Godt nytår.

Så er vi ved årets sidste dag - tid til eftertænksomhed og tid til at skue fremad. Men også tid til at være i nuet.

Nytårsaften er ganske særlig for mig - og i dag måske endnu mere særligt. I dag er det 25 år siden, jeg holdt Bo i hånden for første gang. Jeg havde luret ham i skolen og mente helt bestemt, at han var noget for mig. Det skulle vise sig at holde.

Nu har han været der for mig i et kvart århundrede - i med- og modgang. Vi har oplevet begge dele, men heldigvis mest medgang.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi tager mange år mere. Det er kun blevet bedre de sidste 4-5 år, måske fordi ungerne er blevet større og der er blevet mere rum til os selv.

I må alle have en dejlig nytårsaften - og et godt og lykkebringende 2009.

Stolt mor

Sara har købt et rigtig godt kamera, så der bliver taget billeder som aldrig før. En gang imellem er fotografens foretrukne motiv hende selv. Og med lidt redigering kan der komme blandt andet dette ud af den kreative åre.

Jeg er stolt af hende. Stolt over det hun kan med sine kreative evner, stolt over, at hun forfølger sine idéer og ønsker, og stolt fordi hun er smuk. (Ja - op i ..... med janteloven. Det er jeg altså).

Julen ligger på spisebordet

Nemlig - jeg er igang med at pakke sammen for denne gang. Det er skønt at fornemme, at mit hjem nu dukker op igen. Jeg tror dog, at juletræet får et par dage mere. Dels er det friskt endnu, og dels nyder jeg at tænde lysene, når det begynder at blive mørkt.

I dag må jeg hellere tage fat. Der ligger bunker og venter på at blive sorteret, sat i mapper og blive smidt ud. Vasketøjet ordner heller ikke sig selv, og sådan kunne man blive ved. Samtidig kører tankerne i mit hoved. Sådan er det altid på denne tid. Et år slutter og et nyt begynder. Hvad gav det gamle og hvad kan vi ønske af det nye.

Vores helt store ønske for det nye år er familieforøgelse. Og nej - ikke flere børn. Vi ønsker os så brændende en lille hund. Det er lidt problematisk her, da vi jo har allergi i huset. Søgen på nettet, skriverier med kenler og med hende her har givet mig energi og tro på, at det må kunne lade sig gøre. Lige nu prøver vi at finde et sted, hvor vi kan besøge de små hunde og se om Jakob reagerer på dem. Kryds fingre for at det må lykkes for os.

Stille.......

Bo og drengene er kørt på plantecenter efter lidt fyrværkeri, og Sara er på arbejde til kl. 13.00. Så lige nu har jeg en time - helt for mig selv. Behøver jeg at sige, at det er ren nydelse??? Efter juleaften, julefrokost og alle forberedelserne er det skønt at lande i sofaen og bare være.

Det har været en dejlig jul. Børnene er glade for deres gaver og alt gik bare op i en højere enhed. Vi manglede fætter Viktor, men han har haft et par gode dage med sin anden familie.

Der er lige en frokost mere i morgen - herefter skal vi bare nyde fridagene, bytte et par gaver, 0g handle lidt ind til årets sidste dag. Hvis ikke jeg tager fejl, skal der også være tid til en tur i skoven og et spil kort.

Rigtig god 2. juledag derude.

Jul på forskud

Desværre skal denne lille nisse ikke holde jul med sin moster i år. Han skal fejre julen med sin far og hans familie.

Så vi har snydt lidt og holdt lidt jul allerede 22. december - for ingen jul uden vores Viktor.

Det blev også til en tur tilbage i tiden - i hvert fald i tankerne - for julepynten her hang på juletræet hjemme hos farmor og farfar. Jeg har ikke set det i mange år - jeg ved faktisk ikke hvor mange - sikkert mellem 25 og 30 år, men jeg husker ganske tydeligt denne kugle, og den lille fugl, som ikke kom med på billedet her.

Her er alt klappet og klart til det store slag - det er bare mig, der ikke kan finde min indre jul frem. Mon ikke den er der, når jeg skal bruge den i morgen??? (klokken er i skrivende stund 00.11, så måske jeg skulle gå ind og drømme lidt om julehumør.

Rigtig glædelig jul til jer derude

Den er væk...

Og det er energien, jeg taler om. Langt væk. Jeg kender det, og har kunnet mærke det komme snigende. Jeg mangler sol, sommer og lys. Jeg synes også, at den mørke tid er hyggelig. Lidt hule-agtig med tændte lys. Det er bare som om, kroppen ikke rigtig følger med. Energien forsvinder og med den desværre også det gode humør. Så lige nu glæder jeg mig over, at der bare er 5 arbejdsdage tilbage inden vi rammer 14 dages juleferie. Og denne gang for hele familien. Her er pyntet op, købt julegaver, ænder og hvad der ellers hører til. Så vi skal nok nå det hele.

Jeg kender turen. Det er ikke første gang, jeg har været der, så det er nok bare en del af mig.

Når julen bliver en udfordring

Jeg så nyheder i går aftes - nærmere bestemt TV2 Øst. Der var et indslag om den del af vores samfund, hvor en juleand og et juletræ ikke er en selvfølge. Hvor der er til risengrød den ene dag og pasta den næste.

Vi løber ind i den ene indsamling efter den anden, og jeg ved godt, at vi ikke kan rede hele verden. Jeg blev bare rigtig meget berørt over dette indslag. Tænk hvis jeg skulle fortælle min unger, at der ikke var til and, og at vi ikke får gaver i år.

Vi har alle mulighed for at bidrage lidt her. Der er sikkert også andre steder, man kan rette sin henvendelse. Jeg ved det ikke.

Her skal mit indlæg slutte. For selv om jeg ikke er velhaver, så skal jeg have vækket 3 dejlige unger, der skal ned og finde deres nissegaver. Vi er vidst heldige hos os.
En rigtig god dag til alle.