fredag den 24. juli 2009
mandag den 20. juli 2009
Erotisk buttet eller bare lidt begyndende småfed?
Kært barn har mange navne. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg trænger til at få lukket lidt luft ud af mavebæltet. At huden måske sidder lidt strammere end den plejer. Jeg må hellere tage fat.
Det blev lidt bekræftet, da Viktor og jeg igår sad og lagde planer for ugen. Jeg skal hente ham i børnehaven en af dagene, og snakken gik så på, hvad vi skal lave, når vi kommer hjem. Vi blev enige om, at vi som det første skal hjem og hoppe i trampolin (godt vejr - tak). Kan du også hoppe Moster? Det måtte jeg jo bekræfte. Det sker ikke tit, men jeg kommer af og til op og hopper lidt med ungerne. Og her var det så at bemærkningen faldt:
Jamen Moster... Går trampolinen så ikke i stykker?
onsdag den 15. juli 2009
Turist i Danmark.
Ferien er godt i gang. Jeg kan mærke, at jeg er kommet godt ned i gear og nyder lige nu at lave absolut ingenting. Vel at mærke uden at have dårlig samvittighed.
I går satte vi kursen mod Fyn - nærmere bestemt Egeskov Slot. Det kan helt klart anbefales. Vi brugte det meste af dagen på at nyde livet, hinandens selskab og ikke mindst de fantastiske omgivelser og udstillinger, som Egeskov byder på. Vi fik ikke set det hele, så jeg er ikke i tvivl om, at vi vender tilbage en anden gang. Da jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at vi har gået rundt samme sted som hende her - helt uden at være klar over det, og dermed spildte chancen for en lille snak. Øv.
Lige nu nyder jeg bare roen. Det er kun mig og Jakob, der er hjemme. Jonas er lige cyklet til en kammerat. Sara er taget til Jylland og Bo dyrker sin favoritsport. Lange cykelture på landevejen. Jeg tror, at jeg vil sætte en enkelt maskine over og så ellers trække ud på terrassen med en flaske koldt vand og mit strikketøj.
søndag den 12. juli 2009
Køretur på en søndag...
Lige om lidt starter jeg min lille blå polo. Jeg skal ud på en helt speciel tur. Først skal jeg en tur omkring en af de lokale butikker. Jeg skal finde et par fine små ting. Derefter er der 20 minutters kørsel til mit mål. Jeg skal nemlig møde Sofie, Kevin og ikke mindst Ingrid og Carl. Jeg glæder mig.
lørdag den 4. juli 2009
Opdatering på en solrig lørdag
Så holder den herude. Min nye flotte 7-gears cykel. Hvid med cykelkurv, pumpe, lygter og hele hvad der ellers må være på sådan en lækker ting. Og for første gang i mit liv har jeg også købt en cykelhjelm. Jo, det har jeg faktisk. Selvfølgelig en hvid, der matcher cyklen. At jeg ligner en klovn med den på, er der vidst ingen tvivl om, men jeg kan jo høre min egen stemme, når jeg taler cykelhjelm til børnene. Så jo - det er meningen, at den skal bruges.
Dodo tror, hun er en gravhund.....
Den lille og ellers så smukke hvide hund lever livet i haven. En gang imellem koster det et ekstra bad, men jeg er ganske sikker på, at hun er godt tilfreds med at være landet hos os. Hun er lidt stille i de her dage. Jeg troede, at det måske var varmen, men da jeg fik rigtig fat i hende igår, kunne jeg konstatere, at hendes mund er fyldt med små rokketænder, og at hun ikke har en eneste af de små fortænder tilbage i undermunden. Mors lille hund..
Den lille og ellers så smukke hvide hund lever livet i haven. En gang imellem koster det et ekstra bad, men jeg er ganske sikker på, at hun er godt tilfreds med at være landet hos os. Hun er lidt stille i de her dage. Jeg troede, at det måske var varmen, men da jeg fik rigtig fat i hende igår, kunne jeg konstatere, at hendes mund er fyldt med små rokketænder, og at hun ikke har en eneste af de små fortænder tilbage i undermunden. Mors lille hund..
I morgen står den på gæster - forhåbentlig i haven. Min søde mand har fødselsdag, og skal selvfølgelig fejres. Der er købt gave, men det skal selvfølgelig ikke røbes her.
God weekend derude.
Abonner på:
Opslag (Atom)