Jo - det er ganske vidst

Jeg var en tur i centeret i går. Jeg købte ingenting, for det var ikke sådan et center. Det var sådan et med store underlige maskiner og svedende folk. For første gang - og det i en alder af 47 - har jeg sat mine ben i et træningscenter og har bevæget mig rundt blandt andre fitnisser. Oplevelsen var positiv. Jeg kunne faktisk noget. At jeg kan blive bedre, er der slet ikke nogen tvivl om, men jeg kunne noget. Jeg havde en sød instruktør med rundt, så jeg kunne blive præcenteret for maskinerne, og bagefter tog jeg 2 omgange på egen hånd. I dag er kroppen træt og øm på udsatte steder, men sådan skal det være. Jeg er blevet LOOP-fan, og nu vil jeg arbejde imod at få styrke i kroppen og finde energien i træningen. Hvis jeg skulle finde på at pause, så husk mig lige på, hvad jeg har sagt her.

Dagen i dag starter smukt. Billedet uden for havedøren har været helt fantastisk, men da jeg fik kikket ud den anden vej, så jeg is på bilen. IS. Jeg løber igen, for der skal skrabes 

22 år

I dag er det 22 år siden, at 2 blev til 3. At vi gik fra at være kærester til også at være mor og far og en lille familie. Sara kom til verden og dermed var vores tilværelse ændret for altid. Vi skal ikke fejre sammen med hende i dag, for hun vil være at finde på designskolen i Kolding. Vi har en aftale den kommende weekend. Så kommer hun hjem, og vi holder børnefødselsdag i vanlig stil. Det er efterhånden nogen år siden, at billedet her blev taget, men jeg faldt over det, da jeg var på rejse i gamle ting i weekenden, og fik lyst til at dele.

Som sædvanlig overhaler virkeligheden bloglivet. Jeg har travlt med at ordne ovenpå, så jeg igen kan indrette kontor og her-må-jeg-rode værelse. Jeg har vilde planer om at få støvet min symaskine af. Jeg har lyst, og jeg kan huske noget om, at jeg faktisk godt kan finde ud af at lave gode ting, når jeg får sat mig. 

Søndagens ekstra time blev brugt i skoven. Vi fik travet næsten 6 kilometer i dejligt vejr, og jeg fik da også fanget et par gode billeder. Mere om dem en af de nærmeste dage, for jeg må vidst hellere huske at være lidt med her....

Lidt tanker på en søndag

For nogle dage siden, læste jeg et indlæg hos Mia om det at hilse på folk, man møder. Det fik mig til at tænke på en lille episode for et par uger siden. 

Jeg var på vej på arbejde, og skulle en tur ind til bageren. Da jeg går ud derfor møder jeg en mand, som jeg ikke tror, at jeg har set før. Jeg kender ham i hvert fald ikke, og jeg tror ikke, at han er en af de lokale. Da han møder mig, lyser han op i et smil - hilser god morgen og ønsker mig en god weekend. Jeg gik videre til mig bil og fandt mig selv bag rettet med øre-til-øre smil. Den rare mand, havde skudt min dag godt i gang. 

Vi talte om det på kontoret. Om hvor lidt, der egentlig skal til for at glæde, og om hvor let det burde være. Man bør nok møde verden med et smil og en flink bemærkning i stedet for at gå og tælle striberne i fortovet. 

En mand og hans guitar

I går bød på en musikoplevelse af de bedre. Jeg er stor Tim Christensen fan og har før oplevet ham med band og stor lyd. I går indtog han Cafe Ludvig i Sorø med sin guitar som eneste følgesvend. Vi var godt underholdt lidt over 2 timer. God musik blev blandet med små historier og det hele smeltede sammen til en enhed. Jeg holder meget af at komme på Ludvig. Der er ikke plads til mere end ca. 200 gæster, vil jeg tro, og man sidder ved små caféborde og kan nyde et glas eller en kop kaffe, mens der underholdes fra scenen.

At herren på billedet kan sit håndværk, skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han nærmest smeltede sammen med sin guitar, når der skulle spilles mellemstykker i musikken. Og synge kan han også. Han er lige nu på tourne rundt i landet med sine strenge, og det kan absolut kun anbefales at indløse billet og lade sig underholde. 

Der var 1, der var 2, der var 3

Faktisk fik vi ikke mindre end 5 retter, da vi satte os ved bordet i Restaurant Louise på Hindsgavl Slot. Og som Ellen ganske rigtigt siger, så kan de noget med gastronomi på det sted. Jeg snuppede menukortet med i tasken, og derfor er jeg faktisk i stand til at fortælle, hvad vi spiste

Gratineret krabbecrouton med sauce af krabbebisque,

 urter og dild

Terrine af foie gras med sprød hvede

 og slottets æblegele

Hjemmerøget lyssej med

sur sød fennikelsalat og kørvel

Rosastegt krondurfilet med krydderbagte jordskokker,

syrlig rødbedecrudite, persille,

pommes anna og morkelsauce

Pocheret pære i lakridskaramel

med valnøddeiscreme

Det hele var veltilberedt og blev serveret med vine, der var udvalgt til retterne. Vi var begejstrede. Måske ikke lige så voldsomt for 2. ret, for foie gras er bare ikke noget, jeg bryder mig om. Og vinen vi fik til netop denne ret var sødere end sød, hvilket jeg heller ikke bryder mig om, men det kunne de flinke mennesker på Hindsgavl jo ikke vide.

På mit køkkenbord står 6 glas. Jeg har kogt mine kvæder og fået fremtryllet det smukkeste røde gele. Der er bare lige en lille detalje. Det står stadig og er flydende. Det er kogt, og det er kogt igen med ekstra geleringsmiddel. Der sker bare ikke en fløjtende f*s. Jeg har aldrig kogt kvæder før, så min erfaring er ikke eksisterende med den slags frugter. Målet var ikke saftevand, da jeg gik i gang. Det var smuk fast gele. Kan jeg give det et opkog mere med endnu mere stivelse, eller skal jeg mon erkende, at det bare ikke gik i denne omgang???

Slotsfrue for en weekend.

Det var slet ikke så tosset. At pakke bilen og vinke farvel til søn og hund og sætte kursen mod Middelfart. Sidste weekend blev tilbragt på Hindsgavl Slot i et næsten royalt værelse. Det var en sjov oplevelse at lukke sig ind og træde ind i en tidslomme. Vi ankom fredag og fandt en pizza i byen og gik slukkede lyset tidligt.

Lørdag bød på lækker morgenbuffet. Bagefter kørte vi en tur til Middelfart og kikkede lidt på bylivet og nød en hjemmelavet isbåd på havnen. Tilbage på slottet gik jeg i receptionen og hentede et kort over vandreruter i området. Vi valgte en god tur på næsten 7 km. og gik i den skønneste natur. At vi fik noget, der ligner en sommerweekend gjorde kun det hele endnu bedre. 

Lørdag aftens 5 retters menu er et kapitel for sig. Vi blev mødt med en velkomstdrink. Derefter fik vi serveret 5 fine retter med tilhørende vine, og jeg må sige, at nogen har tænkt over tingene. Alt var fint afstemt, og det hele (næsten) var rigtig godt. Aftenen sluttede med kaffe med cognac og baleys på værelset. På det tidspunkt var vi så stoppede af god mad og drikke, så vi ikke orkede at spise den hjemmelavede chokolade, der også fulgte med. 

Søndag morgen gik vi tur på slottets område og læste om den unge frøken, der kom så grueligt af dage og siges at opsøge herrer i slotsparken. Vi mødte ikke nogen. Måske fordi, det var helt lyst.

Livet som slotsfrue er slet ikke så tosset, men det var nu heller ikke dårligt at lande i virkeligheden på Helsingevej søndag middag.