Torsdag og fredag er fridage i denne uge, og jeg nyder. Torsdag var afsat for længe siden. En aftale med Inge om gensyn, en masse snak og hygge. Vi var på café og fik shoppet lidt. Nu har jeg kjolen til slotsmiddagen på lørdag på plads, og Inges tørklæde kom til at koste en god del mindre, fordi forretningerne åbenbart sætter forskellige krav og ønsker til avancen på deres varer.
Og hvordan kommer Johanne så ind i billedet. Jeg kendte hende ikke, da jeg kørte hjemmefra i går, men jeg nåede at lære at reagere på navnet, som var det mit ejet. Jeg kan ikke huske, hvad du hedder sagde den lille gut, og så fortsatte han med at kalde mig Johanne. Den lille gut er Emil, som alle der kender Inges blog kender ganske godt. Det var en stor fornøjelse også at møde ham i det virkelige liv og udforske krabbebassinet på Roskilde Havn sammen med ham, Inge og Hasse.
Det var faktisk 2 år siden, at vi sidst trak en dag ud af kalenderen og hyggede i Roskilde. Men nu er det sådan, at det er min tur til at give frokost næste gang, og hvis der går 2 år igen, så er jeg bange for, at jeg kommer til at glemme, og det går vel ikke :-)
Da jeg kom hjem på Helsingevej efter en skøn eftermiddag var maden lavet og sat på bordet. Sara er hjemme, for hendes weekend er lige så lang som min.
Hihi, Susanne/Johanne - same/same :-) Det har garanteret været sjovt og hyggeligt både at shoppe med Inge og at udforske krabbebassin med Emil :-)
SvarSletDet var sjovt og hyggeligt - og ret underholdende.
SletDet lyder vel nok hyggeligt med jeres dag sammen! Og herligt med dit nye navn :-)
SvarSletJa - sådan nogle dage er slet ikke så tossede at give sig tid til.
SletSame same but different.
SvarSletEmil er en herlig knægt tror jeg, og Johanne er da helt fint til dig; og hvis du en dag får lyst til at skrive en bog, kan du jo gøre det pseudonymet Johanne.
God weekend
Det må overvejes. Jeg skal bare finde et godt efternavn.
SletHehe Johanne-Susanne, vi nød også selskabet meget.. :-) der bliver fest når du får din egen Emil, indtil da har jeg en der godt kunne lide at være sammen med dig. :-) og der behøver jo ikke gå to år til næste frokost.
SvarSletNej vel. Vi kan jo satse på at ramme en når varmen kommer igen.
SletTænk at få lov til at skifte navn for en dag, Emil er gavmild og helt sikkert også god at være sammen med :-)
SvarSletEmil er en ren fornøjelse. Et dejligt lille væsen, der går til fremmede som Johanne med åbent sind.
SletDu kender da vist Johanne bedre end de fleste. Du vidste det bare ikke :-) De to navne lyder også næsten ens, siger en der også bærer navnet Susanne - som mellemnavn. .
SvarSletTænk at vi er navnesøstre :-) Mit K står for Kamilla, som er direkte arvet fra min farmor, der også havde det som mellemnavn. Modsat mig, så hadede hun det af et godt hjerte, og mente, at det var det grimmeste navn i verden.
Slet