Og det skal læses positivt, for det er i den grad dejligt, at det er lørdag. Men det er kun lørdag - jeg har også en søndag forude. Og det ovenpå en fredag i frihed. Det er helt underligt. At indtage morgenkaffen og ikke skulle sige farvel og køre på arbejde. Tager det virkelig kun 7-8 uger at lægge sin hverdag om?
Mit hus er stille lige nu. Bo og Jonas er kørt, og jeg måtte ikke komme med. Ikke et ord om mors dag i morgen, men en lille mistanke har man vel. Der soves på det store værelse ovenpå. Jeg var chauffør klokken 04.30 i morges. Det var okay. Jeg var lige vågnet, for det er jo der, vækkeuret plejer at bibbe. Og da turen ikke var ret lang, gik der under en halv time fra jeg kørte, til jeg lå under min dyne igen. Lysvågen selvfølgelig og ude af stand til at falde i søvn igen.
Nu vil jeg finde strikkepindene frem. Jeg mangler ærmer til Saras bluse. Den har været længe undervejs, men efter de nye brillere blev sat på min næse, er det blevet en del lettere. Og så vil jeg ellers øve mig i at holde lang weekend, så jeg er i træning, når vi kommer til onsdag eftermiddag. Så venter der 4 dage. Uden arbejde, men med fantastisk selskab. Sara kommer hjem efter 4 uger. Jeg glæder mig allerede, for jeg savner....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar