Sara kommer hjem i dag. Jeg skal se hendes kørekort (og præsenteres for regningen), og jeg skal se, hvor meget, der er klippet af hendes hår. Men bedst af alt, så skal jeg kramme og snakke og nyde, at hun er her. På billedet er hun sammen med sine brødre. Det er taget engang i juni.
Jeg savner hende rigtig meget lige nu. Jeg har ikke set hende siden 6. august, så nu er det altså på tide. Jeg har sendt penge afsted til en togbillet, så jeg er sikker på at hun kommer.
Hun er startet på sidste gymnasieår nu. Men lige nu er det vidst lidt svært at holde fokus, for hun står også foran flytning i egen lejlighed. Ikke en ønskesituation, men det kan ikke være anderledes. Desværre kan hun ikke finde noget fritidsjob, så der er ikke noget, der er ret sjovt lige nu. Du må derfor meget gerne give et kald, hvis du har et ledigt job til en 18 årig i Vejle....
God fredag derude, her tegner det fint. Fridag i skønt vejr.
Job på Lolland er vist for langt væk - kørekort eller ej.
SvarSletTillykke til datteren og her en hilsen til hende fra mit Rimkogeri:
Naive Nana fra Hobro
blev af politiet stoppet klokken to,
altså klokken to om natten.
”Må vi se dit kørekort, min søde pige?”
”Kørekort, hvad fanden skal det nu sige?
Man kan sgu først få kortet, når man er atten!”
Det er da også tidligt at være flyttet hjemmefra... kan godt forstå, at du savner hende meget.
SvarSletC var 20, så det var, som det skulle være, men det var alligevel en underlig fornemmelse, som jeg sagtens kan huske.
Jeg håber din datter finder sig et job.
Det bliver godt at se din datter igen, kan godt forstå at du savner hende...Håber hun finder et job..;)God fredag..
SvarSletRimkogeren: Velkommen forbi og tak for digtet. Det spreder smil på sådan en fredag morgen.
SvarSletEllen: Ja, hun har været lidt hurtigt ude. Hun var på efterskole i 9. kl. og blev efterfølgende kæreste med en af de andre elever. Det har ført hende til Jylland før tid.
Annemarie: Ja, det bliver skønt. Vi krydser fingre for at jobbet kommer lige pludselig. God fredag til dig også.
Uff altså - det er tidligt.
SvarSletJeg kan lige forestille mig hvor meget du savner!!!
Godt hun er hjemme i weekenden!!
Så pyt lidt med regningen ;-)
GOD fredag til dig også
Hej Susanne.
SvarSletDet bliver godt at se din datter igen, jeg forstår godt at du savner hende.
Håber at hun finder et fritidsjob i Vejle.
Ha´en god fredag.
Knus Hanne Bente
Det er tidligt at flytte hjemmefra, og så til en anden landsdel.. Det er nok lidt nemmere at hjælpe, hvis man bor lidt tættere på hinanden..
SvarSletHåber hun finder sig et job, som kan hjælpe til at dække udgifterne..
I må have en dejlig weekend sammen :-)
Kong Mor: ja, vi var heller ikke vilde med beslutningen. Det har dog haft positiv indflydelse på hendes skolegang.
SvarSletHanne Bente: Nu skal jeg snart ikke savne længere. God dag til dig også.
Inge: det er ind imellem hårdt at være mor på langdistance. Det er alt sammen en udløber af et efterskoleophold derovre, og efterfølgende kæreste samme sted.
Sikke et skønt billede af dine unger! I får helt sikkert nogle hyggelige dage sammen med Sara.
SvarSletLivet er noget af en udfordring ind imellem, og jeg håber, hun finder sig et fritidsjob hurtigt. Jeg flyttede også hjemmefra, da jeg var 18 år og det føltes helt rigtigt. Klem og ha' en dejlig fredag, Susanne!
Tak Madame. Vi har altid vidst, at hun ikke skulle blive ret gammel, før hun rykkede. Hun bliver 19 i oktober.
SvarSlet