fredag den 24. april 2015

Jeg har skudt fugle

Både mejser, grønirisk og svaner. Jo da - jeg prøver og jeg leger med mit kamera. Jeg er vildt imponeret af min nye evne til at zoome. Det gør det hele lidt sjovere. Nu skal jeg bare have fundet et ordentligt etui til det, så jeg kan smide det på bunden af tasken og tage det med mig over alt. 




Fredagen er landet. Med fredagskage og planer om den gode hjemmelavede pizza. Præcis som vi plejer. Ugen har budt på en halv spontant fridag, og i det hele taget er jeg ved at være landet i hverdagen efter påskeferien. Det holdt hårdt, for mors indlæggelse kom til at vare en hel uge. Nu er hun hjemme igen. Med midlertidig ilt installeret i huset, som skal bruges 16 timer i døgnet. De forventer, at hun kommer til at slippe det igen, når hun er kommer sig helt over sin lungebetændelse, så det håber vi. 

Denne weekend skal bruges i godt selskab. I morgen skal vi i sommerhus og spise hos gode venner, som vi ikke har set siden nytår, og på søndag skal vi til fødselsdag hos min søster. Det lille Lumix skal med begge steder, så mon ikke jeg vender tilbage her....

onsdag den 15. april 2015

Ikke mere ferie i denne omgang

Ferien kom og gik, men heldigvis gik den rigtig godt. Vi fik ikke ordnet noget af det, vi have planlagt. Til gengæld er det gamle brændeskur pillet ned og kørt væk, og der er sket en masse i haven. Det gode vejr må bruges, når det er der. 

Påsken blev brugt med børnene. Vi hyggede sammen og de var i biografen og en på en overnatning hos sin moster. På den måde blev det aldrig for meget, selv om vi var mange under tag. Der er blevet gået ture og spist god mad, og der er blevet snakket til klokken var langt over sengetid. 

Efter påskedagene havde vi et par hverdage for os selv. Den ene blev brugt på shoppetur og gennemført hygge med Inge. Vi indtog Slagelse til indkøb og god frokost, med efterfølgende kaffe hjemme i gårdhaven. Midt i projekt pil ned og ordne have. En anden gang skal jeg sørge for, at der ser lidt bedre ud.

Vi er nu startet igen. Det er lidt hårdt, når uret ringer, men egentlig ikke så tosset. Jeg er jo også glad for min hverdag. Timerne er dog for få i denne uge. Mor er indlagt med lungebetændelse, så der er nogle ekstra ture til Slagelse. Hun er heldigvis i bedring og har udsigt til at komme hjem på fredag. 

Og så vil jeg ellers afslutte mit lidt rodede indlæg her med at fortælle, at mit nye kamera er landet. Med ikke mindre end 3 dages forsinkelse. Jeg havde det lidt, som hvis juleaften var blevet rykket. Nu skal der leges og leges og leges. Vi skal blive dus, og jeg skal finde ud af, hvad det kan. Der ligger en manual inde på bordet. Måske jeg skulle starte der. 

lørdag den 4. april 2015

Påsken hos Familien Hansen

Vi er mange i huset i påsken. Alle er hjemme, og der er endda en kæreste med. Det sker efterhånden sjældent, at de alle er hjemme på en gang, når der er skoleweekender på efterskolen og andre planer, der naturligvis skal passes.

Alle har de taget fat. I torsdags kom jeg hjem til nyvaskede gulve og rene vinduer, da jeg havde været i Loop. Og i går blev jeg jaget ud af køkkenet, da der skulle laves mad. Bo har tilkaldevagten lige til mandag morgen, så vi planlægger ingenting pånær dagens måltider. 

Jeg har længe ønsket mig et nyt kamera, der kunne zoome bedre. Men af forskellige grunde (læs, værkstedsregninger og andre grimme udgifter) er det altid blevet udskudt. Nu er det bestilt. Mit påskeæg - min gave til mig selv - bare fordi jeg kan. Om ikke så længe kan jeg lege med et Panasonic Lumix TZ70. Jeg glæder mig. 

Nu vil jeg nyde påsken. Jeg har været i Loop og der er styr på dagens mad. Der er en trøje, der skal afsluttes og en tur, der venter på at blive gået. Rigtig god lørdag derude.....