Lørdag eftermiddag blev jeg ramt. Lige i bollerne. Ja - okay, jeg var ved at bage kanelboller til min familie, da det kom som en komet - det store savn. Lige pludselig måtte jeg stå og tude lidt over kanelbollerne, fordi jeg savnede min store dejlige pige. Heldigvis er hun kun lige ovre i Jylland, så vi har haft kontakt i weekenden.
Åh stakkels Susanne... Selvom Jylland ikke er så langt væk - så er hun jo bare ikke lige om hjørnet og kommer hjem til aftensmad - eller du ser hende med morgenhård hver morgen...
SvarSletEndnu har jeg ikke været adskilt fra mine (levende) børn så længe at savnet har været inderligt - næ jeg har bare NYDT friheden - men det savn skal også jeg nok lære at kende...
KNUS
Åh altså hvor er du en fantastisk mor. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver når den dag en dag kommer, men det gør den jo og derfor forsøger jeg at nyde lige nu og her. Det er så tydeligt at du har sendt hende afsted med kærlighed og mon ikke hun kommer hjem lidt oftere end ellers lige præcis derfor.
SvarSletAv, Susanne...
SvarSlet