil man få besked sidst i juli. Med et par uger til studiestart og et kapløb uden lige om at finde bolig. 

Vi krydser fingre for, at hun må bestå og få sin plads, for hun vil rigtig gerne. 

tirsdag den 6. maj 2014

And the winner is......

Det er faktisk mig, der er vinderen. Jeg som aldrig vinder noget. Jeg lagde et lod i en give-away hos Mosekonen og var heldig at vinde dette fine garn. Det er blackhill fra Garnudsalg.dk. Noget jeg længe har haft lyst til at prøve at arbejde med, og så kom det bare til mig. Farven er en lys syren, som jeg kan se fint sammen med vinterens lidt mørke farver. Tak til Tove. Jeg glæder mig til at komme i gang. 


Og nu er det faktisk sådan, at jeg godt må gå i gang. Jeg har nemlig vundet 2 sejre. Den grønne dræber er smuttet af pinden. Jeg havde lovet projektet af pindende d. 5 marts, men Ellen er en klog kvinde, og gjorde mig opmærksom på, at jeg måtte have skrevet forkert. Der skulle selvfølgelig stå 5. maj. Jeg nåede det denne gang. 4. maj røg sidste maske af pinden. Altså bortset fra dem, der skal strikkes i halskanten, når der er syet sammen. Når det er gjort, er der noget med nogen hæklede kanter. Det bliver nok ikke i løbet af ugen, men jeg er ganske overbevist om, at jeg kan prøve det færdige resultat i weekenden.


Hverdagen kalder nu. Det bliver en lidt hektisk dag, for der er tid til det årlige tjek hos dyrlægen med vaccination og tjek af den almene tilstand. Dodo ligger i sin kurv og aner ikke, hvad der venter hende, og sådan skal det være, til jeg henter hende i eftermiddag. 

tirsdag den 29. april 2014

Alt godt kommer til den, der venter

Nogen gange skal man bare vente rigtig længe. Og nogen gange kommer man til at vente så lange, at det kan blive nødvendigt at tage sagen i egen hånd. Sådan gik det for mig i lørdags. 

Jeg har i mange år - som i ligesiden den kom frem - ønsket mig boksen med alle afsnit af Matador. Den har stået på listen både til jul og fødselsdag, men der er aldrig sket noget. I starten kan jeg huske, at den kostede sådan cirka det samme som et nyt tag, men de sidste mange år har den været til at købe for rimelige penge. 

I lørdags var vi ude for at købe fødselsdagsgave til Søster. Hun havde 3 ønsker på sedlen, hvor boksen var det ene. Jeg havde selv købt gave for mor, så jeg vidste, at der ikke var meget tilbage. Vi satte derfor kursen mod byen, hvor jeg vidste, at man kunne købe boksen her til en pris, der nogenlunde passer til vores gavebudget.

Da vi kom til fødselsdag hos Søster i søndags lå der allerede en boks på bordet. Og da jeg synes, at det var synd, at boksen skulle helt tilbage til Holbæk for at blive byttet, skyndte jeg mig at give hende pengene i stedet for, og gemte boksen i min nørklekurv. Nu har jeg streget den på ønskesedlen, for endelig fik jeg den. Søster er også glad, for nu har hun lidt penge til en ny sommerklud. Og på den måde endte det hele jo godt. 


torsdag den 24. april 2014

Jeg var en tur i kirke

Der var ingen præst, og der var hverken orgelspil eller menighed, men jeg fik set mig lidt omkring. Igen havde jeg fordelen ved at blive guidet rundt af en brormand med et massivt nøglebundt. Kirken ligger på Christiansø, og er en af få kirker i landet, der ikke ligger øst-vest-vendt.  Dette skyldes, at bygningen ikke var kirke oprindeligt, men fungerede som våbensmedie i ældre tid. 


Der afholdes gudstjenester i kirken, som i alle andre kirker. Så bliver der sat en ekstra sejlads ind søndag, så præsten kan komme ud på øerne. Ellers er der ingen både til øerne om søndagen i vinterhalvåret.



Når jeg sidder her og kikker, får jeg lyst til at se det hele igen. At mærke roen og at gå rundt uden at skulle kikke efter biler og cyklister, der kommer susende. Jeg glæder mig allerede til juli, hvor jeg skal se det hele igen. Denne gang med Bo og børnene.

tirsdag den 22. april 2014

Jeg var på månen

På Frederiksø ligger dette fine gamle hus. Siden  1945 har det været Ertholmenes forsamlingshus, og det er i dag kendt som Månen. Det er her "De første kærester på månen" med TV2 stammer fra. Og faktisk kommer TV2 hvert år og spiller på Månen. Alene for øens beboere og så vidt jeg ved, uden at kræve indgang. 


Indvendig ligner Månen et ganske almindeligt lille forsamlingshus med køkken, garderobe og et par toiletter. Det holdes af støtteforeningen, og vi måtte naturligvis af med skoene, da vi var inde og kikke. 


Øboerne passer rigtig godt på deres Måne. Der er aflåst, og det er ikke et af de steder, hvor turisterne får lov at indtage rummet. At vi kunne komme ind og kikke skyldes, at min bror har nøgler til stort set hele øen, da han er souschef i øens administration. Heldigvis er han også historisk interesseret og har sat sig ind i mange ting, så en bedre guide, kunne jeg vidst ikke have ønsket. 

Påsken er brugt nu. Jeg er ved at gøre klar til at møde mandagen, som blev til tirsdag. En firedagesuge er ikke det værste at starte op på. Lyset derude er det fineste i dag, og jeg tror, at det bliver en rigtig fin dag. Jeg har i hvert fald besluttet mig for, at dagen skal blive god. 

lørdag den 19. april 2014

En sule med egne idéer

Ved havnen på Christiansø har denne sule taget plads. Den har taget så grueligt fejl af naturen og har kastet sin ubetingede kærlighed på strømstanderen ved kajen. Og som alle andre forelskede, så forsvarer den sin hjertens kær. Der bliver afholdt brandøvelser på øen med jævne mellemrum, og ved disse lejligheder bliver sulens redebyggeri spulet i havnen. Den er dog vedholdende, så den finder bare noget nyt. Det er sket, at den er gået til angreb på folk, der har tænkt sig at benytte strømstanderen, så nu sørger man altid for at få den jaget væk, når der lægger skibe til. Den har en ganske pæn størrelse, så jeg skulle ikke for tæt på. Dem, der kender mig, ved jo, at mit forhold til dyr med fjer og vinger er en anelse anstrengt. 


Ederfuglen på billedet her under ligger på rede på et stengærde. Den har valgt at lægge sig ved børnenes legeplads, få meter fra, hvor de leger. På samme plads ligger en anden på rede ved roden af et træ. At børnene færdes og løber omkring den, er den tilsyneladende ligeglad med. 


At fulgene har det godt på Ertholmene, er der vidst ingen tvivl om. De kan ligge i fred på de underligste steder, for der er hverken hunde eller katte på øerne.

I dag gør vi, hvad vi har lyst til. Jeg bager boller, og Bo er igang med at mure omkring det nye vindue i gavlen. Der er ikke nogen planer før i morgen aften, og det klager vi absolut ikke over. 

torsdag den 17. april 2014

Dage med oplevelser

Dagene på Ertholmene har været helt fantastiske. Jeg har set en masse, fået havluft i store doser, og nydt dagene med min bror, svigerinde og deres 2 små piger. Jeg har været ved Verdens Ende, i Kongens Have og en tur på Månen. 




En af de nærmeste dage vil jeg sætte mig og få lidt styr på billederne, og så vil jeg vende tilbage med mere og fortælle lidt om dagene på øerne. 

I dag skal tiden bruges på og med familien. Der er gang i havearbejde, og der der lidt herhjemme, der skal ordnes. I morgen skal der nyt vindue i soveværelset, så der er nok at se til. Rigtig god skærtorsdag til jer derude.

lørdag den 12. april 2014

Nedtælling og kameradrømme

Nu er det lige ved at være. Klokken uforskammet tidligt på mandag morgen samler vi mor op og kører mod lufthavnen. Der skal pakkes i morgen, og der skal være tjek på billetter og tider og alt det der. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg sidder også med en følelse af, at det er dybt underligt at tage afsted fra min familie. Også selv om det bare er for et par dage. De har lovet mig, at det hele nok skal gå, og drengene har planlagt, at der skal hentes mad på Den Gyldne Måge, for det gider jeg nemlig ikke at være med til. Jeg regner ikke med, at jeg når at skrive mere her, inden vi tager afsted, men til gengæld lover jeg, at jeg vil komme hjem med billeder i overflod, og at det nok skal komme til at fylde lidt her. Jeg glæder mig rigtig meget til mødet med Christiansø og min bror og hans familie.

Og for at blive ved det med billeder. Vi kikker på kamera for tiden. Jeg har jo mit lille Nikon Coolpix P300, som jeg er rigtig glad for. Det tager gode billeder, og det fylder præcis så lidt i tasken, som jeg godt kan lide. Der er bare et minus ved det. Det kan ikke zoome ret meget, og det er rigtigt ærgerligt. Vi har snakket lidt om, hvad der kunne være et godt alternativ, men er ikke rigtig nået i land endnu. Jeg ønsker mig et lille bitte et, der kan tage billeder som de helt store med kanonlinser. Det bliver nok en svær opgave at finde sådan et. 

Ikke mere herfra nu. Jeg vil gå ud og deltage i havearbejdet. Bo er ved at anlægge nyt bed i forhaven, så der skal flyttes lidt fliser og rykkes lidt rundt. Jeg vender tilbage i påsken, når jeg er kommet hjem fra øen. 






tirsdag den 8. april 2014

En mærkedag og alligevel ikke helt

Jeg har i nogle dage gået og tænkt på, hvad der nu var ved den der 7. april. Jeg vidste, at der var et eller andet, men der stod ikke noget i kalenderen. Det var først i går morges, at det kom til mig. 7. april var dagen, hvor mit barn døde. I år er det 16 år siden. Dem, der kender mig ved, at jeg har det godt i dag, og at jeg (efter egen mening at dømme) har et sundt forhold til det, der skete den gang. Jeg husker og jeg mindes, men jeg lever også i det, der er omkring mig nu, og som er mit liv i dag. Det er sikkert også derfor, jeg kom til at grine lidt af mig selv i stedet for at få dårlig samvittighed over at have glemt. 

Sandheden er, at dødsdagen ikke betyder det store for mig. Det er ikke en dag, jeg kan mærke mere, i modsætning til Mies fødselsdag, som jo stadig skaber uro i mit indre. Og så tror jeg også, at det hænger sammen med, at Mie døde tirsdag inden påske. At det tilfældigvis var d. 7. april det år, var mindre relevant.

Enden på den lidt skæve historie her blev, at jeg morede mig lidt over mig selv, og ikke fik  gjort mere ud af det. Der ligger ikke friske blomster på kirkegården, men jeg sendte da en tanke afsted til et eller andet sted derude. Nu har jeg dog noteret i min kalender, hvad der skete den 7. april for alle de år siden, så jeg ikke længere skal undre mig på den måde.

fredag den 4. april 2014

Endnu et kvæk

Ny med lidt anderledes lyd. Halsen gør ikke lige så ondt mere. Til gengæld løber næsen som en istap i tøvejr. Altså. Så herreinfluenzaen er nok røget forbi i en noget lettere udgave. Nu er weekenden landet, og jeg lader mig forkæle. Nogen har lovet at bage fredagspizzaen i denne uge, så jeg skal bare nyde og se, hvor længe jeg kan holde mig vågen. 

I morgen skal jeg være frisk. København og Sara kalder. Vi skal besøge hende og hygge i stor stil. Så jeg krydser fingre for, at det der næseløberi også er overstået (eller i hvert fald gevaldigt nedtonet) til i morgen.

Forår mærker jeg ikke ret meget af lige nu, så jeg sætter mig og snupper endnu et par pinde på den der grønne dræber. Måske jeg kan have den på i påsken???

torsdag den 3. april 2014

Kvæk, siger hun

Der kommer nemlig ikke ret meget lyd ud, når jeg åbner min mund, og min hals gør ondt. Næsen løber, og jeg har ondt af mig selv. Jeg er faktisk sikker på, at jeg har fået en snert af Bos herreinfluenza. Han er dog af en anden mening. Han mener bare, at jeg er forkølet, for hvis det havde været hans influenza, så havde jeg haft det rigtig meget mere dårligt....

Nå, men som den seje kvinde, jeg jo er, vil jeg gøre mig klar og passe dagens arbejde. For man kan klare meget med et par strepsil og god kollegial omsorg. Og han har vel ret. Jeg er i virkeligheden nok bare lidt forkølet.


tirsdag den 1. april 2014

23 år i dag

I dag er det 23 år siden, at vi officielt overtog huset her. Et billigt hus, der råbte lidt på istandsættelse og ændringer, men vi var klar. Vi var begge 23 og havde mod på det hele. Vi havde sparet sammen til udbetalingen og fik hele herligheden for under 300.000,00. Der var hessian på væggene i stuen og der var reb hele vejen rundt langs lofterne. Der var ikke et eneste vindue i hverken stue eller køkken, der kunne åbnes, og køkkenet var så lavt, at en opvask kunne give hold i ryggen. Vi var ligeglade for huset var vores, og vi var fyldt med gode idéer. Og så var det jo en fryd at skifte 44 kvadratmeter ud med 135 af slagsen. Møblerne råbte efter hinanden, men med et par store grønne planter gik det fint, og resten kom stille og roligt som tiden gik.


I dag bor vi her. Adressen er den samme, men huset er absolut ikke det samme. 135 kvadratmeter er nu blevet til 175, for huset voksede i takt med familien. Hele førstesalen røg i 2000 og blev vendt, så den lå over hele husets længde. Det gav den ekstra plads, vi søgte. Efterhånden er hele hytten  renoveret til det, vi gerne vil have, og selv om ungerne nu er på vej hjemmefra og pladsen bliver mere end rigelig, har vi tænkt os at blive her længe endnu. 


Det nederste billede har også nogle år på bagen. Det er fra det år, vi gravede ud for at anlægge havemuren og bygge lidt på garagen. Samme år blev træet på gavlen renset, så det så nyt ud igen. Man kan jo blive ved, når man først har fået egen grund at gå på. 

I dag er det for øvrigt også 8 år siden, at jeg startede på min nuværende arbejdsplads. Det skal markeres med ølkage med lidt smør på. God 1. april til dig. Pas på - for nogen kunne finde på at drille i dag.