lørdag den 28. november 2009

Nu tager vi fat

Jeg har lige været en tur forbi den lokale Brugs og købt et par småting. Så nu skal gryden findes frem og fyldes med smør, sirup, farin og krydderier. Først skal der lige hakkes lidt mandler og drikkes en kop te. Men inden dagen er omme, vil der være hjemmebagte brunkager på bordet og ham her vil have fundet sin plads ude på hylden.

onsdag den 18. november 2009

Lidt tanker herfra

Hjælp. Lige om lidt er der gået et år igen. Jeg synes lige, at vi har holdt juleferie og pakket nisserne ned. Nu strækker de sig på loftet og gør sig klar til at vågne igen. Her i huset er de meget præcise. De vågner altid første søndag i advent.

Jeg er så småt begyndt på gaveindkøb. Der er næsten check på adventsgaverne og om et par uger er der 3 planlagte fridage, som dels skal bruges på at købe ind og lave småkagedej, og dels bare skal være mine til hvad jeg nu må have lyst til.

Alt i alt kan jeg mærke, at jeg bare er rigtig godt tilfreds med mit liv lige nu. Henne på sofaen ligger manden og sover. Til nytår runder vi et år mere sammen. Det giver liv til tankerne. Jeg føler mig heldig, fordi det stadig er os, og ikke mindst fordi det stadig er fedt at være os to.

fredag den 6. november 2009

Min mand kom hjem fra Schweiz i går



Uhm. Lindt og Switzerland. Behøver jeg at sige mere.....

tirsdag den 3. november 2009

Øv, øv, øv....

En gang imellem er man bare ikke heldig......

Jeg havde glædet mig rigtig meget til Alle Helgen med dejlige kvinder og skøn brunch - jeg havde glædet mig til gensyn - og jeg havde glædet mig til at tænde lys for den lille tykke i kirken. Det klarede Rikke for mig. Tusind tak

Sådan skulle det så ikke gå. Jeg vågnede søndag morgen lidt i 4 med de ledeste mavekramper, som fortsatte, til jeg skulle op ved 7 tiden. Det fik mig til at melde afbud og prøve at få sovet lidt. En time fik jeg, så ringede telefonen. Det var min søster, der fortalte, at hun havde fået indlagt vores far med et rigtig grimt åbent benbrud. Han var faldet hjemme.

Min søndag endte med at blive et stort ringeri os søskende imellem og lidt tid på sofaen for at få lidt søvn og lidt ro i kroppen. En tur i kirke blev det alligevel til, dog helt uden gudstjenste. Sara, Morten og jeg var i Den Gamle Kirke i Gørlev. Jeg ved, at vi opholder os lidt langt ude på landet, men hvis nogen en dag skulle komme forbi, kan jeg kun anbefale et besøg.