onsdag den 4. november 2015

Tiden går - og jeg går med

Jow jow - jeg lever endnu. Jeg lever endda ganske godt. Hvorfor der opstod den længste pause nogensinde, ved jeg ikke. Sådan blev det bare.

Nu er det jo ikke fordi, jeg har lavet ingenting. Jeg har nydt sommer med familien og jeg har været god til at være og at nyde at være.

Jonas kom hjem fra efterskolen til sommerferie og tog afsted igen. Nu på sidste år. Sara er gået i gang med 3. semester på designskolen i Kolding, og Jakob er lige startet et forløb som leder-trainee i den lokale Superbrugs. Der er kommet kærester til, og ind imellem kan vi være ganske mange om spisebordet.

Livet har også budt på udfordringer. Vi har måttet tage afsked med begge mors brødre på bare 2 måneder. Begge er de bukket under for den lede lungecancer. Præcis som deres bror gjorde det for mere end 25 år siden. 

Nu har jeg lyst igen, så jeg vil prøve, om jeg kan få blæst liv i bloggen igen. At dele lidt billeder og følge med rundt omkring. Jo - aftalen må være, at vi høres ved i Blogland.

9 kommentarer:

  1. Hvor er det hyggeligt at du er vendt tilbage :-)

    SvarSlet
  2. Og hvor er det dejligt, at du kikker forbi.

    SvarSlet
  3. Velkommen til blogland :-) igen ...

    SvarSlet
  4. Dejligt at se livstegn fra dig :-)

    SvarSlet
  5. Næh, hvor hyggeligt, Susanne. Din blogpause blev vist næsten længere end min ;-) Heldigvis har jeg jo kunnet følge lidt med på Instagram.

    SvarSlet
  6. Velkommen tilbage; du har været savnet.

    SvarSlet
  7. Dejligt at høre at der er liv ;-)
    Jeg må vist se at komme på Instagram, men det kræver vel at man tager billeder ind imellem og det kniber noget med det.

    SvarSlet
  8. Dejligt at se dig i readeren igen.. :-)

    SvarSlet