tirsdag den 2. december 2008

Når julen bliver en udfordring

Jeg så nyheder i går aftes - nærmere bestemt TV2 Øst. Der var et indslag om den del af vores samfund, hvor en juleand og et juletræ ikke er en selvfølge. Hvor der er til risengrød den ene dag og pasta den næste.

Vi løber ind i den ene indsamling efter den anden, og jeg ved godt, at vi ikke kan rede hele verden. Jeg blev bare rigtig meget berørt over dette indslag. Tænk hvis jeg skulle fortælle min unger, at der ikke var til and, og at vi ikke får gaver i år.

Vi har alle mulighed for at bidrage lidt her. Der er sikkert også andre steder, man kan rette sin henvendelse. Jeg ved det ikke.

Her skal mit indlæg slutte. For selv om jeg ikke er velhaver, så skal jeg have vækket 3 dejlige unger, der skal ned og finde deres nissegaver. Vi er vidst heldige hos os.
En rigtig god dag til alle.

2 kommentarer:

  1. Sådan noget kan jeg heller ikke have med at gøre. Mødrehjælpen er blevet mit faste indslag i december, og i år donerer jeg mine julekurve i overflod til Frelsens hær som også deler ud. Godt nok har Frelsens deres egne også, men de har været positive over sådanne donationer ligeså. Tror de pakker dem om, så de matcher deres. Ved det ikke - men jeg ved, at det føles godt at gøre bare en lille smule.

    Hvis alle gør en lille smule, så kunne tingene se meget anderledes ud.

    Jeg har desværre hørt sagt: de er selv ude om det, for de kunne bare have valgt en ordentlig uddannelse. Sådan hænger verden jo ikke sammen, for dem der er lidt belastet nu er selv vokset op på den måde. De har ikke fået vist vejen frem eller er blevet støttet op omkring det. Ingen hjælp at hente hjemme. Men heldigvis er der kommet mere fokus på, at hjælpe alle til et bedre liv. Men indtil vi ser effekten af det, går der ikke noget af os andre for, at hjælpe lidt til. Vi ved hvor meget man selv ville værdsætte det.

    SvarSlet
  2. Piv, nu tuder hormonella... Sms er sendt...

    SvarSlet