torsdag den 30. september 2010

Kæresteweekend

Forude lurer oktober og dermed vores weekendophold. I år skal vi indlogere os på et hotel ovre ved Vejle Fjord. Der er bestilt 2 overnatninger med morgenbuffet og hotellets 3 retters menu lørdag aften. Vi skal bare være 2 ved bordet. Mig og så min mand. Hvad vi skal foretage os lørdag ved vi ikke, før vi når dertil. Det bliver nok en blanding af noget natur og noget shopping. Måske en cafe latte på gågaden. Jeg kan mærke at det bliver rigtig godt.

Sådan en kæresteweekend er altså ikke det værste. Heller ikke selv om det snart er 27 år siden, at det hele startede.

1 kommentar:

  1. Det lyder dæleme lækkert! Der er så skønt omkring Vejle - store skove i skønne farver. Ikke misundelig!!

    SvarSlet