Det er en af de dage, hvor jeg er rigtig tidligt oppe. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg bare har lyst. Måske fordi solen står lavt og skaber det flotteste billede ud over markerne - en rigtig dejlig morgen at starte sin fødselsdag med.. Jo - det er i dag. Jeg bliver kun 43.
Det var nu ikke det jeg havde i tankerne, da jeg satte mig her. Nej indlægget skal handle om hende her:
Sara - min store dejlige datter. Billedet her er fra hendes ferie i Berlin for en lille måneds tid siden. Hun bliver 18 lige om lidt og har nu erklæret sig flyvefærdig. Barndommen er pakket i kasser. Nogle skal med, andre er sat på loftet. Og så er der de ting, der bare er kørt væk.
På lørdag pakker vi bilen og sætter kurs mod Bredsten ved Vejle. Helt ovre på den anden side, helt ovre i Jylland. Det er der, hun nu skal have sin hverdag sammen med Morten. Hun glæder sig, og jeg kan mærke, at det føles rigtigt. Vi kommer til at savne hende i vores hverdag, men så kan vi jo til gengæld glæde os, når hun kommer hjem og holder weekend en gang imellem. Jeg tænker, at det bliver lidt ligesom da hun var på efterskole.
Vi har gjort det godt, synes jeg. Det er lykkedes os at opdrage hende til at være selvstændig og fornuftig, så jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at gå hende godt - min store smukke pige.
Tillykke med både fødseldagen og ikke mindst din flyvefærdige sommerfugl. Det er altså underligt at tænke på man passer så godt på de små pus - og så en dag rejser de bare ud i verden...
SvarSletMen som mor må det være dejligt at vide at man har gjort det godt - opdraget til et pragteksemplar med gode maner :)
Hvor er det stort. God flyvetur til Sara.
SvarSletDet er ret fantastisk at følge med i jeres familie. Jeg sidder her med en lillebitte pige i maven og håber bare jeg kan gøre det ligeså godt en dag, så jeg kan sende en sund og selvstændig pige/kvinde ud fra reden. (Og så synes jeg jo lige det var mig selv der fløj...)
Tillykke med fødselsdagen til dig, Susanne.
Wow, hvor er det smukt skrevet. Tillykke med dig og tillykke med hende. Jeg ved dagen også kommer for mig en dag, skønt jeg lige nu slet ikke kan forestille mig det, og jeg håber at jeg med samme ro i sindet, som jeg fornemmer det hos dig, kan sende mine børn ud i verden. Det er vel det det handler om. Det er ens fornemste job som forælder.
SvarSlet