Når man kommer hjem fra arbejde på sådan en ganske almindelig tirsdag, kommer der nogle tanker frem. De kunne beskrives nogenlunde sådan her
Kommer man måske en gang til at savne følgende:
- skoletaskerne i gangen, der spærrer for min skohylde
- at køkkenbordet ligner løgn, selv om det var rent, da jeg gik i morges
- at der er kommet ca. 3 maskinfulde vasketøj ned, selv om aftalen er, at det skal komme dagligt
- at der vidst er et par madkasser, der ikke er afleveret og som derfor mangler i morgen tidlig, når vi skal i gang igen.
En gang imellem kan man godt blive træt af at høre sin egen stemme sige det samme igen og igen og igen. Ind imellem kan man endda tage sig selv i at lyde lige som mor gjorde, da man boede hjemme. Det skal ikke være brok det hele, jeg synes faktisk, at vi har nogle dejlige unger, der ikke giver anledning til voldsom brok og bekymring. Og måske jeg en dag lige får lært dem at huske de små ting.
Ikke tid til mere skriveri nu. Jeg skal have ordnet køkkenbordet og sat gang i vaskemaskinen...
Ak ja, de kære børn. Hvad skulle vi dog få tiden til at gå med uden dem :-)
SvarSletHæ... det lyder både ret så irriterende og ret så dejligt. ;-)
SvarSletJa Heidi. Den går heldigvis begge veje. Og man ved jo, at det er på lånt tid. Faktisk taler den første om at flyve ud i den store verden nu.
SvarSletSå en dag vil køkkenbordet skinne og den store tromle i vaskemaskinen vil ikke være til at fylde op. (med mindre de da kommer hjem med deres vasketøj).....