søndag den 23. december 2012

Tidlig juleri

Vi tog hul på julen allerede i går eftermiddags. En lille nisse holder nemlig jul hos sin far og storebror hvert andet år. Derfor var der glögg og æbleskiver på bordet hos Viktor og søster i går eftermiddags. Nissen delte selv julegaver ud, og der var til alle. Også de voksne, som ikke havde forventet at få noget. Jeg var heldig og fik et hæfte med Sudoku, så nu skal der knækkes talkombinationer på kryds og tværs. En disciplin, som jeg rigtig godt kan lide.



Viktor går i 0. klasse og har allerede godt fat på læsningens kunst. Derfor havde han selvfølgelig også selv skrevet kortene på pakkerne. Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag og fik ønsket Viktor en glædelig jul.

Nu nyder vi, at vi ikke skal nogen steder. Snestormen er i fuld gang udenfor, men vi har, hvad vi skal bruge. Bo og hunden nyder sofaen, drengene spiller med hinanden, og Sara har gang i konfekten. Julefreden har vidst sænket sig, og det er helt i orden med mig.

24 kommentarer:

  1. Lyder som den skønneste lille juleaften...det gælder om at nyde og ikke stresse for meget
    En dejlig glædelig jul til jer...knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke mere at stresse over nu. Vaskemaskinen har snurret for sidste gang og alt er ordnet. Og glemmer vi noget, så er der nok ikke nogen, der opdager det :-)
      Og glædelig jul til jer Gitte, med alt hvad det måtte indebære.

      Slet
  2. Et Sudokuhæfte er en herlig gave og nu har du forhåbentlig rigtig mange fridage, hvor du kan kaste dig over talgåderne.

    Det lyder til, at I havde en dejlig lille lillejuleaften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil lave mig en hule af lune tæpper og knuse tal i sofaen. Det bliver dejligt. Vi nyder altid at være sammen med Viktor. Nu glæder vi os til den 27. for så får vi lov til at låne ham. Sådan helt for os selv.

      Slet
  3. Skønt bare at have styr på det hele, ikke?
    Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul her fra det sneklædte Sverige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig dejligt. Vi havde flere timer til ingenting juleaftensdag. Det var skønt. Glædelig jul til jer også.

      Slet
  4. Glædelig jul til jer, det er dejligt at kunne være indendøre når stormen raser udenfor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er ikke svært at vælge. Glædelig jul til jer også.

      Slet
  5. Det lyder som en hyggelig forjul. Hjernegymnastik er både sundt og godt. Selvom det nok ikke forbrænder mange kalorier, er det bestemt en dejlig beskæftigelse i sådan et vejr. Her har snestormen raset hele dagen.
    Rigtig glædelig jul til dig og din lille familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - tænk hvis det også spiste kalorier. Så var der ingen problemer, med det job, jeg har. Det er ind imellem sudoku for viderekomne.
      Glædelig jul til jer sydpå.

      Slet
  6. Glædelig jul til dig - jeg håber, I får nogle dejlige juledage. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame, og i lige måde. Der bliver både plads til familie og til bare at være os selv. præcis som vi kan lide det.

      Slet
  7. Glædelig jul til jer alle.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge. Jeg håber, at desserten lykkedes :-)

      Slet
  8. Det lyder rigtig dejligt med jeres familiehygge, og jeg håber, at I får en skøn jul. :-)

    SvarSlet
  9. Hvor hyggeligt med en lille nissejul!
    Blæs nu ikke væk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi holder fast Stine. Så vi ryger nok ikke nogen steder. Slet ikke efter julemaden :-)

      Slet
  10. En lille tidlig nisse med gaver er nu meget hyggelig :-) Glædelig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig hyggeligt. Og når man nu er har sine forældre 2 steder, så må det være sådan.

      Slet
  11. En rigtig glædelig jul til dig og dine..Knus..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie - og glædelig jul til jer og jeres... Knus.

      Slet
  12. Glædelig jul til dig og alle omkring dig!
    Yngste har ikke knækket den der læsekode endnu, men læste op fra et eller andet forleden og sagde så: Hvad siger L U S?, Jeg svarede så lus og han smilede så og sagde: Så ve jeg hvordan man staver til lus!

    Endnu en gang glædelig jul ¤<(:0D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt klart godt at kunne stave til lus...
      Jeg tror også, at drengene var noget ældre her, og ældste kunne ikke stave før engang i 4. klasse. Til gengæld er der ikke noget at komme efter nu, så det er ikke nogen rettesnor.

      Og glædelig jul hos jer. Jeg går ud fra, at I har nydt en god juleaften.

      Slet