mandag den 29. marts 2010

Påskeferie



Dejligt med lidt forår og varme (når den altså har været her). Dodo og jeg har nydt det og gået lange ture, så godt som hver dag. Måske det er starten på mit liv som motionist. Evig dårlig samvittighed.
Der er dømt ferie hos Familien Hansen. Påskeharen har været forbi. Den kom lidt tidligt, fordi det kun var i weekenden, vi var samlet. Nu har vi fået besøg af en kæreste. Den anden kæreste kommer i morgen, og onsdag og torsdag tager de afsted igen - med vores børn. Sådan er livet her. Der skal indhentes oplysninger i løbet af ugen, så vi ved, hvem der er hvor, for det er altså ikke ligegyldigt om vi er 3 eller 7 til aftensmad. Jeg nyder, at børnene er blevet så store. Det er nogle søde kærester, der kommer i vores hus, og jeg er rigtig glad for, at de har lyst til at være hos os. De store taler flytterplaner. Måske allerede til næste sommer, så hvem ved, hvor længe vi har huset fuldt.
Jeg kan mærke, at jeg har trængt til ferien. Jeg er ikke altid lige god til at passe på mig selv, så der er nok kørt lidt hårdt på siden nytår. Regningen kommer altid. Lidt på humøret, dårlig søvn og ingen energi. Nu vil jeg bruge ferien på at være god ved mig selv. Jeg skal ud og nyde foråret, jeg skal læse og jeg skal strikke. Der er en hyggesok på pindene, og jeg har vidst også gang i et ærme.
I dag har vi haft vores første møde med havearkitekten. Det var en rigtig positiv oplevelse. Nu venter vi spændt på at se, hvad han har af gode idéer.
God påske......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar