Rafael - og lidt grus i maskineriet

Egentlig startede det hele med en elastik. Jeg havde en på min clipsholder på kontoret. Da jeg blev spurgt, hvorfor den sad der, var svaret da klart. Det var fordi, der ikke var nogen vandhane på mit skrivebord. Jeg har altid haft mine elastikker hængende på vandhanen. Faktisk var jeg overbevist om, at det da var helt normalt. Mine kolleger har en ganske anden opfattelse, og mobning på jobbet - af den kærlige art - var straks en realitet.

 

Denne snak fandt sted lige før sommerferien og dermed lige før min fødselsdag. De skønne damer på jobbet truede mig med en dildo i fødselsdagsgave. Sådan en flot farverig ting, der kunne stå på bordet i mit nye køkken og holde styr på gummibånd i forskellige tykkelser og farver.

 

Det store internet rummer rigtig mange ting, og da min kollega satte sig og googlede elastikholder, dukkede ham her op. Han hedder Rafael. Det gør han faktisk. Det står på maven af ham, og han er rigtig dygtig til at holde styr på elastikkerne. Han står på bordet i mit nye køkken og udfører sin opgave til perfektion. Det er slut med elastikker på vandhanen hos Familien Hansen.

 

 

Jeg sidder hjemme i sofaen i dag. Til stor irritation, for jeg vil meget hellere passe mit arbejde. Desværre driller det der øregrus stadig. Jeg har endnu en aftale hos ørelægen i Ringsted i morgen, og håber, at fjerde gang er lykkens gang. Jeg har sejlet en uge - helt uden vand, og det passer rigtig dårligt til mit temperament. Bo og drengene har passet og plejet mig hele weekenden. Det er fedt, når det er mors dag og fødselsdag, men ikke når det er fordi, at man ikke selv er rigtig kørende. Heldigvis er det forbigående og det er ufarligt, så ikke mere brok herfra.