tirsdag den 8. juli 2014

Så landede vi

Efter studenterdage og et par hektiske uge på arbejdet er vi landet i ferien. Vi har holdt fødselsdag for Bo - bare os 5, og vi har klaret hundeklipper, menneskeklipper, nye dæk på poloen og en masse andre (dyre) og nødvendige ting de første dage. I dag er jeg hjemme med Jonas. Bo og Jakob er kørt til Århus med Sara og alle hendes ting. Endnu engang har hun været heldig. En veninde havde et værelse, hun kunne leje til en næsten rimelig pris. Lige midt i centrum. Det hele kan være meget midlertidigt, for hun venter jo stadig på svar fra Designskolen i Kolding. Nu er hun om ikke andet på den rigtige side af broen i forhold til at starte på skolen, og kan pendle til at starte med, til hun finder ud af, hvor det er tilværelsen skal leves.

Jeg har været yderst aktiv i dag. Hendes værelse er tømt og gjort rent. Hele familiens tøj er vasket og for en god del tilbage i skabene. Jeg trænger til en grad af orden omkring mig. Det har været en mangel i forbindelse med alle festlighederne omkring Jakobs huse, og Sara der har været hjemme med alle sine ting et par uger. Nu er jeg igen ved at kunne genkende mit hjem, og det er faktisk en rigtig rar fornemmelse. 

Foran os er næsten 3 uger i frihed nu. Der er planer, for vi skal som tidligere nævnt besøge Bornholm. Vi skal holde en fødselsdag og så skal vi ellers bare nyde, at vi er hjemme og at der ikke skal laves et nyt køkken eller noget andet voldsomt. Hvor flittig jeg kommer til at være her, må stå hen i det uvisse. Jeg har tænkt mig at tage dagene som de kommer og lade være med at love noget, som jeg måske kommer til at glemme at holde.

Ikke mere herfra nu. Jeg har et par ærmer på pindende, og lige nu er det perfekt vejr til at nørkle lidt på terrassen. 

4 kommentarer:

  1. Dejligt efter hektiske uger at I har sommerferie nu i tre uger og kan gøre helt, som I vil.

    SvarSlet
  2. Man kan hurtigt komme til at savne hverdagen, men en lille ferie kommer ikke til at spolere noget. God ferie :-)

    SvarSlet
  3. Jamen så er der vist bare tilbage at ønske en god ferie herfra :-)

    SvarSlet