lørdag den 27. februar 2010

27. februar - for 17 år siden.

I dag er det 17 år siden, vi sagde ja til hinanden i vores lille hyggelige kirke. Det var også dagen, hvor Sara blev døbt. Da vi kom ud af kirken, skinnede solen næsten symbolsk på os. Vi havde en rigtig dejlig dag med glade gæster omkring os.

Når jeg ser på billederne, er der gæster til vores bryllup, som vi ikke har set i mange år nu, og som jeg ikke regner med, at vi får at se igen. Der er også nogle, der ikke er der. Folk som betyder noget i vores liv nu.

Selv om der er gået mange år, synes jeg stadig, at det er fedt at være gift. Fedt at det var mig, der fik Bo og dermed livet med ham. Vi nyder hverdagen og har det godt. Faktisk er det kun blevet bedre som årene er gået. Vi har fået mere tid til os selv og hinanden efterhånden som ungerne er blevet store.

Jeg har markeret dagen i dag med at give ham et gavekort til Parterapi. Ikke sådan psykolog-agtigt. Bare en tur i biografen og se Sisse Babett og Nicolai Lie Kaas. Det glæder jeg mig til.

Mie har fødselsdag lige om lidt. Jeg kan mærke, at det fylder i mig, og at hun er nærværende igen. Mere om det senere.

God weekend derude.....

3 kommentarer:

  1. Tillykke til jer.

    Din beskrivelse får mig til at glæde mig til at 'få mere tid til hinanden igen', når ungerne er bleve store. Hm... lidt underligt, eftersom min Bo og jeg ikke engang har de levende endnu ;-)

    Ja, det må være Mie tid snart. Sidste år læste jeg din varme beretning om hende, mens jeg var på forårstur med familien i Italien, og det er faktisk en del af de ferieminder...

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med bryllupsdagen :)

    SvarSlet
  3. Et kæmpe tillykke med hinanden.

    SvarSlet