torsdag den 18. september 2008

Vi skal huske...

Vi skal huske rigtig mange ting, men jeg er lige blevet mindet om, at det vigtigste vidst er at vi husker hinanden, at vi husker at sætte pris på det vi har, og at vi husker at leve.

Sara har lige fortalt mig, at en af hendes veninder fra efterskolen har mistet sin mor. En blodprop i hjernen. Væk fra 3 dejlige døtre hvoraf Saras veninde er den mellemste og 15 år.

Jeg har aldrig mødt denne mor, men det rører mig dybt. Dels ved jeg, at datteren i forvejen er en utrolig følsom pige - midt i en svær periode. Og dels ved jeg inderst inde, at det jo kunne have være mig eller en af mine. Hvem har ikke lige lidt for travlt i hverdagen, og hvem får lige den motion, som skal til - og jeg kunne blive ved.

4 kommentarer:

  1. Uha, sikke en trist historie - jeg kan godt forstå den påvirker dig. Den giver også mig et stik i hjertet selvom jeg ikke kender familien

    SvarSlet
  2. Åh, det var dog en trist historie. Det er hårdt at tænke på hvad den oplevelse kan gøre ved Saras veninde. Håber der er gode mennesker omkring hende til at tage hånd om.

    Sådan noget sætter immervæk tankerne igang. Når vi har det godt kan man hurtigt komme til at glemme hvor vigtigt det er at påskønne hver dag!

    SvarSlet
  3. Puha, hvor kommer det tæt på jer lige pludseligt. Stakkels, stakkels pige...

    SvarSlet
  4. Ja, vi skal påskønne alt det dejlige der er i vores liv imens vi er der...
    Knus til jer og Saras veninde og hendes familie

    SvarSlet