Tillykke Sara

For ikke ret lang tid siden fødte jeg den yndigste lille pige. Sådan føler jeg det i hvert fald. Sandheden er imidlertid, at Sara bliver 18 i dag. Det er lidt underligt, fordi hun jo er hjemme i Bredsten. Vi glæder os rigtig meget til lørdag, for så kommer hun hjem og bliver fejret efter alle kunstens regler. Der er planlagt gave, men det bliver selvfølgelig ikke afsløret her.

Det er en underlig tanke, at man nu er mor til en voksen. Jeg føler mig jo ikke en dag anderledes, end da hun startede i skole, blev konfirmeret og så videre. Nu er verden hendes, og hun skal selv ud og gøre alle sine erfaringer. Hun ved at hun er elsket, og at vi er der for hende, hvis hun har brug for det. Da hun var mindre, kunne jeg slet ikke forholde mig til, at hun en dag skulle blive voksen og flytte hjemmefra. Men heldigvis sker det hele ikke over en nat og tingene kommer lige så langsomt. Det har føltes helt naturligt, at vi skulle sende hende videre, også selv om hun ikke var ret gammel.

Jeg er stolt som mor. Stolt fordi hun er en dygtig og fornuftig pige, og stolt fordi hun ser fantastisk ud. Men jeg er også stolt, fordi det er lykkedes os at forme hende til det, hun er i dag.

Mon ikke jeg skulle køre en tur og sørge for, at der også er en fødselsdagskage herhjemme, også selv om vi ikke har fødelsagsbarnet hos os.

Efterårsferie

Så nåede den endelig hertil. Efterårsferien. Jeg har været på arbejde mandag og tirsdag, så vi alle kunne få nogle dage denne gang.

Denne ferie er der ikke nogen planer. Bo er ved at bygge vores garage, så han er ude alle de gode timer. Jeg trænger til ferie denne gang, synes jeg. Jeg er træt og min ene arm er gået helt i baglås. Jeg har på en eller anden måde fået spændt alle musker op, så de ikke evner at slappe af igen. Jeg prøver at klare det med en gang ugentlig massage og min herlige zumba.

I næste uge er det 18 år siden, jeg blev mor for første gang. Det fylder naturligvis. Måske især fordi barnet er flyttet og ikke er hjemme på dagen. Jeg overvejer at køre en lille tur på et par hundrede kilometer, men ved ikke rigtigt, hvad det ender med. Hun kommer hjem næste weekend og holder fødselsdagen hos os for hele familien. Det bliver rigtig godt.

Om lidt tager Jakob og Signe afsted. Så er vi lige pludselig bare 3 tilbage nogle dage. Ude i køleskabet ligger der kyllingefilet til mad til 6 personer. Det var vi nemlig i morges. Planlægning er en underlig størrelse. Det kan ikke altid betale sig her i huset.

Ude i haven regner det med blade. Det store træ er snart helt tomt. De ligger og dækker græsset. Man burde måske fjerne dem, men jeg kan altså godt lide billedet af efterår, så de får lov at ligge lidt endnu.

Kæresteweekend. Nu brugt.

Vi havde en rigtig god weekend på Hotel Hedegården i Vejle. Der var booket værelse fredag til søndag, og jeg kan forsikre, at det blev nydt.

Vi ankom omkring kl. 19.00 og markerede starten på vores weekend med et glas koldt Asti. Lørdagen blev brugt til lang gåtur, shopperi i stor stil og ellers bare afslapning og lange snakke. Det er så sjældent at vi bare er os to på den måde. Sådan helt uden afbrydelser og uden at skulle tage hensyn til noget andet. Det gør godt, og jeg er sikker på, at det er sundt.

Jeg nyder at være ude, men jeg er heldigvis indrettet sådan, at jeg også nyder at komme hjem igen. Sara og Morten var hjemme og passe Dodo, så det var skønt at komme tidligt hjem søndag, så vi også kunne nå at nyde deres selskab.

Sådan en weekend giver energi til lidt mere hverdag. Det er ikke sidste gang, vi har gjort det. Faktisk snakkede vi om, at den næste skal lægges i London. På anbefaling af Sara og Morten.