Ros til kokken

Jeg har været uden skriveredskab. Ikke at vi mangler kuglepenne og blyanter, men vores bærbare har været til reparation. I vores hjem foregår det hjemme ved spisebordet, og det er manden, der styre de små dimser og efterfølgende får lagt alle de sjove ting på plads, så jeg kan finde ud af at bruge teknikken. Nu er vi kørende igen, og jeg kan både skrive selv og kommentere rundt omkring.

 

Inden han gik i gang med teknikken fik stuen en omgang. Han har malet både vægge og loft. Det hele er blevet pænt, og da først lugten af sure tæer (sådan synes jeg altså, at malingen lugter) havde lagt sig, så var jeg fint tilfreds. Det er blevet rigtigt pænt.

 

I denne uge holder han ferie. Det vil sige - han har vidst bare fri til at få lavet noget andet. Hans bil er indkaldt til syn og skal have lavet bremser hele vejen rundt. Så gør han da bare det. Vi har jo garagen til det samme.

 

Jeg kom til at tænke på den gang vi han lavede den helt store ombygning. Hele førstesalen blev revet af hytten, og taget blev vendt på den lange led. Dermed fik den ekstra plads, som vi manglede. Midt i byggeperioden blev vi indkaldt til den årlige skole-hjem samtale med Jakob. Vi blev enige om, at jeg tog den alene og aflagde referat. Det var nemlig godt vejr, og der var nogen tegl, der skulle på plads. Jakob blev spurgt af sin klasselærer om han tog sin far med til samtalen og drengen svarede: Nej - for min far er ikke så god til at gå i skole. Men han er god til at bygge huse, og det gør han lige nu.

 

Alt dette var der ikke nogen der kunne vide, da jeg fik øje på ham dengang i 10. klasse, men jeg klager absolut ikke. Behøver jeg at fortælle, hvem der laver verdens bedste sovs?