Tirsdag inden påske er en særlig dag. Og i går var ingen undtagelse. For 12 år siden sad vi på stue 7 på GN og tog så livet tage afsked med vores yngste datter. Det skete tirsdag før påske. Datoen er ikke relevant i den forbindelse. Det er påsken, som oplevelsen knytter sig til.
I går var hele familien i København. Eller rettere, det meste af familien. Vi havde en dejlig dag med strøgtur, lidt god mad på en café, shopping og dejligt vejr. Vi ville gerne have været på Amalienborg og set kronprinseparrets bolig. Men vildt mange mennesker havde fået samme idé. Køen var kilometerlang, så det projekt blev opgivet. I stedet gik vi en tur i Marmorkirken og nød stilheden og alt det skønne der. Og så var det, at jeg lige var sammen med Mie et øjeblik.