fredag den 26. december 2008

Stille.......

Bo og drengene er kørt på plantecenter efter lidt fyrværkeri, og Sara er på arbejde til kl. 13.00. Så lige nu har jeg en time - helt for mig selv. Behøver jeg at sige, at det er ren nydelse??? Efter juleaften, julefrokost og alle forberedelserne er det skønt at lande i sofaen og bare være.

Det har været en dejlig jul. Børnene er glade for deres gaver og alt gik bare op i en højere enhed. Vi manglede fætter Viktor, men han har haft et par gode dage med sin anden familie.

Der er lige en frokost mere i morgen - herefter skal vi bare nyde fridagene, bytte et par gaver, 0g handle lidt ind til årets sidste dag. Hvis ikke jeg tager fejl, skal der også være tid til en tur i skoven og et spil kort.

Rigtig god 2. juledag derude.

1 kommentar:

  1. Sjovt som en enkelt time eller to kan være sådan en gave....jeg prøvede det for første gang i lang tid, da familien inden jul drog i byen for at købe julegaver til mig....Ah, fred og ro og en god kop te :-)

    SvarSlet