Jeg skulle også....

Når vi får tid, måske på lørdag, jeg skal også have gjort.....

Da vi tidligere på året rev det gamle køkken ud, var der som bekendt en del af det, der genopstod som lejrkøkken i mit bryggers. Det fungerede perfekt og der gik ikke mange dage, før vi havde styr på vores ting. Den store bordplade gav plads til microovnen og nogle af de ting, der bare ikke var plads til andre steder. At jeg så i mellemtiden måtte ordne tøj på stuebordet, måtte jeg jo bare tage med uden at klage - så det gjorde jeg.

Vi har nu brugt vores køkken i et stykke tid. Vi nyder det og er rigtig glade for, at vi endelig fik det lavet. Indtil nu har jeg stadig ordnet tøj på stuebordet og fundet ting på det store bord i bryggerset, for vi var vidst gået lidt i stå. Deraf overskriften. Jeg skulle også, jeg burde, og så videre....

 

I går kom der noget til mig. Når man nu ikke kan finde en pose med tid, så må man søge lidt ekstra energi et eller andet sted. Hvor det kom fra, ved jeg ikke. Men da jeg kom hjem fra arbejde, blev tøjet sorteret og lagt væk, og stuebordet står nu fint uden noget, der ikke bør være der. Bagefter gik jeg i bryggerset og fik sorteret, smidt ud og lagt på plads. Nu står også bordet i bryggerset og ser ud, som jeg gerne vil have det. Og det sjove ved det hele er:

 

Jeg var færdig på 20 minutter!!!

Induktion og rund bund

Vores nye kogezone er induktion. Farvel til stegepande, æbleskivepande, den store stegegryde fra vores kobberbryllup og 5 gode gamle gryder. De vil ikke på det nye. Derfor var jeg i byen i går for at investere i en stegepande. Turen gik til Kop og Kande, fordi det er tæt på, og fordi jeg havde et par ganske gode gavekort til samme butik. 

 

Jeg fandt den pande, som jeg mente burde med hjem, fik den trukket fra gavekortet og kørte hjem. Jeg købte ikke den dyreste, men absolut heller ikke helt billigt, så jeg var faktisk noget forundret, da den bulede op på midten, da vi skulle bruge den. Det er let at se, for den sjat fedtstof, der var kommet på, løb ud i kanten og lagde sig. Hele vejen rundt. Panden er tørret af igen og lagt tilbage i original emballage. Turen går igen i dag forbi Kop og Kande. Sammen med panden ligger den lille pandekagepande, som også kom med hjem i går. Den laver nøjagtigt samme nummer. Buler op på midten. Kan man så erklære en pandekage for færdig, når den er sprød i kanten, eller er der mon en dybere mening? Jeg ved det ikke, men jeg håber at være klogere (på det), når jeg kommer hjem i eftermiddag.

Lidt om emhætten

Vores køkkenprojekt startede egentlig lang tid før den onsdag i april, da skabene røg ned og blev til lejrkøkken. Det har været et ønske i flere år, men vi har altid haft rigtig gode grunde til at udskyde det. Men nu skulle det så være. Og da forretningerne åbnede i januar tog vi på rundtur. Det var her, jeg stiftede bekendtskab med emhætten første gang. Den sad i dette fantastiske sorte køkken. Det var bare lige det, at det var en samlet pakke. Vi nåede så langt, at vi fik det tilpasset vores tegninger og lavet ændringer for et pænt beløb - på forretningens regning. Vi var vidst grebet af den gode stemning. En fredag eftermiddag var vi forbi og pudse det sidste af, og så var det bare at vente til efter konfirmationen. I løbet af natten skete der noget i hovederne på os begge. Vi kunne mærke, at det ikke var det rigtige, så tavlen blev visket helt ren, og vi startede forfra på blankt papir.

 

Vi endte som bekendt med det lyse køkken, hvilket jeg er rigtig glad for. Det kan ikke blive ret meget bedre, tror jeg. Der var bare stadig lige det med emhætten. Forretningen kunne vise os flere, der så rigtig godt ud, og som vidst også virkede fint. De var bare ikke gode nok. Jeg havde altså lidt svært ved at glemme den sorte.

Da Bo sikkert ikke gad høre om den mere, gik han på nettet og finder skønheden, der nu hænger i mit køkken. Fortalte mig, at de også kunne købes i blanke, men at de var alt for dyre, så det var ikke en mulighed. Der er bare det ved den sag, at vi kører parløb her. Jeg tror, at jeg fik fortalt, at med den sum, vi alligevel skulle slippe, så skulle det bare være den. Basta.

 

Stædighed belønnes ind imellem, for manden søgte videre, og fandt netop den, der nu hænger i mit køkken. Den var til halv pris, fordi den var lidt ridset. Vi fik billeder af ridserne og blev enige om, at det var noget, vi sagtens kunne leve med. Det meste kunne måske endda pudses lidt op. Bo fik talt lidt med sælgeren, for han mente faktisk, at vi skulle have endnu mere rabat, når nu skidtet ikke var i orden. Men der var ikke noget at gøre. Han kunne komme og hente den til halv pris, ellers blev den solgt til en anden. Det blev den så. Manden i huset ville ikke tabe ansigt, så han takkede pænt nej, og gik på nettet og bestilte den i mit navn. Og således gik det, at jeg blev ringet op en dag i februar af en flink mand, der fortalte mig, at jeg havde købt en emhætte. Det vidste jeg faktisk ikke endnu på det tidspunkt. Da han fortsatte og fortalte mig, at jeg skulle være opmærksom på, at den var ridset, faldt femøren, og jeg var klar over, hvad der var gået for sig. Jeg tror, at de andre kunder i Brugsen gloede underligt på mig, at jeg gik og smågrinede resten af turen rundt i butikken. For at gøre den gode historie endnu bedre, så kan jeg da fortælle, at ridsen er ca. 1.5 cm. og at den er ovenpå emhætten.

Velkommen indenfor

Her er de så. En stribe billeder af det rum, der har givet anledning til så meget arbejde, og som jeg nu nyder at indrette og at være i. Jeg havde godt nok truet med, at der ikke kom billeder her, før alt var helt færdigt. Men der er noget med, at man tager et standpunkt, og så står man ved det for en stund....

 

Her den del af køkkenet, hvor arbejdet foregår. I får det med opvask på bordet, for Sara og jeg var i IKEA i går, og opvaskeren kunne altså ikke rumme alle vores indkøb på en gang. Her mangler vi bare et lille stykke sokkel ved opvaskeren, så den ikke står og gaber ved gulvet. Vi har valgt XL fra Kvik, så jeg har skuffer med en dybde på 63 cm. og jeg skulle hilse og sige, at de kan rumme noget.

 

På modsatte side af vinduet er dette arrangement stillet op. Det er ikke skævt, men jeg kunne ikke gøre det bedre med mit lille kamera. Højskabet og indbygningen til ovnene er alm. dybde, men gemmer sig lidt i hakket. Skufferne er egentlig badeværelsesmøbler. De er kun 28 cm. i dybden, men meget funktionelle. Sådan er det blevet, fordi vi så kan bevare vores indbyggede garderobesystem på den anden side af væggen. Vores entré er nemlig mindre end lille. For enden af dette arrangement kommer vores køleskab til at stå. Væggen er her trukket tilbage igen, så det kommer til at stå lige med skufferne. Slet ikke så tosset.

Her tryllede jeg en lækker fiskeret frem i går. Det kan jeg nemlig, når jeg bruger opskrifterne, der følger med , når fiskekassen kommer om onsdagen.

Endnu engang et eksempel på mine ikke så gode evner ud i fotokunsten. Det er ikke fordi, det hele er støvet til her. Det er noget med lyset og emhætten, der spejler sig. Jeg er rigtig glad for mit store komfur (hedder det vidst ikke). Desværre har det vist sig, at hverken den bedste stegepande, stegegryden eller min æbleskivepande kan bruges på det. Det er sat væk sammen med 4 gryder. Til stor tilfredshed for Jakob, som mener, at han kan få det med, når han engang pakker sine ting.

Lamperne er et hit. De er blanke inden i, så de kaster lyset rigtig godt ned. Overfladen er beton. Gråt og råt beton. Det havde jeg nok aldrig troet, at der skulle hænge ned fra loftet i mit hus. Der er indkøbt en lillebror til dem, som skal hænge hen over de smalle skuffer. Den fik jeg først hentet i går, så den ligger stadig i sin kasse.

Lige nu ser det hele sådan ud. Listerne på gulvet finder garanteret på plads en af dagene, for der kommer gæster til fødselsdag på lørdag. Vindueskarmen ligger i garagen og tørrer, og den er også på plads inden weekenden. Den er af samme træ som bordpladerne.

Uden for billedet i højre side, har vi plads til det lille bord, hvor kaffen skal nydes, når vi kommer hjem fra arbejde. Det har været et kæmpeprojekt. Større end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg har slet ikke tal på de timer, Bo har investeret i det. Heldigvis er han enig med mig i, at det er det hele værd. Historien om emhætten er stadig ikke skrevet. Den er et kapitel for sig, og forventes udgivet en af de nærmeste dage.

Se lige, hvad jeg har fået

Jeg er ualmindelig heldig i dag. Dels har jeg hele flokken hjemme for første gang i et par uger (og for sidste gang i flere måneder), og så har jeg fået gaver. Det er min fødselsdag i dag, og jeg bliver bare 46 år. Jeg har elsket krusene her fra første gang jeg så dem. Kun en ting har afholdt mig fra at fylde kurven. En rigtig væsentlig ting - nemlig prisen. Nu er de her, og jeg har besluttet mig for, at de skal bruges. Ikke noget med at sætte dem ind i skabet til der kommer gæster, fordi de er fine. Nej - de skal glæde mig hver eneste dag, og jeg er sikker på, at kaffen kommer til at smage vidunderligt.

 

I dag lå de pænt pakket ind. I en pose fra Søstrene Grene, så jeg ikke skulle forledes til at tro noget. Huset i baggrunden er også en gave. Jeg fik det andet til mors dag sidste år, så nu kan de stå side om side i vinduet i stuen. De er tilpas skøre og skæve.

 

Jeg må videre i teksten, for fødselsdag eller ej, så skal her laves noget. Jeg pakker kasser ud med gemte og glemte køkkenting. Når jeg har rydtet færdig op, vil jeg se, om jeg kan få taget nogle gode billeder, og så vil jeg byde velkommen i Familien Hansens nye køkken.

 

Ikke et ord om varme

I dag har jeg modtaget kvittering fra Post Danmark. De har registreret mit nej tak til reklamer. Jeg har fået lov, og det var ikke spor svært. Hvem sagde kvindelist.

Mit køkken er klar til brug i weekenden. Det har min håndværker selv lovet. Vand og strøm er i orden nu, så nu starter vi. Der skal fyldes op og indrettes. Der skal garanteret også flyttes rundt efter noget tid, og så skal vi ellers finde ud af, hvad vi gør ved de fine bare vægge. Der mangler en vindueskarm, men den tror jeg, at håndværkeren ordner i weekenden.

 

Denne fredag er også startskud til en uges ferie. Denne gang er det bare mig. Jeg skal have sendt Sara godt af sted. Hun skal på Krabbesholm og udfolde sine evner. Faktisk har hun meddelt, at vi nok ikke skal vente, at hun kommer hjem, før opholdet er slut.

 

Jeg nægter at lave noget i dag. Mest på grund af det unævnelige i overskriften. Men også fordi, at det må jeg godt, når det er fredag. Jeg har fundet en plet på terrassen, hvor der lige præcis er nok vind til at det er behageligt. Der vil jeg smutte ud og nyde resten af dagen.

Juli kom og gik

Det har været en anderledes sommer i år. Vores køkkenprojekt har fyldt rigtig meget, og der har ikke været tid til ret meget andet. Det har været en lang, sej og ikke mindst spændende proces. Jeg havde slet ikke nogen idé om, at arbejdet ville blive så omfattende. Han fortjener virkelig ros for god planlægning og flot arbejde, ham med alle kasketterne.

 

Vi er stadig ikke helt i mål. Og derfor ingen billeder. Nu skal det være det endelige projekt, der bliver vist frem. Hvis alt holder (jeg krydser fingre), kan vi tage endeligt i brug i weekenden. Faktisk risikerer jeg at få mit nye køkken helt færdigt og funktionsdygtigt på min fødselsdag. Det er da noget af en gave.

 

Juli blev også måneden, hvor jeg blev sluppet fri på Privathospitalet Valdemar. Min vinge er nu 100% smertefri, og har noget der ligner 95% bevægelsesevne. Jeg træner stadig med den gule elastik. Det giver nemlig bonus på flere måder. Det gør også godt i mine kontormuskler. Det kan jeg mærke, har vi har besøg af massøren på arbejde. Hun finder ikke så mange onde punkter mere. Jeg har en aftale med hos fys d. 12. august, så vil jeg også tro, at jeg er færdig der. Der med kom mit eventyr med faldet over havelågen til at strække sig over lidt mere end ti måneder.

 

Jeg er godt i gang med kampen mod det bløde, er sidder rundt om kroppen. Jeg er blevet stædig, så jeg er fuldt bevidst om, hvad jeg putter i munden. Jeg lider ikke på nogen måde, og faktisk har jeg ikke savnet det søde eller det hvide brød. Jeg kan mærke at det giver bonus, og det gør bare, at jeg har lyst til at fortsætte. Faktisk har jeg også fået lyst til at træne lidt. Det har jeg savnet alt den tid, min vinge har været dum.

 

Alt i alt har juli været god ved mig. Nu vil gå august i møde og glæde mig til fødselsdag, ferie, forlænget weekend med familien.

Manden med de mange kasketter

Køkkenmanden har forladt køkkenet. Endnu en udsættelse er en realitet. VVS'eren manglede en lille bøjning, der skal bruges for at tilslutte vand til vandhanen og opvaskeren. Det kommer midt i den kommende uge. Det gider vi ikke at hidse os op over, for hvad er en uge mere eller mindre, når vi har brugbar løsning, og det hele bare bliver godt.

 

Min byggemand har skiftet kasketten ud og taget mekanikeruniformen på. Den gode blå Polo har lige rundet de 10 år og skal derfor synes. Den har været af sted og kom hjem med en mangelliste. Vi vidste, at det ville ske, men det er altså billigere at køre til synshallen og få skidtet kasseret med en mangelliste, end det er at køre den til mekanikeren og få den klargjort til syn. Desværre er planer til for at blive ændret. Vagten har ringet, og nu er min mekaniker på vej til sin arbejdsplads for at tjekke noget teknik.

 

Dodo er ved at falde til ro. Hun hyler ikke (tak dyrlæge og dråber) og hun er meget mere afslappet. Hun har dog hele tiden styr på, hvor plastikbaby er. Den bliver puttet og taget med rundt i huset. Nu er trangen til at få den i vores seng helt glemt, og jeg vil tro, at det er ved at være overstået. Jeg håber, at det bare er denne gang. Hun er 4 år, og vi har aldrig oplevet det før. Hvis det viser sig at være en tilbagevendende begivenhed, så må vi lade hende sterilisere. Hvalpe er ikke en mulighed her. Dels har jeg slet ikke lyst, og dels er hun ikke godkendt til avl. Dette vil kræve udstillinger og ikke mindst den perfekte frisure.

 

Jakob er på køreteknisk anlæg til glatbanekørsel. Om lidt vil jeg hente ham og glæde mig over, at hans kørekort forhåbentlig snart er inden for rækkevidde, for det har været en langtrukket affære.

 

At det er mandag i morgen, og endnu en uge helt alene på kontoret lurer, det tænker jeg slet ikke over lige nu. Nu skal søndagen bare nydes.

Historien om ferien der kom og gik

Det var så det. 14 dage er gået og nu kalder hverdagen igen. Bo er kørt for længe siden, og jeg sider og nyder en stille morgen, inden jeg finder min vej til kontoret. Det hjælper lidt på det, at det er en ualmindelig flot morgen med mosekonebryg ud over markerne.

 

Jeg har det, som jeg plejer, når en ferie er brugt. Jeg gad egentlig godt en uge mere, men omvendt, så er jeg glad for min hverdag, så jeg vil også gerne i gang igen. Og jeg ved jo, at den næste ferie kun er nogle uger væk.

 

Ferien er blevet nydt. Jeg har brugt timer på bare at være. Jeg har fået læst lidt og strikket under parasollen. Og så har jeg ellers sørget for, at husets bygherre er blevet serviceret på bedste vis. Med kaffe og kolde drikke. Og ind imellem også lidt sødt. Det har han fuldt fortjent, for der er virkelig blevet arbejdet igennem fra hans side. Nu er vi så småt ved at indrette os i det nye. Jeg er lidt handlingslammet. Fra kun at have en skuffe har jeg pludselig mange. Rigtig mange. Og et nogle af dem er altså store som badekar, skulle jeg hilse at sige. Nu skal jeg have arrangeret noget med et gardin, og så skal der tages stilling til, hvad der skal på væggene.

 

Jeg håber, at du må få en rigtig god  mandag - uanset om den holdes i ferieland eller i arbejdsland.

Jeg har travlt

Egentlig burde jeg ikke sidde her. Jeg skal have vasket samtlige skuffer af indvendig, så jeg kan begynde at fylde i. Vi  mangler stadig at få flyttet vasken fra den kasserede bordplade til den nye, så lejrkøkkenet er stadig base for vores madlavning. De sidste 2 dage har budt på noget, der i mine øjne ligner mirakler. Bo kalder det vidst bare arbejde. Det hele har taget form, og stuen er igen blevet min egen. Jeg nyder det, så det næsten er ubeskriveligt. Bemærk venligst de små fine greb, som vi har valgt. Sidste bemærkning går specielt til  Overleveren med tak for input og hyggelige indslag i min hverdag.

 

 

Køkkenets eneste højskab er indrettet med tandemudtræk. Det er genialt. Fra vi så det på vores første køkkenlurertur vidste vi, at det måtte vi bare have. Pludselig kan vi komme til alt i skabet. De inderste hylder følger med, når man åbner lågen. Det kan bære ufattelig mange kilo, så jeg har en plan om, at det må blive basen for alle vores kolonialvarer. Jeg gad godt at vide, hvor mange gange man flytter rundt i sådan et køkken, får det hele er, hvor det skal være. 

Min håndværker er i gang med et velundt og tiltrængt kvarter under tæppet på sofaen. Om lidt skifter han kasket og kalder sig gulvmand. Og inden dagen er omme, har han lagt gulv (siger han), så opvaskeren også kan komme på plads. Planerne er skredet lidt på grund af bordplade og små ændringer hist og pist, men resultatet bliver det hele værd.

 

Nu vil jeg hælde vand i spanden, finde en klud og gå i gang med skufferne.

Noget tager form

Når man først får taget hul på kasserne, danner der sig lynhurtigt et billede. Det hele kommer til at passe perfekt. I aften kører vi til gode venner, som synes, at Bo fortjener en pause. I morgen bliver de sidste skabsrammer samlet (hvis han da ikke har gjort det inden vi kører), og på mandag kommer de og bytter den kilometerlange og monstertunge bordplade.

 

 

Jeg glæder mig til i aften. Vi skal til Bjerge Strand og besøge Lone og Jens i deres sommerhus. Vi har ikke set dem siden fredagen før konfirmationen. Deres datter blev konfirmeret samme dag som Jonas, så vi kunne desværre ikke deltage. Lone og jeg har kendt hinanden siden vi var 4-5 år, og har holdt sammen lige siden.

 

God lørdag til dig.....

Nu er nu, og noget om Den blå Planet

Nu er vi ved at få det der køkken på plads. Nu er nu. Det er vildt. Bo er ved at skære sokkel til, så det hele kommer til at stå som det skal. Der skal åbnes æsker, og der skal skrues skabsrammer sammen. Jeg har lige sagt det en gang, jeg ved det, men det er altså vildt. Billeddokumentation følger en af de nærmeste dage.

 

I går holdt vi planlagt fridag. Turen gik til Ønskeøen og Den blå Planet. Absolut et besøg værd. Jeg kunne dog have ønsket, at der ikke havde været lige så mange gæster. Der var alt for mange mennesker overalt. Og flere damer havde brugt alt for meget parfume.

 

Det er svært at fange fisk med mit lille kamera, men denne her fætter var imponerende stor, da den svømmede over os i tunellen. Jeg vil tro, at det var dagens måltid, den har hængende i munden. Fiskene svømmede rundt omkring os. Også gulvet i tunnelen var til at kikke igennem, og store fisk tog turen under os. Nogen må have regnet længe på tingene, så man er helt sikker på, at sådan en glastunnel med mange mennesker i kan holde.

Mallen på glasset her var absolut heller ikke af de mindste. 40 cm. fra hoved til halespids, vil jeg tro. Jeg vil rigtig gerne se det hele igen. Måske en torsdag eftermiddag, hvor alle andre er på arbejde, og hvor der er rigtig god plads.

Nu vil jeg holde øje med, at de sokler bliver sat rigtigt. Det er jo vigtigt.

Nyt fra køkkenet i ferieland

Det er slet ikke noget problem at vænne sig til ferie lige nu. Vejret har været perfekt, og jeg har tilbragt mange timer ude i gårdhaven. Under parasollen naturligvis, for solen har været både varm og skarp. Imens har Bo arbejdet inde. Han under ikke sig selv mange pauser, så ind imellem sørger jeg for kaffe og noget godt at spise. Nu er han ved at være færdig med at male, og lokalet ser lige nu sådan her ud. Gæt selv, hvor emhætten skal sidde

 

Og her er den så. Djævlen der er så usandsynlig tung, og som skal bæres ud igen i næste uge. Den er lige omkring 4 meter lang, så den er altså lidt besværlig at opbevare. Derfor har den fået pladsen bag sofaen, så der må en mindre omvej til, når vi skal ud af havedøren. At jeg glæder mig til at få køkkenet færdigt, er der vidst ikke noget underligt i. Men jeg glæder mig altså også rigtig meget til at få min stue til at ligne en stue igen.

Bo og Jakob er kørt efter resterne af farmors fødselsdagsgave. De er nede og hente en undulatunge, der nu er klar til at flytte fra sin mor. Den har været ude og i menneskehænder dagligt, så der er en god chance for, at farmor får en rigtig god ven. Jeg har lagt en jordbærlagkage sammen, mens de er væk. Det er nok ikke for meget at sige, at det er Bos favoritkage, og han fik ikke nogen til sin fødselsdag. Jeg har fortalt ham, at han ikke kan få løn for alt sit arbejde, så nu håber jeg på billige point med en kage. Og kender jeg ham ret, så virker det. Vejen til mandens hjerte er besat med kalorier. 

Sommeren kom på en fredag

Bo havde lovet godt vejr på sin fødselsdag i fredags. Og som den rare mand han er, blev løftet indfriet. Det blev det fineste vejr, og min ferie har nu rigtig fået smagen af sommer. Vi roder stadig, men det forhindrer mig ikke i at nyde.

 

Ferien startede for alvor lørdag aften. Hele dagen var tilbragt i min brors have på Ønskeøen. Hans datter har nemlig fødselsdag sammen med Bo, og når man bliver 7 år, skal det markeres. Jeg måtte køre alene af sted, for Jonas lå med den ondeste migræne, så Bo blev hjemme hos ham. Jakob passede sit arbejde på tanken, og Sara har tilbragt dagene på Roskildefestivallen. God hjemme fra fødselsdag først på aftenen satte vi os i haven med en flaske kold rosévin. Da det blev lidt for køligt tændte vi op i bålfadet, og først da mørket helt havde sænket sig, og flasken i øvrigt var tom, trak vi ind.

 

Nu har jeg 14 dage, der skal nydes. Jeg har kun en enkelt aftale med fys på onsdag og vingetjek på privathospitalet i næste uge. Ellers er dagene helt vores egne. Bo knokler stadig på med køkkenet. Nu skal der sættes filt på væggene, og der skal males. Herefter skal alle æskerne åbnes, og det  hele skal skrues sammen, så det kommer til at stå rigtigt.

 

Bordpladen kostede et par dage med meget øm skulder. Det er helt overstået nu, og jeg lover, at jeg aldrig gør det mere. Men sagen er, at skidtet skal bæres væk fra matriklen igen. I næste uge kommer de med en ny plade, og en montør skal flytte vasken over. Vi prøver at handle lidt om den, der nu er kasseret, for den gode del af den kan sagtens bruges til det lille spisebord, vi kommer til at mangle, og der er faktisk også, så der kunne komme en god vindueskarm ud af det.

 

Kameraet har været glemt i tasken, så der er ikke rigtig noget at vise frem her. Hvis jeg havde været hurtig, kunne jeg have snuppet et godt billede af Jakob i morges. Han var i hvert fald glad i hele hovedet, da han kom hjem og havde bestået teoriprøven.

 

Nu vil jeg lave kaffe til min byggemand, og så vil jeg finde havestolen og nyde.

Ferie lige om lidt, og noget om en lidt for tung bordplade

Bordpladen skulle komme mandag middag. Bo og drengene var smuttet, og da der skulle komme 2 vognmænd med pladen, påtog jeg mig den vigtige opgave at køre hjem og låse op. Næsten på slaget bakkede lastbilen op i vores indkørsel og ud kom 1 mand.

Den er lidt lang. Kan du ikke lige tage fat her? Det gjorde jeg så, og Bo var nær blevet enkemand med nyt køkken. Den var tung. Helt enormt tung. 4 meter massiv bordplade med vask er altså ikke noget, man lige kaster rundt med. Set i bakspejlet skulle jeg have sagt fra. Men der var jo ikke nogen andre her, og damen i huset ved siden af har været pensionist i mange år. Den venstre vinge fik akut tilbagefald, men det er ved at være i orden nu.

 

Samme bordplade er i øvrigt blevet studeret af en mand fra bordpladefirmaet i dag. Der er nogle samlinger, som herren i huset ikke er tilfreds med. Vi har betalt en god sjat penge for en bordplade i A-kvalitet, så derfor skal det også være i orden. Han går hjem med vores billeder nu og så må vi afvente, hvad deres vurdering er. Vi kan godt bruge pladen, og vil være tilfredse med at forhandle lidt på prisen, men vi vil ikke lægge den på til fuld pris.

 

Jeg har meddelt, at hvis den skal bæres ud igen, så er jeg ikke hjemme. Jeg rører den ikke. Basta. Nu krydser jeg fingre for, at vi ikke er ude i noget, der kan forlænge vores projekt. Jeg vil så gerne se et færdigt køkken.

 

Når jeg har stået tidligt op 2 gange mere, er jeg nået til min ferie. Vi starter den med godt vejr. Det har Bo lovet. Han har nemlig fødselsdag på fredag. Vi vil sidde i vores gårdhave med lidt godt på grillen og fejre fødselsdag og udsigten til et par uger sammen uden vækkeur.

Sløv søndag

Jeg har sat mig i sofaen med den bærbare. Jeg sidder og ser lige præcis, hvad du kan se på billedet. Det er lige taget her fra min plads og er lagt ind. Den eneste forskel nu er, at Dodo har flyttet sig fra stolen og har søgt sofaen. Det rodede lokale, jeg har inviteret dig med ind i her, er faktisk min stue. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om indretningen. Men jeg ved, at det snart bliver anderledes og meget bedre. Disken foran vinduet forsvinder snart helt ud af min tilværelse, og kasserne ved endevæggen bliver tømt og indholdet forvandlet til elementer og den lækreste køkkenindretning.

 

Vi er færdige med at gå planken ud, når vi skal i lejrkøkkenet. Gulvet er nu i niveau, og Bo er i fuld gang med at lægge an til gulvvarme. Lidt ærgerligt, synes Dodo at tænke, for hun mener at isoleringen er den største og bedste hundekurv i hele hytten. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det ikke er den gode gamle stikkende isolering, så hun er stadig lækker, når hun rejser sig fra det.

Hele køkkenet kom i fredags, og i morgen kommer bordpladerne. Hvor de skal være de næste par dage, må håndværkeren beslutte. Jeg har ingen ide.

Min søndag er doven. Jeg har på køretur i nat og fangede glade unge mennesker, og sørgede for, at de hver især blev sat af ved deres hoveddør. Jeg vil blive på min plads i sofaen og kun lette mig, når der skal hænges mere høj ud, eller når håndværkeren skal have forplejning. Ellers vil jeg finde pindene og garnet og lade søndagen vare længe.

Weekenden kom og gik

Og først nu får jeg sat mig for at skrive lidt. Det er ikke fordi, jeg mangler ord. Der er bare hele tiden et eller andet, der fanger min opmærksomhed.

Vi har nydt i denne weekend. Bo har haft travlt, så nu er der snart isoleret i det meste af køkkenet. Lige nu er han ved at mærke af til strøm, så han er klar, når elektrikeren skal slutte til tavlen. Så det bliver ikke helt uden fremmede håndværkere. Man må jo ikke selv.

 

Vi prøver at planlægge sommeren en lille smule. Jonas plejer at holde et par forlængede weekender med en god ven, og han skal en uge til Silkeborg med sin moster og fætter Viktor. Sara har venindeplaner i København og billetten til årets Roskilde Festival ligger på værelset. Jakob skal arbejde og hygge sig med vennerne. Det hele skal ikke gå op i køkkenelementer og indretning, så vi har lovet os selv og ungerne, at der bliver et par ture. Vi regner med at køre til København og være turister for en dag. Og så er der også Den Blå Planet. Turen dertil står højt på ønskesedlen.

 

Vores lille tur ud af huset sidst på sommeren er nu i hus. Der er arrangeret hundepasning, og der er bestilt hus i Seawest ved Nymindegab. Det bliver gensynsglæde, for vi var der for 5 år siden. Men først vil vi nyde sommeren herhjemme, for den kommer forhåbentlig. Lige om lidt med varme og aftener i gårdhaven.

Hvis vægge kunne fortælle

Så ville jeg gerne høre lidt til hyttens historie. Det er ganske tydeligt, at der en gang har været et vindue. Der er ikke nogen grund til at åbne igen, for garagen er lige ude på den anden side. Vi kan også se, at køkkenet en gang har været delt i 2 rum. Sådan ca. der, hvor murstensvæggen går over i noget pudset. Døren ud til lejrkøkkenet har ikke siddet der altid, for den væg er oprindeligt en gammel ydervæg.

 

Projektet skrider frem. Langsomt men sikkert. Lige nu går Bo rundt og isolerer og laver vægge indvendig. Når vi har passeret fredag, har han 4 ugers sommerferie, og så skulle min billeder gerne begynde at fortælle en spændende historie.

 

Jeg var til fys igår og fik ros. Jeg laver øvelser stort set hver dag med den gule elastik. Det hjælper. Fra kun at kunne få armen ud i vandret, kan den nu nå halvt op. Og smerter har jeg stort set ikke nogen af mere. Desuden har mine øvelser haft den sidegevinst, at mine kontormuskler i skuldrene ikke er så hårde mere. Det er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for en skid.

 

Ikke mere herfra lige nu. Jeg skal over i sofaen med en god kop kaffe og lidt strik. For det kan jeg nemlig....

Når et dækket behov får et nyt til at opstå.

Jeg hentede mine læsebriller i går. Og jeg må sige, at det er en fornøjelse at kunne ligge i sofaen eller i sengen og læse. Det har jeg savnet. Måske jeg nu kan få læst en bog en gang imellem, for det har jeg faktisk også savnet. Men altså. Når man får dækket et behov sker det, at et nyt opstår. Mine læsebriller er lækre. De er faktisk en del pænere end mine går-med-hele-tiden-briller. Og det går jo ikke vel? Jeg fik et guldkort, som giver 50 % på den næste brille, hvis jeg handler i løbet af 6 måneder. Måske, måske ikke...

 

Billedet her er fra sidste weekend. Min lader er gravet frem i garagen, og nu bliver der skudt billeder i stor stil igen. Køkkenvinduet blev skiftet sidste weekend. Igen et lidt større projekt, da det nye er lidt smallere og lidt højere end det gamle, og i øvrigt også lige skulle rykket en smule over mod døren. I dag er min helt egen håndværker ved at mure op om vinduet indvendig og gøre klar til at få isoleret og ordnet væggen ud mod gården.

 

Jeg har eftermiddagen for mig selv. Så nu vil jeg udføre dagens vingetræning, og bagefter vil jeg sætte mig lidt med garn og pinde. Jeg kan endelig strikke uden at føle overbelastning eller smerter. Det ender med, at jeg næsten bliver så god som ny igen. God lørdag til dig...

Jeg må væk

Derfor bliver dagens fornemmeste opgave at finde hundepasser og booke en forlænget weekend for hele familien. Til et sted, hvor nogen har gjort rent inden vi kommer, og hvor nogen gør rent, når vi kører igen. Hvor man kan slappe af helt uden at skulle tænke på ombygning eller andre pligter. Vi tager ikke nogen steder, før det herhjemme står færdigt, så jeg er lidt ude i fremtiden. Men jeg vil nyde forventningens glæde, og jeg har det rigtig fint med, at Familien Hansens sommerferie i år kommer til at ligge lidt sent, og kommer til at begrænse sig fra torsdag til søndag.