Da jeg var 8 - 10 år, vandt min far en god portion penge på en 12'er i tips. Pengene blev blandt andet omsat i fornuftige ting. Nyt komfur, køleskab og så denne her:
Jeg husker, hvordan den har æltet dej til et utal af franskbrød, da jeg boede hjemme. Hvis de blev bagt i forme, kunne der være 4 i ovnen på en gang, og så var der jo brød til fryseren. Jeg har også set den sprøjte fars i endeløse tarme, når der blev lavet medister.
Billedet her er helt nyt. I dag står maskinen hos mig. Hver uge klarer den at røre dej til 4 plader havreboller. Så der er noget til fryseren. Præcis som vi gjorde hjemme hos mor. Den laver hverken medister eller hakker fars mere. Vi henter godt nok en kvart ko et par gange om året, men nu får man jo farsen hakket hos slagteren.
Foreløbig har min gode gamle maskine klaret ælteriet i stor stil i næsten 35 år. Jeg håber at kunne beholde den mange år endnu.
Retro!!!!!!!!!!!! Selv farven!
SvarSletEgentlig ønsker jeg mig også en maskine men har nada mere plads i køkkenskabene - og gider ikke mere geil på bordene...
Sådan en har jeg også. Købte den for nogle år siden af en familie, der skulle sejle jorden rundt, da de gik på efterløn.
SvarSletGode gamle Ballerup!! Den kan til fulde konkurrere med Kenwoods store masterchief.