Den der planlægning

Vi har en aftale på fredag. Vi skal glögge og æbleskive med naboerne, for sidste år nåede vi det ikke. Arbejdsfordelingen er klar. Bettina laver glöggen, for hun gider ikke at bage æbleskiver. Og i min verden skal de altså være hjemmelavede. Derfor gik jeg i køkkenet i søndags for at producere lidt til maven og lidt til fryseren. Jeg gangede opskriften op og satte gang i 2 pander og fik lavet en gevaldig portion - syntes jeg selv. Jeg havde bare glemt at tage højde for, at yngste var hjemme fra efterskolen, og at det snart er et år siden at ældste søn havde smagt mors hjemmelavede. Og at mormor kom forbi og lige skulle smage ændrede også en del på det hele. Alt i alt er der kun en lille sjat i fryseren. Ikke noget, man kan byde gæster på, så nu må jeg i gang igen. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave fredag eftermiddag, for man kan ikke prale af hjemmelavede - også komme med dem fra Brugsen, kan man vel?

Flokken er samlet

Sara kom hjem i går - uden at vi havde planlagt, og dermed er flokken samlet, for Jonas har også lang hjemmeweekend denne uge. Det sker ikke så tit mere, så jeg nyder, og børnene nyder. Vi har planlagt Mortens Aften i morgen, for det er bare ikke passende på en mandag aften i vores familie.

Jeg ved godt, at det stadig er et uartigt ord flere steder, men det sniger sig ind nu. Både i mine tanker og i mine indkøb. Nå ja - og en lille smule i min stue, men det er fordi jeg fik en værtindegave sidste lørdag med små hueklædte væsener, og da de først stod på tv-bordet kunne det næsten ikke betale sig at pakke dem ned igen. Nu siger jeg det højt. JUL. Jeg er gået i julegear, og jeg kan ikke gøre for det. Jeg har lyst til at bage brunekager (for jeg nægter at købe det, der er i Brugsen, og som har stået fremme et stykke tid). Jeg har 3 små adventpakker liggende på et hemmeligt sted. Med børn ude i landet er det godt at være i god tid - jeg skal jo samarbejde med postvæsenet. 

Weekenden lurer lige rundt om hjørnet nu. Det bliver sådan en, hvor der ikke er planlagt det store - bortset fra lørdagens and. Sara skal tegne en del, og kender jeg Jonas ret, så vil han nyde at have sit værelse for sig selv. Vi skal bare nyde, og drømmen går lidt på, at der bliver tid og vejr til en god tur i skoven eller ude ved vandet. 

En fridag til mig.

Og her vil nogen måske tænke, at der er noget underligt noget at melde ud efter en god lang juleferie. Men jo - i dag er det min fridag. Bo er taget på arbejde, og Jonas er gået i skole. Jakob sover stadig, men han skal på arbejde senere på dagen. Selv nyder jeg en langsom morgen med kaffe, hjemmebag og Go' morgen TV.

 

Allerede nu er jeg irriteret over deres reklameblokke. Mon de kan se mig? Det er en lang snak om at komme i form og at tabe de ekstra kilo. Der er næsten gået tema i det. Og de har da helt ret. Jeg burde lægge dankortet så højt, at jeg ikke kan nå det, og jeg burde sy munden sammen. Så kan jeg måske komme igennem januar med lidt penge på kontoen, og med bukser, der ikke strammer mere.

 

Der er stadig nogle dage til Hellig tre kongers dag, men jeg tror nu alligevel, at jeg vil jule lidt af i dag. Juletræet er blevet lidt af en hule for hunden, men nu drysser det, og hun slæber nåle med rundt i hele hytten, når hun har sovet under træet. Ellers vil jeg bruge dagen på at bage og få lidt styr på det hele, inden hverdagen sætter ind igen. 

Juledage med hygge

Det kan godt være, at julen varer lige til påske, men så kommer vi altså til at stoppe spiseriet inden da, eller i hvert fald julemadsspiseriet. Vi har nydt. Nydt selskabet og roen, vi har nydt julemad i næsten endeløse baner, og vi har hygget med fjernsyn og en enkelt lur på sofaen. Nu ser Bo og Sara Avatar, mens jeg kikker lidt rundt og ser, hvad dagene har bragt i blogland.

 

I morgen skal vi på den igen. Mormor har inviteret til julefrokost. Ikke den traditionelle, for den har vi fået, men et lille medley af hendes gode lune retter. Hun har fortid som køkkenleder, så det er altid spændende at se, hvad hun har fundet på.

 

 

Og som alle de andre år, nåede vi det hele i tide. Posten kom med den sidste pakke d. 23. december, og således blev det en dejlig juleaften med pakkeleg og nærvær, dejlige gaver og glæde hele vejen rundt.

Glædelig jul

Teknikken driller her, så jeg kan ikke få de billeder ind, som jeg ønsker. Det skal dog ikke forhindre mig i at ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Vi hygger med hele flokken samlet og er vidst egentlig klar til i morgen.

Vi skal holde traditionel juleaften med Bos familie. Vi bliver bare 8. Der er arrangeret pakkeleg, og jeg regner med, at vi får en dejlig aften. Eftermiddagen skal bruges til pakkebyt med fætter og et par kusiner.  Når jeg vender tilbage hertil, har jeg forhåbentlig styr på både teknik og billeder. Indtil da må et julelys, der er et par år gammelt illustrere min julehilsen.

 

Glædelig jul til jer alle.....

En weekend der kom og gik

Weekendens program gør, at det bliver dejligt at komme på arbejde og få en rolig uge. Det har været hektisk. Lørdag var vi til julefrokost med mit arbejde. Det foregår stille og roligt. Vi var bare 5 til god mad og snak. Og der må have været meget snak ind over, for klokken var 02.20 inden Jakob hentede os.

 

Der var ikke den store energi at spore, da vi søndag morgen skulle op og gøre os klar til en dag på landevejen. Der er langt til Skive, men nu var det altså der, dagens aftale lå. Vi var inviteret til fernisering. Der var udstillinger alle steder, og jeg må sige, at det er imponerende, hvad de har nået at lave i efterårsmånederne. Arkitekturlinien har deltaget i et projekt, og får nu opført et udsigtstårn v. Limfjorden. Grafikerne har fået deres egen etiket på en lokal øl, og designerne har deltaget i konkurrencer og en elev har vundet en anerkendt konkurrence foran anerkendte og etablerede designere.

 

 

Sara stod model, den første halve time af udstillingen. Hun står på skammel som de andre piger, så det var let at holde fokus. Der var nemlig ikke nogen, der magtede at kikke pigerne i øjnene. De var 7 piger i et meget lille lokale, så det var næsten umuligt at komme til at tage gode billeder. Moderen har derfor valgt at fokusere på eget barn.

 

Plakaterne her er en af deres første opgaver på grafisk. Leg med bogstaver og udtryk, men også nogle krav fra underviserens side. Det er Saras i midterste række. Bodoni, står der. Jeg ved ikke hvorfor, for det nåede vi slet ikke at snakke om.

 

Her er et lille udpluk at de etiketter, der var med i konkurrencen. Det må have været vanskeligt at udpege vinderen, for der var ca. 60 rigtig gode bud.

 

Sidste billede her er måske ikke et af de bedste. Men det store juletræ foran Krabbesholms hovedbygning stod så fint, og der var en helt speciel stemning på gårdspladsen, da vi forlod skolen for sidste gang. Denne gang med en polo pakket til bristepunktet.

 

Sara og de andre elever blev på skolen. I dag skal de gøre rent i deres områder og i aften bliver der holdt taler og afskedsfest. Tirsdag morgen skal der snøftes og tørres øjne, for så er det uigenkaldeligt slut. Det er store hjemrejsedag. Sara har valgt at gøre stop hos gode venner i Århus, så vi ser hende ikke før sidst på ugen.

 

Nu vil jeg gøre mig mandagsklar og  finde til kontoret. Her kan vi også mærke, at ferien nærmer sig, og at tankerne flyver ind imellem. I dag bliver der også tid til lidt forkælelse. Hver 4. mandag kommer Lone og sætter briksen op. Så er der massage i arbejdstiden. Jeg klager ikke.

En gåde og kirsebæ

Spændingen blev udløst for et par dage siden. Og her henviser jeg til et tidligere indlæg, hvor Bos julegave var beskrevet som en gåde. Der er brygget godt og grundigt på det på arbejdspladsen, og det var vidst ikke alle, der var lige begejstrede, at uddelingen fandt sted. Den store bog med retter fra Hvidøre lå i en rygsæk sammen med 2 flasker vin og chokolade fra Summerbird. Bogen er flot og fortæller også lidt om stedets historie, men hånden på hjertet, så vil den ikke blive brugt her i huset. Ingredienslisterne til opskrifterne er kilometerlange, og mange af tingene kender jeg slet ikke.

 

Jeg tænkte på Ellen den anden dag, da jeg var igennem Brugsen. Bevæbnet med telefonen måtte jeg have beviset med hjem. De sælger kirsebæ i Brugsen. Det står linet op i fine krukker. Sådan nogle helt hvide nogen, som man ikke kan kikke igennem, så jeg kan ikke beskrive det nærmere. Og nej, jeg tog ikke noget af det med hjem.

Det kan godt være, at gaverne er i hus, men herefter har jeg været bagud. Jeg har slet ikke nået, det jeg synes, at jeg skulle. Men hvad er det egentlig, jeg skal, og hvem er det, der siger, at jeg skal? Jeg tænkte lidt over det i går. Der er ikke nogen, der har nævnt, at vanillekransene ikke ligger i dåserne endnu. Der er ikke nogen, der har brokket sig over, at de små nisser ikke er fremme i stuevinduet, som vi plejer. Det er jo kun mig selv. Så nej - jeg er ikke bagefter. Jeg når det nok. Vi har tid til vores hyggestunder, og erfaringen siger, at der ikke er noget, der render nogen steder. Jeg har derfor taget beslutningen. Jeg har altså tid nok. Jeg skal sikkert minde mig selv om det flere gange inden juleaften, men helt ærligt. Det skal da nok gå - og går det, som det plejer, så kommer det endda til at gå godt.

Hun puster endnu, hende Bodil

I sidste weekend var Jakob og en god ven ude og sætte alle vores julelys op. Mit lille kamera fanger det ganske godt, når bare jeg husker at sætte knappen over på den med månen. Jakobs mål er, at der kommer en ny ting til hvert år. I år var det en ekstra kæde. Der manglede lidt, efter at garagen blev forlænget forrige sommer. Jeg kan desværre ikke komme til at fotografere direkte ind på huset. Det vil kræve, at jeg banker på naboens port og får lov at indtage hendes have. Dette er taget fra vores indkørsel.

 

Hvordan der ser ud der ude nu, ved jeg ikke. Jeg venter med at bevæge mig ud, til lyset er brudt frem. Bodil har haft travlt, og det har rusket gevaldigt ude i gården. Vi kalder den mormorblæsten her. Ganske enkelt fordi den deler navn med børnenes mormor. Hun har dog frabedt sig nogen som helst form for ansvar. TV2øst var for øvrigt i det lune hjørne i går. De havde opsporet en kvinde i Sorø, og havde lavet et lille interview med hende. Hun havde ikke gjort noget specielt for at komme på TV. Hun er bare en af de 7 kvinder i Danmark, der bærer navnet Bodil Storm.

Når en nisse skal

Så har han det vel i virkeligheden lige som alle os andre. Så må man finde et sted, hvor det er passende at sætte sig.

 

Der er dukket mange nisser op rundt omkring i hytten, men et sted mangler der stadig noget. Og det er bemærket. Begge drenge har spurgt efter skidenissen, som han så smukt hedder. Han skal frem, og han skal selvfølgelig stå i det eneste rum i huset, hvor det er tilladt at lette sig på den måde. Jeg ved lige, hvor jeg skal finde ham, men jeg tror altså, at han får lov at holde sig, til det bliver lørdag igen.

 

Indtil da, vil jeg nyde mine hverdage. God dag til dig....

En ekstra time i døgnet er fundet

Jeg har tidligere efterlyst den time, man altid mangler på et døgn. I hvert fald i den tid, hvor man skal nå at passe arbejdet og alt det ved siden af. Og tænk en gang. Nu er det sket. Jeg har fundet den. Okay, det handler vidst lidt om at narre sig selv, men det føles faktisk sådan.

 

Det kan faktisk godt forklares uden at skulle trylle med urets visere. Jeg har altid været rigtig god til at udnytte min flextid. Både på den gode og på den mindre gode måde. Aftalen med chefen er, at vi møder senest 9, med mindre andet er aftalt. Jeg har tit og mange gange gået og haft al for god tid om morgenen og er endt med at komme bare et kvarter inden sidste aftalt mødetid.

 

Det billede har vi lavet om på, efter at Jakob har fået kørekort. Nu følges vi ad om morgenen, og vi er ude af døren omkring 7.30. Han kører mig på arbejde og fortsætter i skole. Som regel passer det med, at vi også kan følges hjem. Og de dage, hvor han har undervisning til 16.30 tjener jeg til flexen eller kører med Bo hjem. Har Jakob tidligere fri end mig, så klarer han dagens indkøb, og vi kan alligevel følges hjem. Det er endt med at blive en ordning, der er til glæde for alle.

 

Den ekstra time kommer ind om eftermiddagen. For når man møder tidligere, så har man i sagens natur også lov at gå tidligere hjem. Det har givet lidt til overskudskontoen, og den er slet ikke så tosset at have i plus.

 

Min glaskugle ligger stadig sikkert i sin æske oppe ved det andet juletræspynt. Det er en værtindegave fra min bror og svigerinde. Min svigerindes søster er uddannet fra Danmarks Designskole og har lavet kuglen til os. Den er helt unik og meget smuk, især når der kommer lys på træet. Den hænger altid højt, så den kan ses.

November var slet ikke så tosset endda

Egentlig er november ikke min favorit. Det er her mørket for alvor kommer snigende, og det er også tiden, hvor mit ellers gode humør kan finde på at svigte. November 2013 faldt lidt uden for normalen. Godt nok kom mørket, men jeg kan ikke klage ellers.

 

Jeg har brugt den sidste dag i november på at gøre lidt for  mig selv. Vi står for en december, der bugner af aftaler. Mere end sådan en julemåned normalt gør hos os. Der er en rund fødselsdag og en afskedsreception. Så er der lige den sædvanlige julefrokost med mit arbejde, og svogerens fødselsdag. For slet ikke at tale om turen til Skive, hvor vi skal til fernisering og hjemtagning af datterens ting og sager. Det hele er vanskeliggjort lidt af Bos vagtplan, men alt er gået op i en højere enhed.

 

Og hvordan er det så lige med kvinder og mange aftaler. Der må noget til. Jeg er en nøjsom kvinde, så mit sidste tøjkøb ligger langt tilbage. Derfor startede jeg bilen og kørte til Høng i dag. Sådan bare for at kikke, for når jeg synes, at jeg skal, så kan jeg aldrig finde noget. I dag skulle det være anderledes. Jeg kom hjem med en pose tøj og en rigtig god fornemmelse. Jeg er kræsen, når jeg køber ind. Og så er jeg nærig. Ting må ikke koste for meget, og det skal kunne bruges igen og med andre ting.

 

I dag var jeg heldig. Jeg kom hjem med et par bukser, som kunne være syet af sofabetrækket fra et gammelt slot, og som bare sad, som de skulle. Dertil en hvid skjorte, der både kan være fin og hverdagsagtig. Med lidt hæle er det på grænsen til at være elegant. Tager jeg bukserne på med en sort strik og mine støvler, så er det perfekt til en dag på job.

 

Jeg skal måske lige understrege, at det ternede i baggrunden ikke er en del af min udklædning. Det er hundens kurv, der er flyttet med ud i det nye køkken.

 

 

Drengene er ikke hjemme nu, så jeg må hellere sikre mig, at nisserne er klar, og at de har husket, at det er første søndag i advent i morgen.

Vi gjorde det

Vi var i byen i går - Bo og jeg. Vi fik købt de fleste julegaver, og vi fik os en god frokost på en hyggelig café. Hjemme var vi enige om, at vi havde gjort det rigtig godt, man at vi lige manglede det sidste. Det har jeg så ordnet i dag. Alle - som i ALLE - gaverne er i hus. Også de 2 fødselsdagsgaver, vi skal af med i december. Det er vildt, og jeg er rigtig glad. Okay, der mangler en enkelt, men den skal han jo ikke med ud og købe, så den venter lidt. 

 

Nu skal jeg i gang med dej til brunekager og vanillekranse. De 2 favoritter, der bare skal være her, når det er jul. Og det skal være de samme, som vi plejer. Jeg må i gang.

 

Garnet fra julemarkedet i søndags er delvis brugt. Jeg har fået en hue lige som Marys. Lidt royal har man vel lov at føle sig. Det andet bundt bliver til et halstørklæde. Det bliver skudt i gang i løbet af weekenden. Egentlig er jeg ikke god til huer, men den er altså nødvendig, når vi traver i skoven og ved stranden med hunden. Jeg er heller ikke god til billeder af mig selv, så derfor et med kameraet midt i ansigtet.  

 

Nu vil jeg pakke gaver ind og få sat mærker på. Der kører julemusik i baggrunden, og hunden og jeg er alene hjemme. En af os synger højt. Den anden prøver at sove i kurven.

Fire dage forude

Vi har fri nu - Bo og jeg. Det er lidt fredag, så vi har spist pizza og drukket et enkelt glas af den røde. Fuld nydning. Nu venter 4 dage i frihed. Først julegaveindkøb, så orden på hytten og lidt rengøring. Herefter er vi nået til småkagebagning og æbleskiver, så vi er klar, når nisserne vågner endeligt, og det er 1. søndag i advent. Jeg glæder mig, for jeg er vidst i virkeligheden lidt af en julenyder.

 

Og nej - juletræet er ikke købt og slæbt ind endnu. Billedet er fra sidste år, hvor ældste søn kæmpede en brav kamp for at få træet til at stå ordentligt.

Årets gave(r)

Den vil være til glæde for både manden og konen, for unge og for ældre. Den kan benyttes både i køkken og i stue, men det kan ikke anbefales at tage den med på stranden. Hvad det er, aner jeg ikke. Det er årets gåde fra min håndværkers arbejdsplads. Spændingen bliver udløst i næste uge, når julegaven kommer med hjem. Jeg har absolut ikke nogen idé om, hvad det kan være.

 

Og når vi nu er ved gaver. Der er planlagt fridage her i huset torsdag og fredag, og meningen er, at julegaverne er købt inden ugen er omme. Og helst torsdag. Jeg har ønskesedler, skema for indkøb og noget, der ligner et budget. Vi skal ikke købe til så mange. Til gengæld køber vi selv alle gaverne til børnene. Mormor og farmor har lagt penge.

 

Jeg var til julemarked i søndags. På Café Ludvig i Sorø. Af en eller anden grund fik jeg ikke kameraet frem. Pungen kom frem, og jeg fik lidt garn med hjem. Nu er jeg i gang med hue og halstørklæde i det lækreste garn. Det er til mig selv og giver liv til min lyse jakke. Jeg har ikke rigtigt kunne få farven frem her. Det er en lækker mørk grøn, der godt kan snyde og blive lidt blå, når lyset falder til det.  

 

 

Og så gjorde jeg det endelig. Nummer 2 sok blev strikket færdig i weekenden, og enderne er hæftet. Det har været en lang og sej proces. Næste gang vil jeg strikke nummer 2 først. Eller også kommer de på pindene på en gang.

 

Her snyder billedet også. De er faktisk lige store. Farverne er fint gengivet og det har været sjovt at strikke lidt anderledes. Det er helt med vilje, at der er ål i skaftet.

Så gik starten

Jeg er i gang nu. Første portion adventshygge er samlet. En blanding af fjolleri, hygge og ting, der indgår i et skrabet budget. Gode ting til forholdsvis gode priser. Sådan som jeg bedst kan lide det. Modtageren har ingen anelse, så det må forblive hemmeligt lidt endnu.

 

Søndagen blev sådan en, der bød på hygge og nærvær. Jeg startede dagen med at skrotte mine planer om de ting, som jeg mente jeg burde have nået. Det kan sagtens klares i hverdagene - enten en tidlig morgen, eller lige efter arbejde. Derfor blev der dømt sådan en søndag, hvor huset dufter af lune kanelboller og god te, og den sidste sok næsten blev strikket færdig.

 

Min planlægningstrang er ved at tage over nu. Jeg irriterer folk med indsamling af ønskesedler, og jeg tænker lidt over, hvad der skal lande i kagedåserne i år. Faktisk så lægger jeg bånd på mig selv lige nu, for jeg har lyst til at hive alle nisserne frem af deres skjul og lade de røde huer sprede stemning og forventning. Jeg tror, at jeg venter lidt endnu. Det skulle jo nødig hedde sig, at Fru Hansen i nr. 71 er gået over gevind. 

Lidt om gaver

Spørgsmålet har allerede ramt mig. Og jeg skal da ikke gøre mig bedre end nogen andre, for jeg har bedt om ønskesedler fra familiens små. Jeg elsker at være i god tid, så jeg kan grine lidt af dem, der styrter rundt den sidste weekend før jul.

Men for pokker, hvor er det svært. Jeg går fuldstændig i stå over min egen ønskeseddel. Vel er der nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig, og der er da også ting, som jeg synes, at jeg mangler. Men som alle (de fleste) andre, så køber jeg småting på mig vej, når behovet opstår. Og da vi har sat niveauet for gaver ganske fornuftigt til jul, er der heldigvis også loft for, hvad gaver må koste.

 

Så er der det med adventsgaverne. Jeg troede måske, at vi efterhånden er nået dertil, hvor det skulle slutte. Drengene er svære at finde noget til, for de bruger stort set ikke noget, andet end deres elektroniske legetøj. De elsker begge lækkert tøj, men det er altså også lige i overkanten, hvis der skal laves 4 pakker inden den rigtige julegave. Jeg forsøgte at smide en bemærkning den anden aften, men jeg kan godt høre, at det vil skuffe, hvis ikke Anton og Julius passer deres nissejob og kommer med hyggepakker om søndagen.

 

Så hvis du synes, at jeg er lidt stille, så er det altså fordi, jeg tænker, og tænker, og tænker..... 

 

 

En uge kom og gik

Man lukker øjnene et sekund, og pludselig er en hel uge gået. Sådan føles det i hvert fald. Sara var hjemme søndag til fredag, og vi har i den grad nydt at have hende hjemme. Desværre var det i ugen op til en deadline, så jeg havde ikke mulighed for at holde fri. Derfor har vores samvær været holdt i timerne fra 16.00 og til dynerne kaldte. Det har fungeret fint, og Sara har også fået den ro, hun søgte. Nu er hun tilbage på højskolen, og vores næste planlagte møde er 15. december.

 

De sidste par uger har været seje. Jeg tror, at jeg faldt i gryden med vintermørke. Nattesøvn har der ikke været meget af. Tankerne er væltet rundt, og humøret har været nogle (for mange) grader under mit normale niveau. Jeg tror, at weekenden blev vendepunktet. Jeg har fået klaret nogle ting. Er blevet bekræftet i, at nogle ting vidst bare er som de er, og at der er andet jeg selv har indflydelse på. En lang snak søndag formiddag fik sat de sidste ting på plads, og energien kom igen. Sådan bogstaveligt, så jeg fik ordnet en masse.

 

Nu er jeg begyndt at glæde mig. Jeg er et af de mennesker, der prøver at holde julen til kun at fylde i december, men som regel magter jeg det ikke. December er da for kort. En lille nisse i november har vidst aldrig skadet. Den er ikke dukket op endnu, men jeg tror, at den er der lige pludselig. Bare en enkelt, der kan holde øje og kalde på alle de andre, når hytten er klar til at blive indtaget.

 

 

Billedet er her af tidligere dato. De er altså ikke dukket op endnu.

Den skønneste julegave

Da Bo og jeg var til julemiddag med mine kolleger i midt på måneden, var børnene slet ikke hjemme, som vi troede. De havde lavet aftale med Dinah inde ved siden af. Det er der blandt andet kommet dette ud af

 

Vi har fået en CDrom i julegave med Dinahs optagelser af vores børn. Der er i alt 10 billeder. I æsken lå også et gavekort. Vi må vælge et billede, som bliver fremkaldt og sat i ramme. Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ikke kunne få en bedre gave. Kunsten bliver nu at vælge. Jeg leger lidt med tanken om selv at få lavet et par stykker og lade en serie på 3 billeder pryde væggen i stue.

Tidlig juleri

Vi tog hul på julen allerede i går eftermiddags. En lille nisse holder nemlig jul hos sin far og storebror hvert andet år. Derfor var der glögg og æbleskiver på bordet hos Viktor og søster i går eftermiddags. Nissen delte selv julegaver ud, og der var til alle. Også de voksne, som ikke havde forventet at få noget. Jeg var heldig og fik et hæfte med Sudoku, så nu skal der knækkes talkombinationer på kryds og tværs. En disciplin, som jeg rigtig godt kan lide.

Viktor går i 0. klasse og har allerede godt fat på læsningens kunst. Derfor havde han selvfølgelig også selv skrevet kortene på pakkerne. Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag og fik ønsket Viktor en glædelig jul.

Nu nyder vi, at vi ikke skal nogen steder. Snestormen er i fuld gang udenfor, men vi har, hvad vi skal bruge. Bo og hunden nyder sofaen, drengene spiller med hinanden, og Sara har gang i konfekten. Julefreden har vidst sænket sig, og det er helt i orden med mig.

Historien om weekenden, der blev væk.

Jeg kan konstatere, at den kom og gik, men jeg ved ikke lige, hvor den gik hen.

Vi har klaret det vigtigste nu. Fredagens mission er fuldført, og gaverne er i hus. De står i en sæk i stuen og minder os om, at det er lige om lidt.

Fredagen bød også på godt selskab. Vi var til julemiddag med mit job, og jeg må sige, at jeg lod mig imponere af omgivelserne. Vi var på et nyt sted i Slagelse. Cava er navnet. Sidst jeg var i samme lokaler, var det for at se på briller til Sara, for dengang var det Louis, der havde til huse samme sted. Stedet er som forvandlet. Det er blevet mørkt, men fyldt med stemning. En blanding af nyt og gammelt på den helt rigtige måde, og en betjening, som var absolut i top. Da maden var spist, blev vi bedt om at trække over i nogle sofarækker, som lige var blevet tryllet frem. De stof der, hvor der lige havde siddet 20 mennesker omkring et kæmpe bord. Vores bord - og de andre i samme område blev helst op i loftet, og pludselig var der et dansegulv. Nogen har tænkt over tingene, det er helt sikkert.

Men sådan en fredag koster altså. Den blev halv tre, før vi landede hjemme, så trætheden har hængt som en tung dyne over mig hele weekenden. Jeg er glad for, at jeg ikke er den, der dykker i de stærke varer, for så var jeg nok ikke vågnet endnu. 

Konklusionen er blevet, at i min alder skal arrangementer starte ved middagstid, så man kan passe sin sengetid. Nu vil jeg passe min arbejdstid, og en gang i aften vil jeg kikke mig omkring i Blogland og svare på kommentarer på det forrige indlæg.