tirsdag den 12. august 2014

Den indre dialog

Følgende dialog har fundet sted i løbet af det sidste døgns tid. Der er ikke nogen, der har hørt det, for det hele er foregået i mit hoved. Der er et par indre stemmer, der får sit eget liv ind imellem. Vi kan jo kalde dem for mor 1 og mor 2. 

Mor 1: Gad vide, hvordan han har det lige nu.
Mor 2: Han har det godt. Basta. Ellers havde du hørt det.
Mor 1: Ja, men han er ikke så gammel, og det er første gang, han er helt på egne ben på den måde.
Mor 2: Muligt, men han er en fornuftig dreng på 15, så han finder ud af det
Mor 1: Okay, han er 15, men han er altså kun lige fyldt 15. Hvad hvis han nu bliver ked af det?
Mor 2: Så er der nogen omkring ham hele tiden, og han har fuld tillid til sin kontaktlærer
Mor 1: Jamen, hvad hvis hun ikke har tid, fordi der er andre, der er kede af det?
Mor 2: NU STOPPER DU............

Jeg har ikke ringet, og jeg har ikke skrevet, for han skal jo have lov at være, og han var faktisk ved godt mod, da vi sagde farvel i søndags (som vidst kun er et par dage siden) Telefonen har både ringet og bibbet SMS siden, men ikke en lyd fra Samsø. Det er fordi, det går godt. Jeg ved det, for det er jo prøvet før. 

Vi havde faktisk en rigtig god dag på Samsø i søndags. Vi kom sammen med 156 andre familier med biler pakket op med cykler, tøj og en helt masse andre vigtige ting. Jonas er kommet på værelse med en dreng, der virker til at være et godt match, og han var yderst positiv efter vores lille familiemøde med hans kontaktlærer. Denne uge er skemafri. Der skal rystes sammen og de skal lære hinanden og stedet at kende. Vi giver ham ro den første uges tid, for vi ved, at han nok skal ringe hjem, hvis han får lyst.

Jeg skal ikke afvise, at de indre stemmer dukker op igen i dag. Lidt pyldremor har man vel lov at være. 

20 kommentarer:

  1. Forstår dig så godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det ligger nok i alle mødre, vil jeg tro.

      Slet
  2. Intet nyt er godt nyt.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han har det godt <3 og han ved at du er lige der... i den anden ende af telefonen... knus <3

      Slet
    2. Det er da det, Inge. Jeg ved det jo godt.

      Og du har ret Lotte. Han har bare ikke haft brug for det i den anden ende af telefonen...

      Slet
  3. Inge har ret, men i dit sted ville jeg også have 'nervøse mor' til at sidde og kværne nonstop i mit hoved. Krydser fingre for, at første nyt er godt nyt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den der indre er ikke til at stoppe. Den har helt sit eget liv. Fuldstændig ude af rækkevidde.....

      Slet
  4. Han er jo også den yngste, ik? Det må da betyde noget, forstiller jeg mig.
    Knus til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er han Heidi. Og helt sin egen, så den erfaring der er, fra da vi sendte ældste afsted er god at have, men altså ikke helt brugbar i forhold til den indre dialog.

      Slet
  5. Uha...kender det SÅ godt, forstår dig fuldt ud og det er svært at give helt slip. De er vore børn uanset hvor gamle de er. Han ved hvor du er...... er jeg helt sikker på og jeg er endnu mere sikker på, at han har det godt

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det stopper nok aldrig. Det må vi er kende. Og gjorde det, så var det fordi, vi var ligeglade, og det er ikke noget smukt alternativt.

      Slet
  6. Du jmå gerne være pylremor, især når du kan styre dig og lade telefonen være.
    Han har det simpelthen bare så godt og sjovt, at han slet ikke har tid til at tænke på mor, og det er lige præcis sådan, det skal være.
    Men svært er det at være mor!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke gjort noget Ellen. Kun tænkt og talt med barnets far..

      Slet
  7. Ja for pokker intet nyt er godt nyt. Han har det sikkert skønt, for havde han det slemt, ville han jo ringe, men jeg forstår dig nu godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det. Og han skal selvfølgelig også have ro til at finde sig selv i alt det nye. Med mere end 100 mennesker på samme adresse. Det er lidt overvældende.

      Slet
  8. Du må gerne være en pylremor, og som Ellen skriver især når du kan styre det :-) Men jeg kender det, især hos min søn, som ikke er af den meddelsomme slags :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - hvad er det med de drenge? Her må jeg også trække det ud af dem, hvor Sara selv fylder mig med morviden.

      Slet
  9. Åh ja, det kender jeg. Heldigvis fortager det sig, men det tyder da på, at han hygger sig vældigt, når han ikke har tid til at snakke med mor :-) Men sjovt er det ikke, når de lige har forladt reden og man sådan har brug for at se, at de virkelig KAN flyve selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det, og havde der været noget, så havde vi hørt det. Man han kunne da godt lige ringe og sige, at han har det godt. Eller at han savner sin mor :-)

      Slet
  10. Åhh - jeg skal også VIRKELIG tage mig sammen for ikke at kime Divaen ned på skype..
    Nu svarer jeg kun når hun selv skriver. GYS at man kan blive sådan.. ;)

    SvarSlet