Jeg satte mig til tasterne for at skrive lidt om min familie, men skulle lige en tur rundt hos jer andre først. Og hvad ser jeg så? Kong Mor har allerede skrevet mit indlæg. Sådan lidt med små ændringer, for hendes flok er jo større end min, men budskabet var klart.
Livet forandrer sig. Hele tiden. Vi har siden august kun været 4 under tag. I dag har jeg været oppe uanstændigt tidligt for at køre Jakob til toget. Han tilbringer den kommende uge i London med sin gymnasieklasse. Dermed er vi bare 3 om spisebordet de næste mange dage. Altså de dage, hvor alle er hjemme. En meget lille udgave af familien Hansen. Et meget godt billede på, hvordan det snart kan blive.
Sara kommer jo godt nok hjem fra højskole til jul, men hendes erklærede mål er studiestart næste år i august og dermed afgang fra barndomshjemmet. Samtidig vil Jonas tage på efterskole.
Når jeg kikker på min store unger, så bliver jeg stolt. Ja - det gør jeg altså. Vi har fået formet dem til nogle fantastiske unge mennesker, der har meninger og fornuft. Sådan nogen, der kan finde ud af at begå sig, og som ved, at høflighed ikke koster ekstra. Alt i alt er tingene, som de skal være. Jeg skal bare ud over oplevelsen af, at der ind imellem er alt for god plads i den store hjørnesofa.
Ja, livet forandrer sig hele tiden - god tur til Jacob, det lyder spændende med en uge i London.
SvarSletJa - og det er jo nok meget godt, at vi ikke står fast hele livet. Jakob har det fantastisk i London. Fik en kort hilsen i går.
SletSusanne, det er livets gang, at ungerne flyver fra reden.
SvarSletGod tur til Jacob til London. Jeg tager derover i næste uge med mit barn.
God tur til jer :-) Jeg vil så gerne, men har aldrig været der.
SletDet må være underligt når flokken letter næsten samtidigt.. Men lige pludselig dukker de jo op igen i kortere eller længere perioder, og en dag kommer der faste kærester og små børn.. Der er meget at glæde sig til og over.. :-)
SvarSletJa - selv flokken forandrer sig. Vi har sagt både goddag og farvel til søde kærester. Jeg vil fortsat glæde mig....
SletOg jeg blev inspireret af Stine til at skrive mit morgenindlæg, som handler om tiden efter at de er flyttet. God fornøjelse til jer alle til at finde jeres nye ståsted :-)
SvarSletTak Lene. Det er netop det med at finde sig selv. Præcis som ungerne skal. Heldigvis rykker de ikke ud på en og samme dag.
SletOvergangen kan være lidt underlig, men jeg synes slet ikke, det er et problem at nyde en tilværelse uden børn - de er jo hele tiden i tankerne, og tænk på, hvor unaturligt det ville være, hvis de ikke havde til sinde at flytte hjemmefra :-)
SvarSletDen sidste tanke er vidst ikke rar :-) Jeg synes nu også, at det er dejligt, at de bliver store og er på vej. Det slår mig bare i øjeblikke, at det bliver underligt.
SletDet må være en lidt underlig følelse, at der pludselig er så god plads omkring spisebordet og i sofaen; man skal sikkert øve sig på den nye situation. Hvor er det dejligt, at det er blevet sådan nogle skønne unger - dem kan I sørme være stolte af.
SvarSletI denne uge har jeg kun brugt de små gryder. Og opvaskeren har kun kørt hver anden dag. Det er lidt underligt. Men også dejligt at det går den vej. Og ja - vi er stolte. Af dem alle 3.
SletTænk hvor meget plads du får til dit strikkegarn *hi hi* .... Selvfølgelig er det da underligt, men hvis der sker under positive omstændigheder så er det jo kun skønt :-)
SvarSletNu er det voksentid ;-D go' dag til jer *KNUS*
Det er skønt - og det er underligt. I en stor pærevælling.
SletDet er underligt når flokken bliver mindre og meget mere underligt når man "kun" er to til hverdag, men det bliver altså også lige pludselig en vane, selvom man i lang tid kan savne at være flere. Jeg savner stadig at dække op til fødselsdage og synge morgensang, ligesom til jul hvor der var dækket op med gaver hver søndag i advent, der kan jeg godt få et lille hul i maven.
SvarSletDer rammer du. De år, hvor Sara ikke har været hjemme til sin fødselsdag har været underlige. Især, da hun blev 18. Da græd jeg vidst lidt.
Sletja det er livetsgang, men dejligt når ungerne kommer godt afsted med gode manerer,
SvarSletMen stille bliver der
Så må jeg jo selv lave noget larm.
SletFlokken bliver mindre en tid.. og så bliver den en del større bagefter.. er det ikke sådan det er :-)
SvarSletEr sikker på at I finder ud af at hygge jer i hjørnesofaen uden at der er kamp om fjernbetjeningen og ... stikkontakterne til ladekablerne :-)
Der er nu også hyggeligt i hjørnesofaen. Og fjernbetjeninger er der nok af. Hvornår får man dem smækket sammen i en? Ja - tænk at flokken vokser igen på et tidspunkt. Den tid og den glæde..
SletDet er overgangstiden der fylder mest. Når først det er en realitet, er det noget helt andet. Når de så kommer forbi, eller har ønsker om et eller andet, smider man alt hvad man har, og er der 100%. Sådan er det i hvert fald gået her, hvor det er 11 år siden vores flyttede hjemmefra.
SvarSletOg sådan vil det også blive her, er jeg ganske sikker på. Vi har flere gange taget turen til Vejle, fordi der var brug for os. Og fordi vi rigtig gerne ville. Nu må vi se, hvor hun lander næste gang.
Slet