En lille opdatering

Efter en hyggelig onsdag på job er der nu dømt tidlig weekend. Jeg kan mærke, at det gør mig godt. Bo har også fri. Når ungerne er sendt i skole i morgen står den på shopping. Julegaver, lidt fint til Mies grav, hyggeting hjemtil og en tur på café. Bare min mand og jeg.

Den sidste tid har været tung. Jonas har ikke været til at jage i skole og SFO, og lige meget hvordan vi har vendt og drejet tingene, har vi ikke kunnet finde ud af hvorfor. Han har været ved lægen (med Saras kyssesyge i tankerne) og vi har talt med ham selv, men skolen og med pædagogerne i sfo'en. Vi fandt aldrig ud af hvorfor, men kan heldigvis konstatere, at vores yngste søn nu er på banen igen i vanlig stil. Han har erklæret, at vi ikke må spørge, hvad han laver i sfo'en lige nu. Det er hemmeligt og det skal pakkes ind...

Sara er heldigvis helt ovenpå nu efter kyssesygen. Alle prøver er normale og trætheden har slet ikke haft holdt sit indtog, som vi ellers var blevet fortalt. Hendes største problem har næsten været hendes hår. Det er røget af - næsten i totter. Der har været lange lyse hår over alt. En plage i vasketøjet og afløbene på badeværelset. Hun har været rigtig ked af det, for det lange lyse hår er næsten hele hendes identitet. I sidste uge stoppede det. Næsten fra dag til dag, og vi kan se, at der kommer nye fine hår frem i hårgrænserne. Det skal nok blive fint igen.

Ellers synes jeg bare, at det hele løber ud i et her i den mørke tid. Op - på job - hjem - mad - lidt tv - i seng igen. Selvfølgelig krydret lidt med lektier, vasketøj, indkøb og hvad ved jeg. Vi holder dog fast på, at weekenderne skal bringe noget andet. I lørdags blev det til 1 1/2 time i skoven. Så lever man lidt mere for en stund.