Jeg gad rigtig godt skrive et indlæg, der handlede om noget helt andet, men jeg er fyldt op lige nu. Og der er ikke noget, som at få sat ord på tingene. Her er Blogland et rigtig fint sted at begå sig.
Det er ikke særligt fedt lige nu. Jeg fortæller mig selv, at der ikke er sket noget, og at ingen er kommet til skade. Det endte oven i købet med bare at blive et indbrudsforsøg. Han kom ikke ind. Men en ting er fornuft, en anden er, hvad der sker i mig i virkeligheden. Jeg holder ikke fri på noget tidspunkt. I går fik jeg en idé til, hvad vi kan gøre i garagen. Det kom til mig, da jeg stod under bruseren. Da vi sad til fødselsdagsmiddag hos svigerinden, slog det mig pludselig, at det også var noget hø, at vi var kørt med begge biler. Det er jo at signalere ingen hjemme. Bo og hunden har sovet trygt i nat - jeg har lyttet.
Min erfaring på dette punkt er ikke eksisterende. Men jeg går da ud fra, at sporerne i mig bliver mere og mere svage, så jeg også kan få sovet godt. Så jeg kan gå i bad, uden at skulle tænke på sikring af garage, og så jeg kan holde ud, at mine børn kommer hjem før mig.
Jeg har været helt nede og bide i græsset. Jeg har prøvet at ligge på sofaen og ikke være i stand til noget som helst. Det ligger mange år tilbage, men med den i erindringen kæmper jeg. Jeg vil ikke finde mig i, at sådan en hændelse får lov at styre min tilværelse. Det sker hver dag, det sker alle steder. Og i torsdags var det åbenbart min tur.
Tak fordi du lyttede........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar