Starten på en god weekend

Jeg holder fri, for der er en masse at tage fat på. Drengene har været til tandlæge fra morgenstunden og er begge smidt af på deres skoler. Der er gang i vaskemaskinen, og indkøbssedlen ligger klar. Lige nu holder vi pause - Dodo og jeg. Hun ligger på sofaen ved siden af mig og nyder en solstråle.

I eftermiddag, når Bo kommer hjem, vil vi pakke den sorte Polo og sætte brobizzen på plads i forruden. Jeg håber, at vejret holder, for Storebæltsbroen er en smuk oplevelse i det rigtige vejr. Vejen går til Svendborg, nærmere bestemt Hotel Christiansminde. Det er tid til vores årlige weekendophold uden børn og hund. Uden madlavning og ting, der lige skal gøres. Med tid til nærvær, tid til at gå ture, og tid til at gøre, hvad vi har lyst til. At det hele tilsættes skønne omgivelser og udsigten til en skøn 3 retters menu lørdag aften, gør vel kun konceptet lidt mere tiltalende. 

Jeg har lige sat kameraet til opladning. Selv om vejrudsigten siger noget andet, så håber jeg, at det bliver vejr til lidt gode billeder og til at komme ud og mærke den friske sydfynske luft. 

God weekend herfra. Jeg vil holde skrivefri her, til jeg er hjemme igen.

Lidt om arbejde

På mandag starter et nyt kapitel i mit arbejdsliv. Og alligevel ikke rigtigt. Jeg vil stadig stå op og finde kontoret og mine kolleger, som jeg er rigtig glad for. Vi skal flytte lidt om og får nye pladser, men opgaverne vil være de samme, og der vil stadig være plads til kontorkattene.

Ændringen i min tilværelse er, at jeg nu har valgt at få fuld tid. I mange år har jeg ellers svoret, at det aldrig skulle ske igen. Sidst jeg arbejdede 37 timer om ugen (og fik løn for det) var i perioden august til oktober helt tilbage i 1995. Efterfølgende var jeg helt nede på 22 timer i en periode på 7 år. Det fungerede fint, for det var i den periode, hvor børnene var små, og hvor Mie og Jonas kom til verden.

Herefter kom jeg på 30 timer, da jeg arbejde i foreningen, og de sidste 7 år har jeg også ligget der omkring i timetal. Nu har jeg stort set arbejdet fuld tid siden januar og er ved sidste trivselssamtale blevet enige med chefen og mig selv om, at jeg lige så godt kan fortsætte og hæve min løn derefter. For jeg trives med det. Jeg har ikke noget imod at tage fuld tid nu, hvor ungerne er blevet store, og vores dagligdag er en ganske anden.

Min arbejdsplads er yderst fleksibel. Hvis jeg får brug for en fridag, så får jeg den, så jeg er ikke bange for at sælge mine fridage for løn. Så alt i alt tror jeg, at det er en fin løsning. Jeg får mere på bogen (som det vidst hed i gamle dage), men kommer ikke til at mærke den store forskel. Og hvordan er det lige. Man har vel bare et standpunkt til man tager et nyt.

Smuk morgen

Jeg har set billeder til morgen. Lige uden for mine stuevinduer. Det har skiftet fra helt lyserød himmel til nu, hvor den bliver fint blå med solen langt ude i horisonten. Jeg bliver aldrig træt af at følge morgenstunden fra stuevinduerne. Billedet er taget med mit lille Nikon og er næsten, hvad jeg så.

Mit indlæg i dag skulle handle om meget mere end det, men vi har vidst glemt at få udfyldt nogle fotosedler, og pludselig er tiden rendt fra mig, så jeg gemmer mine ord.

Jeg vil møde min mandag med højt humør. Det har været en smuk morgen, drengene synger begge på badeværelset lige nu. Deres sangvalg passer rigtig godt.

Det bli'r en god dag, jeg vil elske hvad den bringer.

Impulskøb

Sara og jeg har været en tur i Den Gamle Kirke. Bare for at kikke. Det troede jeg i hvert fald. Men jeg kom til at købe noget med hjem. Så som i lidt for dyrt, men bare så lækkert, at jeg ikke kunne lade være. Jeg har købt mig et par luffer i det lækreste skind, og med en inderside, der er så blød og lun, at jeg har lyst til at have dem på, selv om jeg er inde i stuen.

Her byder lørdagen på afslapning og velvære. Jeg vil lave en kande te og finde strikkepindene fremme. Jeg vil læse og jeg vil se TV. Jeg må godt, for jeg har været flittig i formiddags. Vinduerne er ordnet indvendig. Lidt af en udfordring at komme igang, for vi har valgt den hyggelige løsning med bondehusvinduer. 

Jeg håber, at din lørdag bliver god....

Gensyn lige om lidt

Jeg er ret sikker på, at der er mindst to, der vil nyde gensynet i dag. Dodo har savnet, og jeg glæder mig til at se hende, når Jonas kommer hjem i dag. Om jeg glæder mig? Ja for pokker da. Han har lige ringet. Bare for lige at advare på forhånd, for han har brugt lidt flere penge, end vi havde aftalt. Men de er altså brugt på gaver til familien, så det er vel i orden. 

Når Jonas og jeg kommer hjem, vil huset være som blæst. Jeg har aldrig været nogen haj til lige at løbe hele huset over med kost og spand. Men her er der nye tider. Sara har påtaget sig opgaven, og hun gør det rigtig godt. Aftalen er, at stueetagen bliver ordnet torsdag eller fredag, mens vi andre er på arbejde. Det er skønt at komme hjem til duften af rene trægulve. 

De lover regn, men det skal ikke ødelægge mit gode fredagshumør. Jeg vil møde dagen med højt humør og glæde mig over, at familien er samlet sidst på dagen.

Dagens planer i det uvisse

Jeg kører på arbejde lige om lidt. Hvis min kollega er blevet rask, skal vi på cafe og spise i aften og derefter ind og se "Den skaldede frisør". Hvis hun stadig er syg, aflyser vi, for så vil hun udgøre et frafald på 33%, og det er vel lige i overkanten. Jeg krydser fingre, for vi har glædet os til en fælles aften udenfor kontoret.

Jeg har stadig ikke fået SMS. Men jeg ved, at de skal på bustur i dag. Der står blandt andet Hammershus på programmet. I morgen, når han kommer hjem, vil jeg skælde ud, og så skal han have en ordentlig krammer. Her er lidt tomt. Hunden leder, og der mangler lidt skæv humor og teenagedunst.

Der klippes navlesnore

Jonas er med skolen på Bornholm. Han tog afsted mandag morgen, og den lovede sms om, at nu var de fremme er endnu ikke tikket ind. Jeg ved dog fra en anden mor, at hendes søn er landet. Så med mindre de har glemt Jonas på færgen.... Jeg foretrækker at tro på, at jeg ville have hørt, hvis der ikke var styr på tingene. Han skal nyde dagene. Helt uden at blive forstyrret af sin mor. Men skulle han komme til at tænke på mig, så ville jeg da elske den der sms, der endnu ikke er kommet. 

Sara lånte min bil igår - og kørte helt til København. Og ind i byen. Jeg var ikke helt glad, men det måtte jo komme. Hun var til en jobsamtale i går. En af dem, der egentlig ikke var helt i orden. Vi kan bruge dig hver anden weekend, men først skal du lige tage 3 ulønnede vagter, så vi kan se dig an. Absolut ikke i orden. Heldigvis bruger de hende flittigt fra skolen og sfo som tilkaldevikar, så jeg tror at hun er kommet frem til, at hun ikke behøver det andet. 

Jakob ser jeg ind imellem 10 minutter om dagen. Det er den tid det tager at pakke taske og finde rent tøj, inden man drøner tilbage til kæresten. 

Jo - jeg skal love for, at der blevet trukket i navlesnorene lige nu. Heldigvis er jeg også et sted i min tilværelse, hvor det føles helt i orden.... Også selv om jeg rigtig gerne ville have den der sms fra yngste..

Glædeligt gensyn

Der er mange mennesker, der har krydset min vej i årenes løb. Nogen kom bare forbi, og andre er blevet, og er kommet til at betyde en masse for mig. Nogen møder man tilfældigt, og andre bliver man af en eller anden grund sat sammen med.

Det sidste var tilfældet, da jeg for lidt over 14 år siden var så heldig, at få Lotte ind i min tilværelse. Det var en klog sundhedsplejerske, der havde set vores fællesnævner og regnet ud, at vi kunne have glæde af hinanden. Faktisk var vi 4 i vores lille område på det tidspunkt, så vi blev mødregruppen uden babyer. 

Idéen var guld. Vi mødtes i flok på rådhuset en enkelt gang, og så kom resten af sig selv. De to andre tabte jeg kontakten til, da vi var færdige med vores gruppe, men Lotte blev ved med at være en del af min tilværelse. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange liter kaffe vi har delt. Hvor mange franskbrød, der er skåret i skiver, og hvor mange ord, der er udvekslet mellem os. 

Vi fik begge en lille søn efterfølgende, og da Lottes store datter gik i skole, hvor jeg arbejdede, så vi så jævnligt hinanden og fik udvekslet kloge ord. Senere flyttede de fra området og kontakten løb ud i sand. For er par år siden fandt jeg Lotte igen. Længe leve Facebook, og i foråret var jeg så heldig at møde hende i vores område og få et kæmpe gensynskram.

Nu er hun også her. Lige midt i Blogland. Jeg vil glæde mig til at følge hendes kloge ord, for når alt kommer til alt, så var hun min aller bedste Lotte, da det hele var sværest.

Spis mere fisk

De kloge siger, at vi har godt af det, og vi vil også gerne. Men den fiskebil, der holder ved Brugsen, lugter bare ikke særlig godt, og jeg gider ikke de frosne. Men heldigvis er det med fisk som med så meget andet. Man får det da bare bragt.

Vi har valgt at få hver anden uge. Er alle hjemme, er der til to gange mad, men tit er flokken halveret, og så kan vi nyde flere gange. Og jeg skulle hilse og sige, at vi nyder. Vi tager os tiden til det, og følger de medsendte opskrifter. I går fik vi ovnbagt mørksejfilet svøbt i timian/citron med tomatsauce. Og så på en torsdag. Min blog er ellers ikke nogen reklamesøjle, men Skagenfood kan godt få roser med på vejen her. 

Ustabilt net

Vores internetforbindelse slår knuder, så det kniber med at komme på og navigere mellem siderne. Så det med at kommentere og skrive kan være lidt af en udfordring. 

De små blå sokker er hoppet af pinden og er nu i Post Danmarks hænder. Med i brevet kom en lille overraskelse, som jeg ved vil glæde modtageren. Der er alt for langt imellem de hyggelige forsendelser. 

Måske jeg bare skal trykke "udgiv" inden skidtet går ned igen. Det tror jeg. Kontoret kalder, og dagen ser ud til at blive smuk. God dag til dig.....

At vælge livet

I går aftes sad jeg og så et program om 4 personer, der bevidst havde valgt livet fra. De havde prøvet at slukke lyset og afslutte det hele, men fælles for dem alle var, at det var endt ved forsøg, og at de nu stod frem for at tale om, hvad det var der skete. Det gjorde stort indtryk på mig.

Det fik mig til at tænke på den gang, jeg selv traf et valg. Da Mie døde strejfede tanken. Jeg kunne tage med hende, og så kunne Bo blive her og passe på Sara og Jakob. Jeg tror faktisk slet ikke, at det er så unaturligt, når man står og føler sig revet midt over. 

Der skulle dog ikke mange tanker til, før jeg var klar over, at det ikke var løsningen. Sara og Jakob var alt for små til at undvære mig, og jeg har en hel familie, der elsker mig. Tænk hvad jeg ville påføre dem af smerte, kun for at lindre min egen. 

Jeg traf et valg - og det blev livet. Jeg kan se i mine dagbogsnotater, at det blev truffet lynhurtigt. Allerede inden Mies begravelse. Det blev en stor opgave at finde tilbage til det liv, som jeg havde valgt til. Jeg ville leve. Som i rigtig leve. Ikke bare spise og trække vejret. Men også mærke og være. I begyndelsen var det i den grad op af bakke. Jeg husker en fødselsdag (som jeg skulle have sagt nej tak til), hvor jeg pludselig var ude af stand til at spise. Jeg kunne ikke synke, og jeg endte med at måtte hjem. En anden gang er jeg listet stille væk fra et arrangement på skolen. Jeg blev pludselig bange for at være alene blandt så mange mennesker. Til trods for, at jeg havde Bo og børnene ved min side.

Jeg er glad for, at jeg valgte livet til den gang. For selv om man ind imellem får en over nakken, så nyder jeg tilværelsen og de dejlige mennesker, som jeg har fået lov at dele den med.

Samsø i solskin

Vi havde en rigtig god tur i går. Vi sejlede ud fra Kalundborg 9.25 med en træt 13 årig. Han mente næsten, at det var hærværk på en lørdag. Færgeturen bød på varm kakao og snak. Det er efterhånden sjældent, at man kommer ud at sejle, så jeg hyggede mig med det. Turen ud af Kalundborg Fjord er noget af det smukkeste. Især når vejret er med os, som det var i går.

Vi blev godt modtaget på Samsø efterskole, hvor to elever viste os rundt sammen med to andre familier. Skolen virker rigtig hyggelig med en masse små kroge og frirum, og en hovedbygning, der rummer alt det, som nødvendigvis må være på en skole. Forstanderen fortalte om hverdagen og alle de tilbud, som netop denne skole rummer. Beslutningen er taget, og vi behøver ikke flere ture, for det er her, Jonas gerne vil være. Her kan han dyrke sin skydning og en masse andre aktiviteter. Samtidig har skolen høje faglige ambitioner. Målet er at højne eleverne mindst et på deres karaktergennemsnit. Uanset hvilke forudsætninger, de møder ind med. 

Da hele arrangementet var overstået, blev vi kørt til havnen igen og gik ombord på Kyholm, der bragte os godt tilbage til Kalundborg.

I dag har jeg to drenge, der hoster og hakker, så det lyder ganske uhyggeligt. Jeg tror, at de trænger til nybagte kanelsnegle og en god kop te. Så mon ikke jeg bare skal finde køkkenet? 

Når ting bare ikke passe sammen

Jeg har prøvet vinterjakker i dag. Og jeg fik også en med hjem. Men for pokker da, hvor jeg svedte. Og tro mig. Det var svært at se sig selv i spejlet og holde vinterjakke for sig, og sandaler for sig. 

I morgen er vi fraværende. Vi skal med færgen 9.25. Der skal checkes efterskole på Samsø. Det er spændende - ikke mindst for for familiens yngste. Selv er jeg bare glad for, at der loves godt vejr i morgen. Det er nu meget rart, når vi skal ud på åbent vand. Jeg håber, at vejret indbyder til lidt billeder

Gratis mad og glæde

Vi klarede dagen i går. Noget af det løste endda sig selv, for Jakob skulle ikke hentes alligevel. Nu er jeg torsdagsklar og glæder mig over, at der ikke er det store at forholde sig til i dag. Der skal ikke engang laves mad, for mor har inviteret. Hun bor 5 minutter herfra, så det kan sagtens lade sig gøre på en hverdag. Hun er glad, for hendes sygdom har tilsyneladende valgt at holde pause. Hun lider af KOL, og har en elendig lungefunktion. Heldigvis er den uændret over det sidste år, og hun er nu tilmeldt et motionshold for denne specifikke patientgruppe. Det glæder mig, at tilbudene er der. Der kommer fysioterapeut, psykolog og andre eksperter, samtidig med, at motionen kommer højt på listen.  jeg tror, at jeg vil købe en blomst med på vejen og ønske hende tillykke med de glædelige resultater. 

En af de dage

Jeg er træt på forhånd i dag. Det er en af de dage, hvor det hele støder sammen, og hvor vi egentlig skulle have været to steder på en gang. Bo skal på kursus laaaaangt væk hjemmefra. Jakob er først færdig i skolen kl. 21.30 i aften og er uden mulighed for offentlig transport hjem. Jonas har musikundervisning - også uden mulighed for offentlig transport. Selv må jeg vise mig fra den pæne side og deltage i et forældremøde i 7. kl. Jeg tror, at jeg vælger den positive tilgang. At se fordelen i, at det hele klares på en dag. Hvis der ikke er noget blogindlæg fra mig i morgen, så er det nok bare fordi, at jeg sover.

iPad og blog

Jeg har nu været den glade ejer af en iPad i en hel måned. Jeg er vildt glad for den, og bruger den stort set hver dag. Men jeg har endnu ikke fundet ud af (gidet sætte mig ind i) hvordan man får billeder på bloggen, når man skriver fra iPad? Der er garanteret nogen af jer derude, der er klogere end mig, og som måske har den nemme løsning? Jeg har endda set, at nogen magter at få to billeder til at ligge side om side. Jeg har vidst meget at lære endnu. 

Det bliver ikke nu. Hverdagen kalder og jobbet skal passes. Vi er i en lidt spændende periode, hvor der skal lægges lidt om og indføres nye rutiner. Alt sammen til gavn for vores kunder, men absolut også for at få et bedre overblik over vores egen hverdag. 

Weekenden kom og gik - og lidt om sokker

Det har lige været fredag. En god en med fri og en masse planer. Alle planer gik i vasken, for Jonas kom syg hjem fra skole, og søster og fætter Viktor kiggede indenfor, da de kørte fra skole fredag. 

Det betød mindre, for gulvask og resten af tøjet kunne jo bare ordnes lørdag, og Matas havde også åbent, så mine planer kunne skubbes. Lørdag morgen ringede mor og inviterede til frokost. Det blev sådan en af dem, der varede hele eftermiddagen, så igen blev planerne skubbet. 

Så kunne jeg jo i virkeligheden have ordnet de der gulve i dag. Men jeg var oppe klokken 04.00 i morges for at køre taxa for husets ældste søn, så jeg sov længe. Og inden formiddagen var ovre, havde jeg en aftale om nabokaffe og en god snak i haven. Nu er det søndag aften, og mine gulve er ikke blevet ordnet. 

Jeg er mere og mere overbevist om, at planlægning er noget opreklameret noget.

Billedet her viser ikke en hund, der er sat i skammekrogen. Næh, det er Dodo, der venter på Bo. Her sætter hun sig, når han går i bad om morgenen, og hun flytter sig ikke, før han kommer ud igen. Hun er en underlig lille størrelse.

Og så ved jeg godt, at jeg lovede, at det var slut med underholdning fra sokkeskuffen. Men jeg har altså hygget mig med disse hen over weekenden. Væk er de gamle strømpepinde og historien om, at jeg lige skal have gjort den sidste færdig. Her bliver begge strikket på en gang, og omvendt af, hvad jeg plejer. Jeg valgte at lave et par helt små, for at prøve teknikkerne af, vel vidende, at ingen her i huset kan passe dem. Men jeg tror at jeg ved, hvor de skal lande, når jeg er helt færdig. 

Jeg håber, at du har nydt din weekend.