lørdag den 21. februar 2009

Gammel???

I dag har jeg brugt en formue....

Jeg har bestilt nye briller. De dyreste nogen af slagsen, som jeg nogensinde har købt i mine ca. 30 år som brillebruger. Nu er jeg nemlig nået dertil, hvor der skal glidende overgang, så jeg på den måde går rundt med en fin lille indbygget læsebrille. At der er aldersbetinget, er der vidst ikke nogen, der er i tvivl om.

Og hvad lå der så lige i postkassen, da jeg kom hjem? Et brev fra pensionsselskabet. Tag den Fru Hansen. Du er ved at blive gammel.

Nå - men så kan jeg jo glæde mig over, at jeg er gift med en mand, der er en anelse ældre end mig, og at jeg skal i byen med ham i aften. Vi skal til koncert med Tim Christensen. Jeg forventer at blive rocket godt og grundigt og at have vand i øjnene til nogle skønne ballader. Det bliver rigtig godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar