En række gode dage er lagt bag os

Det kan godt være, at det ikke passer helt, at julen varer lige til påske. Til gengæld kan vi nu skrive under på, at studenterhalløj sagtens kan strække sig over en lille uges tid. Huen kom på i onsdags. Jakob afsluttede rækken af mundtlige eksamener med en flot karakter. Det har været en hård omgang for ham, og han har da også oplevet at gå helt i sort en enkelt gang. Alt i alt er han dog kommet ud med et resultat, som han godt kan være bekendt. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at han er glad for, at det hele nu er overstået. 

Det blev taget en masse billeder på gymnasiet, da vi mødte frem med hue, champagne og små lækre kager. Desværre havde mit kamera valgt at strække på den værst tænkelige dag, så det hele er taget med min telefon. Det blev dog til lidt gode skud, som jeg godt kan være bekendt at vise frem her. Om ikke andet, så kan jeg prale lidt af min fantastiske flok, der nød at dele øjeblikket.

Fredag var der dimission for eleverne, og jeg var naturligvis mødt op for at overvære. 399 hueklædte unge mennesker trådte frem for rektor, blev trykket i hånden og fik deres eksamensbevis. De blev kaldt op klassevis, så vi forældre kunne skiftes til at flokkes foran dem med kamera.

Lørdag havde vi gæster hjemme. Familien kom forbi, og Jakob havde gode venner på besøg. Og i går kom de så forbi på larmende lastbil. De landede her efter planen kl. 17.55, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke var det store liv tilbage i dem. Enkelte var stået af under vejs, for livet med hue er vidst ganske hårdt den første uges tid. Den unge mand er ikke hjemme i dag, for køreturen er planlagt over 2 dage. Naturligvis med afsluttende fest i aften. Der er vidst ikke nogen tvivl om, at han har fået nogle gode dage mindes når han engang vågner op til det virkelige liv igen.

Nedtælling

Nu er det lige ved at være. Jakob skal på skolen i dag og trække opgave. 24 timer senere skal han møde op igen og klare sin sidste mundtlige eksamen. Herefter skal vi sætte hue på, fælde en tåre og hygge og holde fri resten af dagen. Han har bestilt sushi, og det passer mig ganske fint. 

Andre er også på nedtælling. Jonas skal sige farvel til sin folkeskoleklasse på fredag. Det er også mit farvel til skolen. Skolen hvor jeg selv gik i 10 år og senere arbejdede på kontoret i 7 år, og sendte 3 børn gennem læring og gode venskaber. Og så er der Sara. Hun pakker, for den lånte lejlighed i København skal forlades inden månedens udgang. Der er nye planer i Jylland. Der står bolig og venter, for hun har lejet et værelse hos en veninde i Århus. Om denne bolig er for kort tid, må vise sig, for hun venter jo stadig svar fra Designskolen i Kolding. 

Jeg tæller også ned. Lige om lidt er det sommerferie. For første gang i mange år skal Bo og jeg holde ferie i 3 uger sammen. Ikke noget med forskydninger af hensyn til kolleger og børn. Og i år er der ikke et køkkengulv, der skal graves ud, og vægge der skal brydes ned. Forventningens glæde er klart til stede, og jeg har planer om at nyde det hele. Helt ud i sidste minut. 

Blogskriver - hvem, mig?

Det løber godt nok stærkt, det liv der leves ved siden af Blogland. Heldigvis byder det liv fortrinsvis på gode oplevelser og point på glædeskontoen, så der skal ikke klages. Jeg har flere gange haft sat mig for at skrive nogle kloge ord, men enten har jeg ikke været så klog, eller også har det bare ikke været tiden til det. Måske jeg bare er angrebet lidt af skriveblokering.

Vi har ligget vandret på arbejdet (ikke på bordene, men sådan i overført betydning), men der har også været tid til at holde lidt fri. Onsdag bød på pigetur i København. Sådan en tur uden en far og et par brødre. Rent tøse-hygge, som vi kalder det. Kameraet var med, og det blev brugt flittigt, da vi tog på kanalrundfart.

Vores hovedstad er fantastisk set fra båden. Jeg så steder, jeg aldrig har set, og pludselig var der gået en time, og vi var i land igen. Det tog os ikke lang tid at finde en lille café, for man bliver jo sulten af havluft. Jeg var hjemme alt for sent, men pyt, dagen var det hele værd.

Glæde og glæde i udsigt

Den smukke på postkortet her er glad. Sådan rigtig glad. Hendes opgave blev godkendt på designskolen, hvilket gjorde, at hun blev indbudt til optagelsessamtale. En tidlig morgen klokken endnu ikke 6.00 satte hun sig i toget og tog turen til Kolding for at være til samtale i ca. 15 minutter. Hun gjorde det godt, for hun bestod også samtalen. Nu er det bare at vente. Til den magiske dag sidst på sommeren, hvor alle får besked om studieplads eller ej. Jeg behøver vidst ikke at sige, at der var stor glæde, da hun fik svar fra skolen.

En anden venter også, og glæder sig. de skriftlige eksamener er overstået, og en enkelt mundtlig er også i hus. Huen ligger på spisebordet og venter på, at det skal blive den 25. juni. Jakob er både presset og spændt. Jeg synes jo godt, at han kunne bruge lidt mere energi på at læse og forberede sig, men jeg kan kun tale til det bedste i ham. Jeg kan også mærke, at det gør ham spændt. Han er tryghedsmenneske, og tanken om, at det nu er slut, og at der er noget nyt på den anden side, påvirker ham meget. Han vil stadig gerne arbejde et års tid og forhåbentlig bygge på opsparingen, men heller ikke her synes jeg, at han er særlig aktiv. Hvis man vil have job, må der søges. Lige nu giver jeg ham ro, så han forhåbentlig kan få huen til at side rigtig godt, når vi når dertil. 

God pinse til alle jer derude. Jeg vil sætte mig ud nu. Solen skinner og der er tid til at nørkle lidt. I aften skal vi en tur i sommerhus med gode venner. Børnene gider ikke, så vi er tilbage til de gode gamle parmiddage. Og det er da slet ikke så tosset.