Vi græd lidt i går

I går var som bekendt dagen, hvor de ca. 90.000 søgende til studiepladser skulle have deres svar. Faktisk kunne vi høre, at svaret var tilgængeligt allerede ved midnatstid. Derfor blev telefonen tjekket allerede, da vækkeuret ringede klokken meget tidligt i går. Der var ingenting. Da jeg svingede bilen ind på jobbet kom en sms. Heller ikke her. Det var barnets far, der ville høre, om jeg havde hørt. En times tid senere fik jeg igen en sms af ham, hvor han skrev, at hun først ville se senere. Altså - underlige barm.

Sidst på formiddagen ringede min telefon, og jeg havde et stortudende barn (på 21) i røret. Jeg kunne dårligt forstå, hvad hun hulkede. Men fakta er, at studiepladsen er hjemme. Både for hende og hendes 2 nærmeste fra designlinien fra foråret. De skal nu finde bolig i Kolding og vænne sig til, at det er her livet er de næste år. 

Hendes glæde var så stor, og hendes gråd så smittende, at jeg forlod kontoret et øjeblik og gik i haven og talte og græd lidt med mit store barn. 

3 uger kom og gik

Og det har været de 3 mest fantastiske uger. Første uge blev tilbragt hjemme. Sara blev flyttet til Jylland og vi fik ordnet lidt småting. Herefter har vi været en uge på Bornholm, naturligvis krydret med en overnatning hos familien på Christiansø. Sidste uge er brugt hjemme. Ikke et ord om varmen, men altså - jeg har ikke lavet dagens gerning. Bare siddet på terrassen og ellers forsøgt at holde huset bare lidt beboeligt. Jeg kan godt lide varme, men når den bliver krydret med god fugt og tordenfluer, så kan jeg også få for meget. Jeg har taget billeder i rå mængder, men de er ikke gennemset og sat i system endnu, så fotodokumentation må vente lidt endnu.

I dag starter hverdagen igen. Bo er kørt for længe siden, og jeg er klar. Det var lidt af en udfordring at komme i tøj, der er kontoregnet og ikke bare let og luftigt. Lige så meget som jeg har nydt ferien synes jeg, at det er okay at komme tilbage i rutinerne. Og alt andet lige er det jo arbejdslivet, der gør, at ferien er så herlig.

Jeg har stort set ikke rørt elektronikken hen over ferien, så jeg er bagefter. Jeg skal læse blogge og jeg skal se, hvad I andre har oplevet de sidste 3 uger. Ind imellem vil jeg skrive lidt om min egen ferie. Om ugen på Bornholm, om mit besøg hos Kong Mor og alt det andet skønne, sommeren har bragt med sig. 

Så landede vi

Efter studenterdage og et par hektiske uge på arbejdet er vi landet i ferien. Vi har holdt fødselsdag for Bo - bare os 5, og vi har klaret hundeklipper, menneskeklipper, nye dæk på poloen og en masse andre (dyre) og nødvendige ting de første dage. I dag er jeg hjemme med Jonas. Bo og Jakob er kørt til Århus med Sara og alle hendes ting. Endnu engang har hun været heldig. En veninde havde et værelse, hun kunne leje til en næsten rimelig pris. Lige midt i centrum. Det hele kan være meget midlertidigt, for hun venter jo stadig på svar fra Designskolen i Kolding. Nu er hun om ikke andet på den rigtige side af broen i forhold til at starte på skolen, og kan pendle til at starte med, til hun finder ud af, hvor det er tilværelsen skal leves.

Jeg har været yderst aktiv i dag. Hendes værelse er tømt og gjort rent. Hele familiens tøj er vasket og for en god del tilbage i skabene. Jeg trænger til en grad af orden omkring mig. Det har været en mangel i forbindelse med alle festlighederne omkring Jakobs huse, og Sara der har været hjemme med alle sine ting et par uger. Nu er jeg igen ved at kunne genkende mit hjem, og det er faktisk en rigtig rar fornemmelse. 

Foran os er næsten 3 uger i frihed nu. Der er planer, for vi skal som tidligere nævnt besøge Bornholm. Vi skal holde en fødselsdag og så skal vi ellers bare nyde, at vi er hjemme og at der ikke skal laves et nyt køkken eller noget andet voldsomt. Hvor flittig jeg kommer til at være her, må stå hen i det uvisse. Jeg har tænkt mig at tage dagene som de kommer og lade være med at love noget, som jeg måske kommer til at glemme at holde.

Ikke mere herfra nu. Jeg har et par ærmer på pindende, og lige nu er det perfekt vejr til at nørkle lidt på terrassen.