mandag den 9. september 2013

Rafael - og lidt grus i maskineriet

Egentlig startede det hele med en elastik. Jeg havde en på min clipsholder på kontoret. Da jeg blev spurgt, hvorfor den sad der, var svaret da klart. Det var fordi, der ikke var nogen vandhane på mit skrivebord. Jeg har altid haft mine elastikker hængende på vandhanen. Faktisk var jeg overbevist om, at det da var helt normalt. Mine kolleger har en ganske anden opfattelse, og mobning på jobbet - af den kærlige art - var straks en realitet.
 
Denne snak fandt sted lige før sommerferien og dermed lige før min fødselsdag. De skønne damer på jobbet truede mig med en dildo i fødselsdagsgave. Sådan en flot farverig ting, der kunne stå på bordet i mit nye køkken og holde styr på gummibånd i forskellige tykkelser og farver.
 
Det store internet rummer rigtig mange ting, og da min kollega satte sig og googlede elastikholder, dukkede ham her op. Han hedder Rafael. Det gør han faktisk. Det står på maven af ham, og han er rigtig dygtig til at holde styr på elastikkerne. Han står på bordet i mit nye køkken og udfører sin opgave til perfektion. Det er slut med elastikker på vandhanen hos Familien Hansen.
 
 
Jeg sidder hjemme i sofaen i dag. Til stor irritation, for jeg vil meget hellere passe mit arbejde. Desværre driller det der øregrus stadig. Jeg har endnu en aftale hos ørelægen i Ringsted i morgen, og håber, at fjerde gang er lykkens gang. Jeg har sejlet en uge - helt uden vand, og det passer rigtig dårligt til mit temperament. Bo og drengene har passet og plejet mig hele weekenden. Det er fedt, når det er mors dag og fødselsdag, men ikke når det er fordi, at man ikke selv er rigtig kørende. Heldigvis er det forbigående og det er ufarligt, så ikke mere brok herfra.

14 kommentarer:

  1. Nej hvor er han skøn.. Vi har bare en bold lavet af elastikker, til at holde styr på elastikkerne.. :-)

    Træls at der stadig er grus ørene, håber ørelægen får styr på det.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. En elastikbold er da også en glimrende mulighed :-)
      Gruset er vidst klaret nu - håber bare, at det holder sig i ro nu.

      Slet
  2. Hvor er han sød og rigtig god ide.
    Jeg ku nu også godt li den med dildoen og gummi.
    Ønsker god bedring....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det kunne have givet anledning til mange sjove bemærkninger. Jeg er nu også glad for Rafael. Han passer ligesom lidt bedre ind i min indretning.

      Slet
  3. Hvor er han sød, og håber da virkelig at du snart slipper for at sejle rundt, det må være rigtigt ubehageligt. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Sejlturen er vidst overstået, så nu håber jeg bare, at det ikke kommer igen. Det gør det åbenbart for nogen..

      Slet
  4. Rafael er rigtig sød, sådan en man giver til kvinden, der har alt. Jeg håber ørelægen kan få styr på dit øregrus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kvinden der har alt... Ja det har man faktisk efterhånden. Heldigvis glæder jeg mig rigtig meget over små fine ting. Blandt andet over de tanker, der ligger bag lille Rafael.

      Slet
  5. Skøn idé med Rafael - sådan en har jeg ikke set før. Og rigtig god bedring med svimmelheden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er vidst fundet via Google på det store net. Og tak. Jeg tror at alle jeres gode ønsker har hjulpet. Nu går jeg lige igen.

      Slet
  6. Smiler ,,,,sikkert godt de søde damer på jobbet valgte Rafael til dig og ikke ....
    rigtig god bedring ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde faktisk også truet med, at en anden ting ville blive pakket ind og leveret lige pludselig.

      Slet
  7. Fin lille ærkeengel :-)
    Jeg har mine elastikker på en krog inde i et skab ... nem og usynlig løsning; jeg ville nok også have mobbet dig for at hænge dem på vandhanen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg som troede, at elastikker på vandhanen var verdens mest naturlige ting. Lige ved hånden. Den løsning har jeg levet med i mange år.

      Slet