fredag den 17. oktober 2014

En mand og hans guitar

I går bød på en musikoplevelse af de bedre. Jeg er stor Tim Christensen fan og har før oplevet ham med band og stor lyd. I går indtog han Cafe Ludvig i Sorø med sin guitar som eneste følgesvend. Vi var godt underholdt lidt over 2 timer. God musik blev blandet med små historier og det hele smeltede sammen til en enhed. Jeg holder meget af at komme på Ludvig. Der er ikke plads til mere end ca. 200 gæster, vil jeg tro, og man sidder ved små caféborde og kan nyde et glas eller en kop kaffe, mens der underholdes fra scenen.


At herren på billedet kan sit håndværk, skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han nærmest smeltede sammen med sin guitar, når der skulle spilles mellemstykker i musikken. Og synge kan han også. Han er lige nu på tourne rundt i landet med sine strenge, og det kan absolut kun anbefales at indløse billet og lade sig underholde. 

9 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig oplevelse - jeg håber, Tim Christensen også kommer herop.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke? Han turnerer november med. Der er udførlig oversigt på hans hjemmeside.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  3. Sådan nogle oplevelser kan man vist ikke få for mange af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtigt. Jeg samler på dem :-)

      Slet
  4. Det lyder som en dejlig oplevelse. Jeg er vild med hans gamle band, Dizzy Mizz Lizzy, som jeg har oplevet live for en to-tre år siden i Gjethuset her i byen. Vist nok en kort genforening, men det var en virkelig god oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert folk, der kan deres håndværk. Og musikken er helt i top.

      Slet
  5. Det lyder som en perfekt koncertaften.. Jeg hørte ham på Roskilde for et par år siden, hvor han gav en god koncert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er vidst kendt for at levere varen. Det gjorde han i hvert fald på Ludvig den anden dag.

      Slet