Jonas er med skolen på Bornholm. Han tog afsted mandag morgen, og den lovede sms om, at nu var de fremme er endnu ikke tikket ind. Jeg ved dog fra en anden mor, at hendes søn er landet. Så med mindre de har glemt Jonas på færgen.... Jeg foretrækker at tro på, at jeg ville have hørt, hvis der ikke var styr på tingene. Han skal nyde dagene. Helt uden at blive forstyrret af sin mor. Men skulle han komme til at tænke på mig, så ville jeg da elske den der sms, der endnu ikke er kommet.
Sara lånte min bil igår - og kørte helt til København. Og ind i byen. Jeg var ikke helt glad, men det måtte jo komme. Hun var til en jobsamtale i går. En af dem, der egentlig ikke var helt i orden. Vi kan bruge dig hver anden weekend, men først skal du lige tage 3 ulønnede vagter, så vi kan se dig an. Absolut ikke i orden. Heldigvis bruger de hende flittigt fra skolen og sfo som tilkaldevikar, så jeg tror at hun er kommet frem til, at hun ikke behøver det andet.
Jakob ser jeg ind imellem 10 minutter om dagen. Det er den tid det tager at pakke taske og finde rent tøj, inden man drøner tilbage til kæresten.
Jo - jeg skal love for, at der blevet trukket i navlesnorene lige nu. Heldigvis er jeg også et sted i min tilværelse, hvor det føles helt i orden.... Også selv om jeg rigtig gerne ville have den der sms fra yngste..
Smiler kærligt❤ ....ja så var der lige den der lille SMS.........men et er sikkert knægten har det godt , ellers havde du helt sikkert fået mindst to sms'er allerede ....;-)
SvarSletDet har jeg også valgt at tro på. Han har bare travlt med at opleve.
SletJa ja, de mobiler er både godt og skidt. Da Donnaen var med klassen på Bornholm i juni, måtte de ikke tage mobilerne med. Så vi rå-savnede hende, men var aldeles overbeviste om, at alle havde det godt. Hvilket de da også havde. Hvis man ser bort fra ømme muskler, lettere solskoldning, slik-forgiftning, søvn-underskud plus det løse ;-)
SvarSletOg de store rykker i navlestrengen, uha uha, den bliver ikke ved med at holde. Og sådan skal det jo være :-)
Sådan skal det nemlig være, og det føles også rigtigt. Søvnunderskud og slikforgiftning er nok også et af nøgleordene, når Jonas skal samles op på stationen i morgen.
SletDe dumme sms'er.. Jeg er også blevet lidt konfreak af dem.
SvarSletHan har det godt på Bornholm. Det er sikkert :O) Ellers havde du hørt det lillemor...
Mht Sara og jobansøgning, så er det helt i hegnet, hvad de byder unge mennesker i dag. Ulønnede vagter?? Må man virkelig det?
Sabine går på sosu-skolen i Slagelse. Jeg siger dig, jeg krummer også tæer, over hvad de byder vores unge mennesker. Nedsættende tale er daglig kost, til unge mennesker, som vil ud og arbejde med mennesker. Suk. Ja de skal nok blive godt rustet til. Synes det er ved at være forkasteligt. De startede et hold op med 26 unge mennesker, og der er nu 8 tilbage.
Synes det siger mere om skolen, end om de unge.
Pøj pøj til Sara.. Det rigtige job skal nok komme. Det er jeg sikker på.
Håber navlesnorene, klare alt det hiveri Fru Hansen...
Og husk. Jeg har arbejdet med ældre hele livet. Alle de der bekymringer forsætter og fortsætter... Vores børn er vores børn. Jeg har siddet med en dame på 102 år, som var så bekymret for sin "lille pige", som skulle på PLEJEHJEM i en alder af 81... Og jeg sad bare og tænkte... jesus... om 60 sidder jeg stadig og bekymrer mig om de unger...
Så tror navlesnoren holder... Den bliver bare lidt længere...
Rigtig god dag ;o)
Knus
Jeg tror nu ikke, at de ulønnede vagter er indskrevet i nogen overenskomst jeg synes, at det er stygt. Jeg nyder, at de bliver store, og ja - jeg ved godt, at båndet aldrig brister helt. Men sådan skal det vel være. De er jo mit guld. Sammen med deres far.
SletNu har jeg ikke selv børn, men jeg tror alligevel godt, jeg kan sætte mig ind i de følelser, man har, når de er på vej til at blive voksne og flyve fra reden. Det må være en svær omstilling som mor/forældre. Lige pludselig kan de alting selv og som forælder skal man vænne sig til, at ens rolle bliver en anden. På den måde kan man sige, at forældrene også er ved at blive voksne... Du skal nok klare det, men jeg vil ønske du får den der SMS fra Bornholm.
SvarSletHeldigvis sker det ikke over en nat, og man vokser med opgaven. Og jeg er en af de forældre, der aldrig har grædt over, at det hele går så stærkt. Jeg nyder, at de bliver store. Og det var så rigtigt for os, da Sara flyttede hjemmefra første gang. SMS er endnu ikke modtaget, men han kommer hjem i morgen, så nu kommer den nok slet ikke ;o)
SletDen lille bandit.. Han skal ski da sende sms til sin mor.. Det står i kontrakten, kan du hilse ham og sige.. :-)
SvarSletDer er nok lige et par kontraktpunkter, der kan opfriskes. Det vil jeg gøre, når banditten vender træt hjem i morgen.
SletÅh hvor kan jeg godt huske det, de møgunger når de glemmer det..og ja lige pludselig er der ikke brug for en på samme måde som før, men heldigvis slipper de jo ikke helt taget i deres mor..;-D
SvarSletNej mon? Lidt kan man vel altid bruges ;o)
SletDet er så træls når de glemmer den der sms, som de højt og helligt lovede ;-)
SvarSletHer er sms'erne fra Bornholm begyndt at tynde lidt ud efter en uge derovre, så det er et godt tegn. Der har dog været lidt ekstra i aftes og i dag, da hun har måttet gå i seng med en ordentlig forkølelse. Så skal en mor stadig trøste lidt.
På mandag tager Sofie afsted til 3 mdr. i Ringkøbing, så her hives der også kraftigt i snoren. Og jeg skal til at redefinere mig selv, det bliver en opgave men jeg tror det er sundt.
Så bliver livet fyldt med god tid, og vi skal finde ud af bare at være hende og ham, og ikke så meget far og mor. Jeg har besluttet mig for, at den del skal nydes
SletDet kender jeg så godt.
SvarSletDet er en omvæltning, når man pludselig er reduceret til hende, der sørger for at køleskabet er fyldt op. Pludselig har de ikke brug for ret meget andet end mad, og fortrækker til egne haller, så snart den er spist. Men det giver jo også en frihed, og en anden glæde ved, at de kan selv.
Vi er på vej mod nye og - ikke bedre eller værre - bare anderledes tider.
KH Anette
Jeg kan godt mærke det. Jeg får lyst til andre ting. Sådan noget ego-noget, fordi det er muligt. Jeg har nydt deres tidlige år, men jeg nyder også at følge deres skridt ud i det voksne liv. De nye tider kommer stigende, og jeg vil tage imod dem med åbent sind.
SletJammer. De der drengebørn.. De er så selvstændige at det gør ondt. Godt det samme - du gad jo heller ikke have en lille pjevs der sad hjemme altid, vel?
SvarSletMen sms'erne skal de altså huske!
Nej, lød det klynkede? Det var absolut ikke meningen. Jeg nyder, at de bliver større og følger deres frigørelse med glæde og ind imellem dyb undren. Men ja. Den der SMS
SletJeg forstår dig såmænd så godt - og er alligevel ikke helt enig :-)
SvarSletJeg synes det er fint, at nogle skoler vælger at sige, at børnene ikke må have mobiltelefoner med. Du er bestemt ikke kontrolfreak, men det er der desværre andre mødre der er, og jeg synes det er SÅ synd for de unger, hvis mødre uafladeligt skal ringe og sms'e til deres arme afkom.
Flot, at du har holdt dig i skindet :-D - og ja, som du og andre siger: du havde helt sikkert hørt, hvis der havde været noget galt.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det er, vi ikke er enige i.
SletJeg synes absolut også, at det er i orden, at de skal være sammen og ikke bruge tiden på at ringe og sende sms, og hvad de ellers kan finde på. Jeg lovede mig selv, at han ikke skulle forstyrres af sin mor hele tiden, for det er altså bare 4 overnatninger. Og jeg ved jo, at de er med voksne ansvarlige, der vil dem det bedste.
Jeg havde en helt anden fornemmelse i maven, da Sara var i det store udland med en vendinde og ikke lige fik sendt den lovede besked. Det var ikke fedt.
Mobil er ikke noget vores unger er opvokset med, så den situation har vi ikke stået i. Senere i deres voksne liv, har der dog været situationer, hvor jeg har tænkt mine tanker når vi ikke hører en lyd. Svarer vi ikke på en SMS eller tager telefonen bliver der sat en eftersøgning i gang ugerne imellem. De vil bare lige vide om vi er i live, men glemmer at det er gensidigt :-)
SvarSletDen kender jeg godt. Hvor er du mor?
SletDer er opstået nogle behov hen ad vejen. Vi havde ikke engang telefon hjemme i min tidlige barndom, og jeg skulle bare cykle hjem, når gadelygterne tændte. Men for at vende tilbage til det første, så er det rart, at de også tænker lidt på os gamle..