fredag den 25. maj 2012

Ændrede fredagsplaner.

Man kan vel tale om held i uheld, når jeg i morges mødte ind på arbejde til en god gang IT-rod og ikke noget, der virkede. Jeg nåede at drikke en kop kaffe og overhøre lidt telefonsamtaler med diverse kloge hoveder, uden at der rigtig skete noget ved det. Jeg blev enig med mig selv om, at det er spild af min tid og chefens lønkroner, så nu sidder jeg i mit køkken. På komfuret står 2 kg. nye kartofler fra gårdbutikken. De skal blive til kold kartoffelsalat til aftenens grillmenu.


Og hvad skal man så bruge sådan en uventet fredag til......
Jeg har besluttet mig for, at den er min. Så når kartoflerne er kogt om lidt, starter jeg den blå polo og finder vej til Kalundborg. Her har jeg en spontant frokostaftale med søster og Viktor. Senere vil jeg besøge Mies grav og sætte de små lyserøde blomster, som Charlotte havde stående i gårdbutikken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar