lørdag den 28. februar 2015

Februar kom og gik

Og jeg har vidst bare brugt tiden på at gå med....


Det har været en måned med ikke mindre end 3 familiefødselsdage. Det har også været måneden, hvor jeg landede igen ovenpå januars alt for meget arbejde. Vi er nogenlunde i normalt gear nu. Altid med nok at lave, men uden for panikzonen. Det er i virkeligheden sådan, jeg helst vil have det.


Vi har stadig kanin. Den har det fint og er blevet noget frigjort. Den vimser rundt i stuen sammen med hunden hver dag, når vi kommer hjem. Når de er alene, er de stadig adskilt. Den skulle jo gerne holde, til niecen kommer hjem fra de varme lande. At jeg den anden dag måtte sende min bror et billede at ledninger til den ene højttaler klippet fint ud i 5 cm. stykker sammen med forsiden af sidste nummer af samvirke er en anden sag. Til dem af jer, der ikke har læst Samvirke, kan jeg fortælle, at de har flere sider med opskrifter med kanin. Siger det bare.

I går var der kold hvidvin og sushi på bordet. Vi havde lidt at fejre. Vi har nu kun 3 år tilbage til sølvbryllup. Det er lidt underligt at tænke på, for jeg kan godt huske, da jeg var barn, og det var gamle mennesker, der holdt sølvbryllup. Sådan er det ikke mere, for jeg er altså ikke gammel.

Jeg har fundet nyt musik på vores Telmore-play. Paul McCartney - De største hits. Det er min musik, og nu vil jeg skrue op og gå i gang med at forberede kalvestegen på en tur i ovnen med en masse godt.

fredag den 20. februar 2015

Billeddokumentation

Jeg er blevet bedt om billeder af hun og kanin, og tro mig. Det er forsøgt. Jeg er glad for, at de ikke taget på gammeldags dyre filmruller, for der er trykket rigtig mange gange. I går var den lille fætter igen ude af buret, og jeg tænkte, at jeg ville give det et forsøg. Jeg har valgt at gengive min oplevelse som den var. 





De er sjove sammen de 2, og det sker mange gange om dagen, at snuderne mødes. Dodo vil rigtig gerne lege, men Nini føler sig meget tydeligt bedst tilpas med blødt under fødderne og et spidskål foran sig. I morgen er det 2 uger siden den ankom. Vi har fået en enkelt hilsen fra familien. Noget med en hygge næsten i vandkanten i Indien. Noget med varme og badeture. Jeg synes, at Indien er alt for langt væk, og jeg glæder mig til at se dem, når de kommer hjem igen. Denne gang er hjem huset på Amager. De forlod Christiansø sidst i januar og har nu begge fundet nye job. De glæder sig til at være hjemme igen og vi glæder os til bare at kunne smutte forbi. 

mandag den 16. februar 2015

Stille igen

Vi har lige nydt en dejlig uge. Bo, Sara og Jonas har haft vinterferie. Jakob har ligget syg, og jeg har passet mit arbejde. Den ene dag hjemmefra, og de andre dage på kontoret. Selv om man er den arbejdende,  kan feriestemningen sagtens mærkes. Der er en anden rytme om morgenen, og de fleste dage havde de tjek på mad og indkøb, når jeg kom hjem. Det er blevet nydt. Nu er Jonas tilbage på øen, og Sara er taget hjem til Århus. Jakob er frisk igen og hverdagen melder sin ankomst. 

Vi har fået en gæst. En lille behåret en, som egentlig skulle have boet ude i garagen i 3 uger. Men Jakob, som har lovet at passe, og hans far blev bløde om hjertet, så den måtte da ind i varmen. Vi taler om Nini. En meget sød lille sort kanin, som springer rundt i sit bur og vælter maskål og kaster med spidskål. Det har faktisk vist sig, at den er rigtig hyggelig at have på besøg. Hunden synes, at det er vældigt interessant, og hun er egentlig lidt ærgerlig over, at den ikke vil lege med hende. Når den endelig kommer ud af sit bur, varer det ikke længe, før den vender hjem igen.

Jakob og jeg skal på arbejde om lidt. Jeg tænker, at vi hellere må lukke buret og sætte den lidt højt. Det er jo en kanin, og Dodo er en hund. Og tænk hvis hendes interesse skyldes, at hun ser en lille madpakke i sort skind....

Kryds lige fingre for, at vi kan holde den i live 2 uger mere. Så kommer ejeren nemlig hjem fra sin lange ferie og skal genforenes med sit kæledyr. 

onsdag den 11. februar 2015

Ros til kokken

Jeg har været uden skriveredskab. Ikke at vi mangler kuglepenne og blyanter, men vores bærbare har været til reparation. I vores hjem foregår det hjemme ved spisebordet, og det er manden, der styre de små dimser og efterfølgende får lagt alle de sjove ting på plads, så jeg kan finde ud af at bruge teknikken. Nu er vi kørende igen, og jeg kan både skrive selv og kommentere rundt omkring.
 
Inden han gik i gang med teknikken fik stuen en omgang. Han har malet både vægge og loft. Det hele er blevet pænt, og da først lugten af sure tæer (sådan synes jeg altså, at malingen lugter) havde lagt sig, så var jeg fint tilfreds. Det er blevet rigtigt pænt.
 
I denne uge holder han ferie. Det vil sige - han har vidst bare fri til at få lavet noget andet. Hans bil er indkaldt til syn og skal have lavet bremser hele vejen rundt. Så gør han da bare det. Vi har jo garagen til det samme.
 
Jeg kom til at tænke på den gang vi han lavede den helt store ombygning. Hele førstesalen blev revet af hytten, og taget blev vendt på den lange led. Dermed fik den ekstra plads, som vi manglede. Midt i byggeperioden blev vi indkaldt til den årlige skole-hjem samtale med Jakob. Vi blev enige om, at jeg tog den alene og aflagde referat. Det var nemlig godt vejr, og der var nogen tegl, der skulle på plads. Jakob blev spurgt af sin klasselærer om han tog sin far med til samtalen og drengen svarede: Nej - for min far er ikke så god til at gå i skole. Men han er god til at bygge huse, og det gør han lige nu.
 
Alt dette var der ikke nogen der kunne vide, da jeg fik øje på ham dengang i 10. klasse, men jeg klager absolut ikke. Behøver jeg at fortælle, hvem der laver verdens bedste sovs?

mandag den 2. februar 2015

20 år

Han er lækker, og så er han min. I dag er det 19 år og 6 måneder siden, at billedet her blev taget. Det var dagen hvor det første halve år var brugt. Vores lokale tilbud kørte tilbud om fotografering af børn op til et halvt år, så vi nåede det lige. 


I dag bliver han 20, og man kan undre sig over, hvor alle dagene blev af. Han er i gang med at finde sig selv og sætte ønsker for sit liv. Han søger stadig, men han er i balance og er alt i alt et glad og hyggeligt væsen. Vi nyder, at han stadig er hjemme. Han har bestilt pizza til i aften, så det skal han selvfølgelig have. Stort tillykke til Jakob.