søndag den 25. januar 2009

En anderledes weekend.

Planer er ikke altid lagt for at holde. I fredags skulle vi i byen og købe gaver, og lørdag skulle vi have været til København til markering af endt uddannelse og fødselsdag. I stedet har jeg meldt mig ind i den store gruppe af slatne danskere, der lige nu kæmper med feber, forkølelse og hvad ved jeg. Så her sidder jeg iført jobbingtøj (som familiens yngste kalder det) og strikker sokker - jeg har fundet en opskrift og forsøger mig med at strikke dem på den lange led. Nu må vi se, hvad talentet rækker til.

Jeg har heldigvis en rigtig dejlig mand. Der bliver både serveret mad og lidt godt, og tingene er blevet gjort omkring mig, selv om jeg ikke har været til noget. Nu krydser jeg fingre for, at jeg kan sende stafetten væk fra hytten her og være klar til job i morgen tidlig, for der ligger en del og venter på mig.

tirsdag den 20. januar 2009

Forvirring....

En scanning i dag har vist liv - alligevel. Så nu tyder noget på, at jeg alligevel bliver faster, inden året er omme. Forvirringen er total. De var dog ikke specielt overrasket på hospitalet. Det sker en gang imellem - siger de. At det er svært at se livet i det lille bitte mikroskopiske foster. Det er svært at omstille sig igen - for er det mon rigtigt?

mandag den 19. januar 2009

Influenzaen er landet...

Hele sidste uge lå Sara. Lige nu er min søster underdrejet, og Viktor har også været ramt. Det skulle så være det. Men nej. Her til morgen står der 2 drenge i mit køkken og klager over, at de har det dårligt. De ligger nu ovenpå på hver sit værelse og sover.

Jakob mente bare, at jeg kunne køre. "Mor, du skal ikke spilde en arbejdsdag på os", var hans kommentar. De er efterhånden nogen store unger. Snart 10 og 14, så jeg kunne godt have kørt, for faktum er, at jeg er 14 minutter væk, hvis telefonen skulle ringe.

Jeg tror, at alle jobbende kvinder kender følelsen fra begge sider. Mine unger er alt. De er mit guld og det er så vigtigt at de har det godt. Alligevel sidder den der snert af samvittighed der. Jeg har et job, som er rigtig godt, jeg har rigtig gode arbejdsforhold, og frem for alt - Jeg har hamrende travlt frem til d. 10. februar. Så en stor del af mig kunne rigtig godt tænke sig at udføre den planlagte opgave lige nu.

Det er sgu ikke altid lige let at være kvinde, mor og arbejdende.

onsdag den 14. januar 2009

Ikke denne gang....

Øv - sådan skulle det altså ikke være. En scanning har vist, at jeg ikke bliver faster i denne omgang alligevel. Jeg var hurtigt ude med budskabet - skulle måske have ventet lidt. Jeg blev bare så glad, at jeg følte trang til at dele.

søndag den 11. januar 2009

Ugens gåde

Gæt hvem der skal være faster - igen :-)

fredag den 9. januar 2009

Årets første overspringshandling.

Året skulle nå at blive 9 dage, før vi nåede første overspringshandling. Jeg har lovet mig selv at overholde madplanen og køre sundt og økonomisk.

Det hele passede bare ligesom slet ikke sammen idag. Jeg skulle hente og bringe 2 børn på stort set samme tid. Alt sammen lige i lave-mad-tiden. Det stod pizza på planen. Og pizza blev det. Dog ikke hjemmelavet som planlagt. Nej - de blev hentet her. Jeg skulle alligevel til toget med Sara.

Nu er æskerne smidt i skraldespanden og bordet er ryddet. Det eneste der står tilbage er en flaske rødvin og dertil hørenden glas. Om lidt kommer der X-faktor. Bevidstløs underholdning i den bedste sendetid.

Mon ikke det bare er en god start på en god weekend???

søndag den 4. januar 2009

Der var engang en ferie

Det er sådan det er nu. Ferien er slut og i morgen kalder hverdagen. Det gør ikke noget, for jeg er så heldig, at jeg rigtig godt kan lide min hverdag. Det bliver slet ikke dårligt at komme på kontoret igen og tale med de andre piger, at få ungerne i skole igen, og dermed få lidt styr på tider og spisevaner.

Ferien har været rigtig god. Vi har nået det hele. Der er blevet daset max og ind imellem sovet alt for længe. Alligevel har vi også nået en masse. Der ryddet godt ud i nogle gamle bunker, og slettet nogle punkter på den altid eksisterende to-do-liste.

Man kommer hurtigt videre i tankerne. Lige nu taler vi konfirmation. Tøj, gave, mad og alt hvad der følger med. Det er ikke før den sidste søndag i april, men det kan det jo hurtigt blive.

Gaver på vandring

Det er tid til hygge! Og i den forbindelse har jeg vundet retten til en lille gave fra Rikke. Jeg har meldt mig på hendes blog, hvor hun havde følgende fine indlæg:

Reglerne er ganske enkle:
  1. Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.
  2. Jeg ved endnu ikke, hvad gaven vil være og jeg kan ikke love, at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden, at der er gået 365 dage - det lover jeg!
  3. Det eneste som jeg beder dig om at gøre til gengæld, er, at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Jeg har en lille idé om, hvad jeg vil give videre - hvis du altså tør melde dig under fanen her.