Det har været en måned med ikke mindre end 3 familiefødselsdage. Det har også været måneden, hvor jeg landede igen ovenpå januars alt for meget arbejde. Vi er nogenlunde i normalt gear nu. Altid med nok at lave, men uden for panikzonen. Det er i virkeligheden sådan, jeg helst vil have det.
Vi har stadig kanin. Den har det fint og er blevet noget frigjort. Den vimser rundt i stuen sammen med hunden hver dag, når vi kommer hjem. Når de er alene, er de stadig adskilt. Den skulle jo gerne holde, til niecen kommer hjem fra de varme lande. At jeg den anden dag måtte sende min bror et billede at ledninger til den ene højttaler klippet fint ud i 5 cm. stykker sammen med forsiden af sidste nummer af samvirke er en anden sag. Til dem af jer, der ikke har læst Samvirke, kan jeg fortælle, at de har flere sider med opskrifter med kanin. Siger det bare.
I går var der kold hvidvin og sushi på bordet. Vi havde lidt at fejre. Vi har nu kun 3 år tilbage til sølvbryllup. Det er lidt underligt at tænke på, for jeg kan godt huske, da jeg var barn, og det var gamle mennesker, der holdt sølvbryllup. Sådan er det ikke mere, for jeg er altså ikke gammel.
Jeg har fundet nyt musik på vores Telmore-play. Paul McCartney - De største hits. Det er min musik, og nu vil jeg skrue op og gå i gang med at forberede kalvestegen på en tur i ovnen med en masse godt.