12 år

I dag er det 12 år siden, jeg fødte mit 3. barn. En fantastisk lille skabning, helt sin egen. Smuk og alligevel så utrolig skrøbelig. Det blev aldrig rigtig en lykkelig dag. Der var den ene melding efter den anden. Først skulle vi forholde os til læbe-gane spalten. Så var der den sure læge fra børneafdelingen i Holbæk, der i den grad talte ned til mig og blev ved med at sige "Forstår du?". Ja - jeg forstod, men for pokker, hvor var jeg træt og overvældet af følelser der spændte ben for hinanden i et stort virvar.

Hele beretningen fra den dag er her.

De første fødselsdage efter var ikke sjove. Men efterhånden som tiden er gået, er Mies fødselsdag blevet noget særligt for mig. Jeg holder fri, hvis det overhovedet er muligt, for mit hoved fungerer ikke i regnskabsbaner. 2 og 5 bliver lige. Men hvis jeg har roen og kan lade dagen gå stille og roligt, så fungerer det fint. Så er der ro til at lade tankerne flyve og at mærke nærværet og det stille savn. Jeg tror, at der skal bages boller i dag. Det gør man jo, når der er fødselsdag. Mon ikke at de skal være de gode kanelboller.....

Tillykke med fødselsdagen, hvor du end er....