Og alligevel ikke rigtigt. Mie døde tirsdag inden påske. Det år faldt påsken bare lidt senere. Tirsdag inden påske var den 7. april. Sidste år glemte vi faktisk den "rigtige" dødsdato, da tankerne tit tænkes i forbindelse med påsken. Jeg nåede lige at hente en buket 10 minutter i lukketid - sådan bare for samvittighedens skyld. Mette har opfordret mig til at skrive lidt om, hvordan det er at være mor til et dødt barn efter 10 år. Jeg har tænkt lidt over det, men det er lidt svært at sætte ord på. Tingene har udviklet sig over tid, til hvad de er i dag, ligesom jeg har udviklet mig, til den jeg er i dag.
Det er faktisk rigtigt svært at sætte ord på. Det er 3½ år siden, at Cirkeline døde og jeg skal i dag hele tiden huske mig selv på, at når jeg taler om hendes død og min efterfølgende sorgproces, så taler jeg om den med 3½ års erfaring, dvs. at jeg helt naturligt også glemmer detaljer og bestemt tillægger andre ting en anden betydning i dag end den gang. Heldigvis (fristes jeg til at sige) så er både sorg og tid dynamisk :)
SvarSletJeg håber du på et tidspunkt vil sætte lidt flere ord på hvordan det er at være Mies mor her 10 år efter. Jeg synes det er så svært at forestille mig. Måske er sorgen er ændret til smukke minder? Sådan tænker jeg at det kunne være og håber måske også lidt på at det er sådan bliver for mig. Mies historie har virkelig rørt ved noget dybt i mig og jeg vil rigtig gerne høre meget mere.
SvarSlet