Mit nye værelse

Først vil jeg lige fastslå, at jeg bagte æbleskiver igen i fredags. En dobbelt portion - lavet på samme tid, for jeg satte 2 pander på komfuret. Der blev sat pris på mit hjemmebag, så det var hele besværet værd.

I dag sidder jeg på kontoret. Ikke der, hvor jeg plejer, så der er ikke nogen kontorkat. Jeg har fået mit eget værelse herhjemme nu, og muligheden for at arbejde hjemme er også blevet en realitet. I dag er Bo hjemme, for der er service på gasfyret. Derfor blev det også min første hjemmearbejdsdag. Jeg er ikke noget stort lys ud i teknik, så det er kun rart, at han har kunnet hjælpe mig med at sno kablerne rigtigt og få forbindelse til printeren, og hvad ved jeg. Det er stadig meningen, at langt de fleste timer, skal lægges på kontoret med kollegerne, men det er nu en god ting også at kunne trække i trådene her hjemme fra.

 

Her er rigeligt plads, så Bo har lavet et bord til mig af en god stor køkkenbordsplade. Sådan en med ekstra dybde og et par meter i længden. Når jeg pakker mit kontor sammen, kan jeg bruge det som sybord. Der er fint plads til både saks, symaskine, kaffekop og rod på en gang. Jeg glæder mig til at komme lidt i gang med den slags igen.

 

På lørdag er det tid til julefrokost med pigerne fra kontoret. Vi har besluttet at udelukke mændene i år, og chefen har inviteret os på Skodsborg Kurhotel  til velvære og god mad. Jeg har aldrig været der, så jeg glæder mig rigtig meget.

 

Nu er pausen forbi, så jeg vil igen tage arbejdskasketten på, lave løn til nogen folk, og få nogle afstemninger til at gå op.

Den der planlægning

Vi har en aftale på fredag. Vi skal glögge og æbleskive med naboerne, for sidste år nåede vi det ikke. Arbejdsfordelingen er klar. Bettina laver glöggen, for hun gider ikke at bage æbleskiver. Og i min verden skal de altså være hjemmelavede. Derfor gik jeg i køkkenet i søndags for at producere lidt til maven og lidt til fryseren. Jeg gangede opskriften op og satte gang i 2 pander og fik lavet en gevaldig portion - syntes jeg selv. Jeg havde bare glemt at tage højde for, at yngste var hjemme fra efterskolen, og at det snart er et år siden at ældste søn havde smagt mors hjemmelavede. Og at mormor kom forbi og lige skulle smage ændrede også en del på det hele. Alt i alt er der kun en lille sjat i fryseren. Ikke noget, man kan byde gæster på, så nu må jeg i gang igen. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave fredag eftermiddag, for man kan ikke prale af hjemmelavede - også komme med dem fra Brugsen, kan man vel?

Flokken er samlet

Sara kom hjem i går - uden at vi havde planlagt, og dermed er flokken samlet, for Jonas har også lang hjemmeweekend denne uge. Det sker ikke så tit mere, så jeg nyder, og børnene nyder. Vi har planlagt Mortens Aften i morgen, for det er bare ikke passende på en mandag aften i vores familie.

Jeg ved godt, at det stadig er et uartigt ord flere steder, men det sniger sig ind nu. Både i mine tanker og i mine indkøb. Nå ja - og en lille smule i min stue, men det er fordi jeg fik en værtindegave sidste lørdag med små hueklædte væsener, og da de først stod på tv-bordet kunne det næsten ikke betale sig at pakke dem ned igen. Nu siger jeg det højt. JUL. Jeg er gået i julegear, og jeg kan ikke gøre for det. Jeg har lyst til at bage brunekager (for jeg nægter at købe det, der er i Brugsen, og som har stået fremme et stykke tid). Jeg har 3 små adventpakker liggende på et hemmeligt sted. Med børn ude i landet er det godt at være i god tid - jeg skal jo samarbejde med postvæsenet. 

Weekenden lurer lige rundt om hjørnet nu. Det bliver sådan en, hvor der ikke er planlagt det store - bortset fra lørdagens and. Sara skal tegne en del, og kender jeg Jonas ret, så vil han nyde at have sit værelse for sig selv. Vi skal bare nyde, og drømmen går lidt på, at der bliver tid og vejr til en god tur i skoven eller ude ved vandet. 

Doven blogger - og Instagram

Det er mig....

Jeg holder meget af blogland og jeg læser næsten dagligt med rundt omkring. Men at få skrevet. Jeg har tit ord i mit hoved, men der er åbenbart langt fra hoved til tastatur. Det sammenholdt med, at jeg også er for doven til at få taget billeder for tiden gør, at bloggen hviler sig lidt.

Weekenderne har ben at gå på lige for tiden. Vi har lige holdt Saras fødselsdag. Hun kom hjem og bagte og gjorde klar, og så mødte familien op her for at fejre hende. 22 år blev hun. Jonas blev på skolen, for de er ved at øve musical, og han har sin plads i musikken. Familien fra øen kom ikke hjem, og fætter Viktor var hos sin far. Dermed var Jakob med sine 19 år selskabets yngste. 

På søndag skal vi til Samsø og se den omtalte musical. De skal spille En skærsommernatsdrøm, og jeg glæder mig meget til at se, hvad de har fået ud af det. Hele ugen er brugt intensivt på projektet, så det kan sikkert kun blive godt. Samtidig skal vi til de første skole-hjem samtaler for at høre, hvordan det går den unge mand - både fagligt og socialt. Han sendte et snapchat i aftes med første karakterblad, og det kunne han godt være bekendt. Heldigvis er han sådan en, der både er til sjov og alvor, så han har altid foretrukket at have orden i sine skoleting og dermed sine lektier.

Hvis nogen af jer skulle have lyst til at kikke med, så er jeg også gået hen og blevet aktiv på Instagram. Et sjovt medie, som er lidt hurtigere en blogland, men også dermed uden mulighed for de længere og mere tænksomme skriverier. Også der har jeg brugt mit navn susannekhansen. Måske vi ses.

Jeg vil angribe min dag. Den bliver lang i dag, for jeg er kommet til at tage en ekstra arbejdsopgave på mig. God dag til dig..