Så vågnede han

Lines indlæg om skidebog fik mig til at finde julekassen frem og lede. Og her er han så:

Familien Hansens skidenisse. Vi fandt ham i Tivoli for 5-6 år siden. Efterfølgende har han spredt hygge hvert år i julemåneden. Han har sin faste plads - på toilettet selvfølgelig.

En lille opdatering

Efter en hyggelig onsdag på job er der nu dømt tidlig weekend. Jeg kan mærke, at det gør mig godt. Bo har også fri. Når ungerne er sendt i skole i morgen står den på shopping. Julegaver, lidt fint til Mies grav, hyggeting hjemtil og en tur på café. Bare min mand og jeg.

Den sidste tid har været tung. Jonas har ikke været til at jage i skole og SFO, og lige meget hvordan vi har vendt og drejet tingene, har vi ikke kunnet finde ud af hvorfor. Han har været ved lægen (med Saras kyssesyge i tankerne) og vi har talt med ham selv, men skolen og med pædagogerne i sfo'en. Vi fandt aldrig ud af hvorfor, men kan heldigvis konstatere, at vores yngste søn nu er på banen igen i vanlig stil. Han har erklæret, at vi ikke må spørge, hvad han laver i sfo'en lige nu. Det er hemmeligt og det skal pakkes ind...

Sara er heldigvis helt ovenpå nu efter kyssesygen. Alle prøver er normale og trætheden har slet ikke haft holdt sit indtog, som vi ellers var blevet fortalt. Hendes største problem har næsten været hendes hår. Det er røget af - næsten i totter. Der har været lange lyse hår over alt. En plage i vasketøjet og afløbene på badeværelset. Hun har været rigtig ked af det, for det lange lyse hår er næsten hele hendes identitet. I sidste uge stoppede det. Næsten fra dag til dag, og vi kan se, at der kommer nye fine hår frem i hårgrænserne. Det skal nok blive fint igen.

Ellers synes jeg bare, at det hele løber ud i et her i den mørke tid. Op - på job - hjem - mad - lidt tv - i seng igen. Selvfølgelig krydret lidt med lektier, vasketøj, indkøb og hvad ved jeg. Vi holder dog fast på, at weekenderne skal bringe noget andet. I lørdags blev det til 1 1/2 time i skoven. Så lever man lidt mere for en stund.

Hvad sker der lige for mig.......

Nu kan jeg ikke vente længere. Jeg er ikke specielt i julegear endnu, men mit system har altså råbt på æbleskiver de sidste 2 uger. Nu har jeg overgivet mig og lavet en ordentlig portion dej. Så om en time vil der brede sig en duft i hele hytten, og om 2 timer vil jeg spise alt for mange af de skønne små runde ting..

Rigtig dejligt weekend til jer derude.

Må man lege med vand?

Ja - som udgangspunkt må man godt. Hvis bare man er ude i haven og vejret ellers er til det. For et par dage siden kom Jakob til at lege med vand herinde. Det kom der følgende sjove ting ud af:

Opskriften på en dejlig søndag...

Første søndag i november er en særlig dag. Det er dagen, hvor jeg skal i kirke og tænde lys for Mie. Det er rart at "være i det" en gang imellem - også selv om det nu er mere end 10 år siden, hun kom forbi i alt for kort tid.

Denne gang blev Alle Helgen et heldags-arrangement. En lækker brunch i København sammen med 6 andre mødre. Det er langt at køre for et café-besøg, men selskabet gjorde det hele turen værd.

I Vor Frue Kirke tændte jeg lys for Mie og satte det i sandet. Det er så fint at sidde og se alle de lys der brænder. Hvert et lys symboliserer et lille menneske, som ikke er her mere. Et lille menneske, som fik oplevet alt for lidt, og som fik sat så tydelige spor. Ikke mindst hos forældrene. Navneoplæsningen føles som en evighed. Det er helt urimeligt, at der er så mange børn, der skal nævnes. Mange af navnene kender jeg, Jeg kender deres lille historie, og jeg i mange tilfælde mødt forældrene. Netop de børn, har gjort, at jeg har mødt nogle mennesker, som jeg sætter meget stor pris på. Nogle er døde for mere end 20 år siden, andre har så nye datoer, at det skærer i hjertet.

Jeg var træt, da jeg kørte hjem fra byen efter en helt fantastisk søndag.